Annonce
Kultur

Ud i verden med Danmarks store arkæologer

Karl Frederik Kinch, fotograferet på Lindos-borgen sammen med sin kone, maleren Helvig Amsinck. Hun var med på ekspeditionen til den græske ø, hvor hun bl.a. havde til opgave at tegne fundene. Det endte i 1903 med et ægteskab. Foto fra bogen
Ny bog tager sin læser med til udgravninger i primært landene omkring det østlige Middelhav. Her er bl.a. historien om, hvordan danske K.F. Kinch var med til at skabe en af Rhodos' meget besøgte seværdigheder.

En uges ferie på Rhodos vil, hvis du er til blot lidt mere end sol og strand, inkludere et besøg i Lindos med en tur op til byens borg, der også rummer en gammel helligdom fra først i 900-tallet f.Kr. med bl.a. resterne af et Athena-tempel.

Har du læst plancherne på stedet, vil du helt sikkert ranke ryggen lidt. For den danske arkæolog Karl Frederik Kinch spillede en hovedrolle, da resterne af templet og de andre bygningsværker på toppen af klippen ved Lindos i 1902-1904 blev gravet ud.

Fascinationen af fortiden havde Kinch med fra Ribe, hvor han voksede op sammen med en historisk interesseret far, der bl.a. udgav et større værk om byens topografi og historie.

Hvordan det kom sig, at filologen og arkæologen fra Ribe endte med at stå for "det første større danske udgravningsprojekt i middelhavsområdet", kan man læse mere om i en nyudgivet bog, "Store danske arkæologer".

Udsigten fra huset, hvor K.F. Kinch boede i 1903-1904. I baggrunden klippen med borgen, hvor han ledede udgravningerne. I dag troner klippen og borgen stadig over en by, hvis midte ikke har ændret sig meget siden dengang. Foto fra bogen

Fortidens byer

Ribe spiller med ikke kun, når det gælder K.F. Kinch. Bogen slutter med et større kapitel om de senere års mange udgravninger i den historiske by. For samtidig med at hylde de store arkæologer rettes fokus mod deres jagt på fortidens byer.

Efter et indledende kapitel, som bogens to redaktører, Eva Mortensen og Rubina Raja, står for, overlades siderne til skiftende fagfolk og deres beretninger om de store: P.O. Brøndsted - skanderborgenseren, der i 1811-1812 stod bag de første danske udgravninger i Grækenland, K.F. Kinch, som ud over Lindos bl.a. udforskede den nordgræske halvø Chalkidike, Harald Ingholt, som i 1920'erne og 1930'erne arbejdede i det nu smadrede Palmyra i Syrien, randrusianske Frederik Poulsen, som i samme tidsrum sammen med Ejnar Dyggve gravede i den vestgræske by Kalydon, Aarhus Universitets P.V. Glob og hans ekspeditioner i 1950'erne til Bahrain og oldtidsbyen Dilmun, også fra Aarhus og byens universitet P.J. Riis, som i 1950'erne og 1960'erne satte sine spor i de syriske byer Hama og Tell Sukas, samt Aarhus-professoren Kristian Jeppesen og hans indsats i Bodrum på den tyrkiske vestkyst, som fra 1950'erne og seks årtier frem dominerede hans karriere som forsker.

Det hele sluttes af på dansk grund med beretningen om udforskningen af Ribes fortid, skrevet af Morten Søvsø, overinspektør ved Sydvestjyske Museer.

Gavmildt illustreret

Med 10 forskellige forfattere indblandet, bliver set springende punkt (som altid i denne slags bøger), om nogle falder igennem eller helt ved siden af. Svaret bliver et klart nej. De ni kapitler er karakteriserede ved at være indbydende at læse. Man bliver som ikke-historiker klogere uden at blive talt ned til, og de banebrydende arkæologer træder levende frem på siderne, bl.a. med de mange besværligheder, som ikke mindst de tidligste af dem måtte slås med.

Det hele følges på vej af gavmildt mange illustrationer - inklusive mange kort, som betyder, at geografien hele tiden er på plads.

Herfra skal kort sagt lyde en ubetinget anbefaling - og det gælder for alle de andre i bogen som med Kinch, at de danske arkæologer er nået imponerende vidt omkring. Vi kan ranke ryggen ikke kun på Lindos-klippen, men også mange andre steder.

Eva Mortensen og Rubina Raja (red.):

"Store danske arkæologer - På jagt efter fortidens byer"

299 sider

Aarhus Universitetsforlag

P.O. Brøndsted, som kom til verden i præstegården i Fruering ved Skanderborg, stod i 1811-1812 for den første danske udgravning i middelhavsområdet - "og måske også den første systematiske byudgravning overhovedet i Grækenland", som det siges i bogen. Det skete på øen Kea sydøst for Athen. Han blev lokket til øen af bl.a. beretninger om dette løve-monument, dateret til omikring 600 f. Kr. Foto fra bogen
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Kultur For abonnenter

Bogkassen anbefaler: Når historierne tappes fra evighedens tønde

Bøger: Hvis man er til lyrik, er Einar Már Gudmundssons nye digtsamling ”Til rette vedkommende” en lise for sjælen. Hvis ikke man er til lyrik, skal man se at blive det i en fart. For denne lille, sansende og smukke bog er det tåbeligt at snyde sig selv for. ”Til rette vedkommende” er Gudmundssons fjerde digtsamling gennem 28 år som succesrig forfatter. Romanerne har fyldt mest. Det var også for en roman, ”Universets engle”, at han i 1995 blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. Alligevel er Einar Már ifølge eget udslag mest glad for digtene. Han mener i øvrigt ikke, der er så stor forskel mellem prosa- og lyrikgenrerne. Lyrik skal rumme en historie, siger han, og prosa skal også være poetisk. Den holdning præger forfatterskabet, både når der digtes, og når der skrives prosa. ”Til rette vedkommende” er nok den lyseste, den letteste, den mest livsglade af Einar Már Gudmundssons fire digtsamlinger. Ikke på den måde, at digtene er uden dybde eller alvor - tværtimod. (Manden er jo islænding ...). Men fordi digtene trods tvivl, trods skygger og understrøm rummer en dejlig livsglæde. En samling digte - eller for den sags skyld en stor, episk roman - ville ikke være Gudmundsson, hvis ikke der var et glimt i øjet og en række underfundige formuleringer, der er alt for spændende eller smukke til bare at blive læst. Gudmundsson kræver tanker hos læseren. Alt andet er umuligt. Som når han skriver: Hvis du tapper historier fra evighedens tønde giver jeg kaffe på benzintanken og viser dig forstadskvartererne, småbyerne som sover og småbyerne som holder sig vågne, sindets udkanter, fodgængertunneller og baghaver, byen bag ved tiden ... En smuk strofe, ganske typisk for den nye digtsamling. Den kredser om mennesket i universet, den rummer klare eksistentielle emner - og den skildrer et samfund i evig forandring. Som når digtet fortsætter: Kaffebarerne, hvor kopperne dampede af digte/antikvariaterne som nu er forsvundet/excentrikerne som er døde/og det lille hus på skråningen/som for længst er borte ... Sådan er det jo. Det er en digters skildring af et samfund, der udvikler sig. Og under udviklingen også mister noget. Tiden er ikke til excentrikere - eller skæve eksistenser - og ikke til et lille hus på en skråning.

Annonce