Annonce
Rejser

Uden for sæsonen: Slap af i Slovenien

Potica er Sloveniens kaloriebombe af en nationalkage. Der går mere end et halvt kilo valnøddekerner til en kage af denne størrelse. Foto: Peter Rasmussen
Slovenien er det perfekte sted for en afslapningstur uden for sæsonen. Her er gode madoplevelser og vin i verdensklasse - alt sammen til små priser i et land, som masseturismen foreløbig er gået udenom.
Annonce

Egentlig var jeg taget til Slovenien for at finde ud af, hvor meget landet minder om Italien. Slovenien er jo nærmest en forlængelse af den italienske Friuli-Venezia-provins og skulle have en hel del italiensk afsmitning på både mad og vin. Havde jeg hørt.

Slovenien har for eksempel et udmærket trøffel-område, der er interessante vinregioner, og der er en god og sund interesse for mad i landet. Ovenikøbet er Slovenien en hel del billigere at rejse i end Italien, og så er landet langtfra så fladtrampet af de internationale turiststrømme som de italienske turistmagneter omkring Gardasøen og Piemonte. Og afstanden fra Danmark er den samme.

Men Slovenien er ikke Italien - bare billigere. Slovenien har helt sin egen rolige rytme med en blanding af de sydeuropæiske livsnyderkvaliteter og alpelandenes arbejdsomhed og fokus på renhed og kvalitet. Selv om landet kun er godt 20.000 kvadratkilometer - 248 kilometer fra øst til vest og 163 kilometer fra nord til syd – spænder Slovenien alligevel over landskaber af meget stor forskellighed. Der er kystområderne ud mod Adriaterhavet og skisportsstederne op mod Alperne. Der er vidtstrakte skovområder - i øvrigt med Europas største vildtlevende bjørnebestand. Flere end 1000 bjørne er på fri fod i de slovenske skove. Og ind imellem det hele er vinmarkerne.

Om rejsen

Rejser var inviteret af Slovenian Tourist Board, som sørgede for transport, ophold og forplejning.

Annonce

"Balkans nordmænd"

Der er med andre ord nok at gå om bord i. Specielt når man ikke ved ret meget om Slovenien i forvejen. Og det er der ikke mange, der gør. Slovenien bliver gang på gang forvekslet med Slovakiet, når der for eksempel skal hejses flag og spilles nationalhymner til landskampe i ishockey.

Slovenerne selv er ellers vældigt sportsinteresserede. "Balkans nordmænd" er de blevet kaldt på grund af deres nærmest fanatiske forhold til langrend, og fordi de er udprægede friluftsmennesker, der, så snart de har mulighed for det, tager på tur på de mere end 7000 kilometer afmærkede vandrestier.

Selv vidste jeg ikke meget mere om Slovenien, end at Donald Trumps hustru, Melania, kommer derfra. Hende er de til gengæld ikke specielt stolte af i Slovenien - den almindelig opfattelse er, at hun ikke er god reklame for landet. Sandt er det da også, at de fleste slovenere taler bedre engelsk end Melania. Og så har hun gjort sig skyldig i noget nær helligbrøde. Hun har for rullende kameraer afsløret, at hun ikke ved, hvad den slovenske nationalkage "potica" er. Det svarer nogenlunde til at gå igennem en dansk barndom uden at vide, hvad hjemmelavede frikadeller er.

Potica er en kaloriebombe af en roulade med valnøddefyld, som man traditionelt skal have opskriften på af sin bedstemor. I øvrigt en specialitet, som den nuværende pave sætter stor pris på.

Melanias store fejltagelse opstod, da hun og Trump for to år siden besøgte paven i Rom. Paven pegede for sjov på Donald Trumps tykke mave og spurgte Melania: "Giver du han potica". Og hun svarede: "Ja, jeg giver ham pizza".

Og nej, det er ikke en vandrehistorie. Klippet ligger på Youtube. Til Melanias forsvar skal siges, at det kan være svært at høre, hvad den gamle pave siger. Men i Slovenien er historien blevet endnu en understregning af, at Melania er en klovn. Og for os andre kan historien måske være en understregning af, at slovensk og dansk humor ikke er så langt fra hinanden.

Annonce

Fint forhold til italienerne

Min tur til Slovenien begyndte i kystbyen Piran, der ligger lige over for Venedig på den modsatte side af Adriaterhavet. Turen dertil fra lufthavnen i hovedstaden Ljubljana går gennem et landskab med ranke cypresser og olivenlunde. "Lille Toscana" er det blevet kaldt. Med lidt god vilje kan det faktisk ligne Italien - hvis det ikke lige var for kluntede bygninger fra østbloktiden, som stadig er strøet ud over både landskab og byer. Brutalisme bliver byggestilen meget betegnende kaldt.

I dette område bor der cirka 2000 italienere, som slovenerne både nu og historisk har et godt forhold til. For eksempel er alle vejskilte i det sydlige del af Slovenien både på italiensk og slovensk - ligesom den venezianske løve er hovedudsmykningen på rådhuset i Piran.

Det er i dette område, man kan finde strandpromenader og fiskerestauranter og bademuligheder. For selv om Sloveniens kyststrækning kun er 46 kilometer lang, er der god plads til den sydlandske stemning. Det er for eksempel også her, kasinoerne holder til.

Vejen dertil

Det slovenske nationale flyselskab Adria krakkede i oktober sidste år, så der er ikke længere direkte flyvninger fra Danmark til Slovenien. Men er nødt til at mellemlande i Zagreb og flyve videre derfra med rutefly, hvilket i øvrigt fungerer upåklageligt.

Tager man bilen, skal man regne med en køreafstand på omkring 1500 kilometer fra den dansk-tyske grænse.

Annonce

Verdens ældste vinstok

Hvis man trækker en smule længere ind i landet, kommer man til olivenfarmerne. Her mødte mit rejseselskab Andy og Nina Froggatt, som dyrker den traditionelle slovenske oliven belica. Den er en anelse mere bitter end de oliven, man kender fra Italien og Grækenland. Faktisk kradser den lidt i halsen, men sammen med et glas hvidvin og en tomatsalat får den raffinerede smag lov til at folde sig ud. Andy og Nina er bestemt et besøg værd, og man er velkommen til at kigge forbi på deres gård, der hedder Gramona og ligger i Portoroz.

Herfra gik turen videre til Slovenien næststørste by Maribor. I slovensk sammenhæng er det en metropol med både universitet og domkirke og nationalteater og hovedbyen for det slovenske postvæsen, der faktisk kan bringe post ud fra dag til dag. I dansk sammenhæng er Maribor en mellemstor provinsby med 90.000 indbyggere.

Det er i Mariabor, verdens ældste vinstok står. 400 år gammel skulle den være. Den giver stadig druer, der hvert år giver nok til at producere omkring 25 liter vin.

Det er næppe en fantastisk vin og den er da heller ikke til salg, men bliver tappet på små flasker som bliver foræret til notabiliteter, der besøger byen. For eksempel har paven fået en flaske. Det samme har Arnold Schwarzenegger.

I Maribor er der heller ikke meget af den italienske stemning tilbage. Her er man i alpeland med kort afstand til skisportsstederne og schnitzler på menukortet.

Historien

Slovenien var en del af det tidligere Jugoslavien. 1991 erklærede det slovenske parlament landet for uafhængigt.

1992 blev Slovenien optaget i FN. 2004 indtræder Slovenien i Nato og bliver samme år optaget i EU. 2007 blev euroen betalingsmiddel i landet. 2008 overtager Slovenien formandsskabet i EU.

Annonce

Søen med en ø med en kirke

Alpestemning er der også ved bjergsøen Blejsko jezero ved byen Bled, der er et af Sloveniens mest populære feriemål. Ude i søen ligger en lillebitte ø, og på øen ligger en lillebitte kirke, som man kan sejle ud til i en slags overdækkede gondoler. Brug af motor på søen er forbudt.

Alt sammen så smukt, at det næsten er for godt til at være sandt. Det er det da også. I kirken hænger nemlig en klokken, som man skal have til at bimle tre gange, hvis man skal have et ønske opfyldt. Og det er der så et utal af katolske filippinere og andre tilrejsende, der skal.

Til gengæld serverer cafeteriet på øen Sloveniens bedste potica - opskriften kommer her på siden. Læg i øvrigt mærke til de biler, som gondolsejlerene kommer i. De kan have 20 katolske klokkeringere med på hver overfart til en billetpris på 14 euro (105 kroner) - og der er kunder i butikken hele dagen. Det siges at gondoliererne er blandt Sloveniens bedst betalte. Men det siger selvfølgelig heller ikke så meget i et land, hvor gennemsnitslønnen er 1500 euro (11.250 kroner).

Markedet i midten af Ljubljana er åbent hver dag - og skulle det regne, kan man trække i tørvejr under enten arkaderne langs floden eller i de overdækkede torvehaller midt i byen. Foto: Peter Rasmussen
Annonce

Ljubljana som base for en ferie

Fra Bled gik turen ind til Ljubljana, der er Sloveniens naturlige midtpunkt. Faktisk kan man udmærket have base her og køre på opdagelse herfra. Større er Slovenien ikke.

Men man kan også sagtens få tiden til at gå i Ljubljana. Selv om byen er en af Europas mindste hovedstæder med færre end 300.000 indbyggere, er der et godt og levende bycentrum med både cafeer, restauranter, storcentre og et marked hver dag.

Jeg har svært ved at vurdere byens samlede shoppingmuligheder, men jeg ved, at man kan få en øl til to euro, et godt glas vin til tre euro og en hat af borsalino-typen for 30 euro (225 kroner). For det var mine egne indkøb.

Oven i det har Ljubljana sit helt eget udtryk, som især skyldes arkitekten Plecnik, der har tegnet både broer, markedshaller og arkaderne langs floden. Måske er det hans fortjeneste, at byen fremtræder som et sted, man har lyst til at gå på opdagelse.

Faktisk er Ljubjlana en af den slags byer, hvor man umiddelbart tænker, at her gad jeg godt at være et par dage - eller en hel ferie. Også selv om den intet har til fælles med de italienske byer, jeg kender.

Ljubljana er Europas mindste hovedstad med færre end 300.000 indbyggere - alligevel kan den byge på både et rigt indkøbs-, kultur- og restaurantliv. Foto: Peter Rasmussen
Der er kø ved snoren til kirkeklokken på den lille ø ved byen Bled. Her kan katolikker får et ønske opfyldt, hvis de bimler tre gange med klokken. Foto: Peter Rasmussen
Arkitekten Plesniks har sat sit tydelig præg på Ljubljana - blandt andet med byens vartegn, som er de tre broer, der fører over til den gamle bydel på den anden side af Ljubljanica-floden. Foto: Peter Rasmussen
Det ligner noget fra Ringenes Herre, når man sejler ud til den lille kirke i en trægondol fra byen Bled. Kirken hører til Sloveniens største attraktioner og er bestemt et besøg værd. Foto: Peter Rasmussen
En folkepensionist i Slovenien har 300 euro (2250 kroner) at leve for om måneden. Et almindeligt dansk feriebudget rækker med andre ord langt. Foto: Peter Rasmussen
Foto: Peter Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Bilist endte i midterrabatten

Annonce