Annonce
Erhverv

Udtjente vindmøller kan blive et innovativt eventyr for Danmark

I 1991 blev verdens første havvindmøllepark, Vindeby, sat i drift i havet ud for Lolland. I 2017 blev parken taget ned igen efter endt levetid, men historien slutter ikke her. Genanvendelse af havvindmøller er nemlig en unik mulighed for endnu et dansk væksteventyr, der vækker industriens interesse.

En vindmølle er et stykke fra at være en bæredygtig energikilde.

Når en vindmølle efter 20-25 års drift er færdig med at snurre og producere strøm, så kan man enten opdatere møllen med nye dele – såkaldt repowering – eller foretage dekommisionering, hvor møllen helt eller delvist tages ned. Uanset om man skifter parkens møller ud med den mest moderne teknologi eller sløjfer parken og anlægger en helt ny, så efterlader det et restprodukt.

Her er særligt vingerne en udfordring. For mens naceller og tårne nemt kan genbruges, så forholder det sig anderledes med de 50, 60 og 70 meter lange vinger, som primært består af glasfiber.

Annonce

Klimaudfordring

Dekommissionering er en udfordring, ikke mindst i en stadig mere klimabevidst verden. Blandt andet derfor indledte LM Wind Power, verdens største uafhængige vindmøllevingeproducent, i 2016 en proces mod at blive vindindustriens første CO2-neutrale virksomhed.

Målet blev realiseret i 2018.

Genanvendelse og resursemanagement fylder meget for LM Wind Power, og det er der en grund til. Som virksomhedens Senior Director John Korsgaard formulerer det, så handler det om at se på det miljømæssige aftryk af hvert element i udvikling, drift og dekommissionering:

- Vi har en vision om at skabe en grønnere verden, og det understøtter vores produkter. Men vi må også se indad og leve det fuldt ud, siger han.

I dag ender en udtjent vinge oftest som landfill eller brændes. Det er både miljø- og forretningsmæssigt et spild af resurser.

- Det er muligheder, man går glip af. Der er et kolossalt marked for at løse udfordringen med end of life på vindmøllevinger – og det marked bliver meget større i de kommende år. Når man ser på den udvikling, vindenergi har haft, så kan man blot fremskrive 20-25 år, til de møller skal ned. Stål er der styr på, men dem, der løser en effektiv genanvendelse af komposit, vil virkelig have et marked, siger John Korsgaard.

Nordsøen samarbejder

Dekommissionering er både en forpligtelse og en mulighed for et nyt væksteventyr, hvor danske virksomheder kan gøre en forskel. Derfor er Energy Innovation Clusters medlemmer fra industrien og universiteterne i gang med at finde nye spændende og effektive løsninger.

Det afsøger vi for eksempel i DecomTools-projektet, som er finansieret af EU’s Interreg Nordsø-program. Sammen med 14 europæiske partnere, blandt andre Grenaa Havn, skal vi sammen udvikle nye, øko-innovative koncepter for genanvendelse af offshore vindmøller.

Henrik Carstensen, CEO i Grenaa Havn, ser et stort potentiale i dekommissionering af havvindmøller, blandt andet ved at kombinere viden om havvind, genanvendelse og affaldshåndtering:

- Mange af vores virksomheder på havnen er også begyndt at se på mulighederne indenfor genanvendelse af glas- og kulfiber. Her er dekommissionering af havvind et forretningsområde, som vi forventer os rigtig meget af, siger han.

Kan vi sammen på tværs af Nordsøregionen finde den mest innovative, sikre, miljørigtige og effektive måde at håndtere den grønne havvind, har det potentialet til at blive et nyt, lukrativt dansk energieventyr.

Ifølge John Korsgaard, Senior Director i LM Wind Power, er der et kolossalt marked for at løse udfordringen med end-of-life på vindmøllevinger. Pressefoto
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Virksomhed er forberedt: Klar til at flytte produktion til England, hvis brexit-aftale falder

Alarm 112

Fire rumænere er anholdt for indbrud og indbrudsforsøg i seks politikredse

Randers For abonnenter

Tiltalt for voldtægt af fire unge kvinder: Ung mands sexliv rulles op i detaljer i godt fyldt retssal

Annonce