Annonce
Randers

Udviklingspsykolog: Isolationen kan blive en særdeles nyttig livserfaring

Hvis man er i krise over corona og isolation, virker det ikke netop som om, man er i gang med en konstruktiv udvikling. Men psykolog og lektor på Aarhus Universitet Karen Munk slår fast, at det netop er forudsætningen for udvikling, at man er udenfor det område, man kender. Foto: Wavebreakmedia Ltd/Panthermedia/Ritzau Scanpix
Karen Munk, lektor i udviklingspsykologi fra Aarhus Universitet, kan sagtens se udviklingspotentiale i vores ufrivillige, halvisolerede liv under krisen. Men det er kun, fordi det er en reelt vanskelig situation at være i, at det ”virker”.

Randers: Ængstelse eller angst i kroppen. Myldrende tanker og stressfølelse. Coronakrisen og den delvise isolation, som følger med i Danmark i øjeblikket, gør noget ved en hel del af os psykisk og følelsesmæssigt. Og det er ikke noget rart.

Men lige præcis den del af krisen er psykologilektor ved Institut for Kultur og Sundhed på Aarhus Universitet, Karen Munk, ikke så bekymret for. Eller rettere sagt. Hun ser udviklingspotentiale i angsten.

- Det kan faktisk giver os en sund livserfaring, selvom det lyder mærkeligt. Men det er faktisk ikke særlig sundt at gå igennem livet uden at blive mødt at eksisentielle udfordringer, forklarer hun.

Karen Munk forklarer, at det blandt andet er den slags udfordringer, som hjælper os til at få set vores liv og vaner efter i sømmene.

- Det giver også tid til eftertænksomhed, hvis man altså ikke ser Netflix hele tiden, siger hun, før hun afbryder sig selv og slår fast, at hun altså ikke er ude på at moralisere.

Annonce
Karen Munk, lektor i psykologi ved Aarhus Universitet, slår også fast, at det ikke er givet, at man udvikler sig af at gå igennem svære ting. - Man kan også komme mere sårbar ud, siger hun. Pressefoto.

Ikke ved, hvad man skal gøre

Hun understreger, at det netop er de mange store udfordringer i krisen, som gør den så gavnlig for vores personlige udvikling.

- En del af det at få styrket sin personlige udvikling er at stå i situationer, hvor man reelt set ikke ved, hvad man skal, og hvordan det ender. Det er en forudsætning for at komme styrket ud af krisen, siger hun.

For coronakrisen er svær at få hold om. Vi ved ikke, hvornår den slutter – og vi kan heller ikke se det, som giver os angst.

Om udviklingsprocessen er hurtig eller langsom vil også være vidt forskelligt for hvert menneske.

- Man står i en helt ny situation, hvor man ser nye sider af sig selv, som kommer frem, fordi det er skræmmende. Man er chokeret og forvirret og ved ikke, hvad man skal gøre. Derfor bliver man angst – faktisk grebet af eksistensangst, forklarer Karen Munk.

Robuste gamle mennesker

Hun forestiller sig blandt andet, at det kan tage noget tid for et ungt menneske at finde sig til rette med sin egen dødelighed. Hun bruger anledningen til at punktere en populær holdning, som markedsfører gamle mennesker som mere skrøbelige psykisk.

- Gamle mennesker er meget mere robuste, end folk siger. Resultatet af et langt liv med udfordringer er en erfaring af, at ”det overlever jeg nok også,” forklarer Karen Munk.

Samtidig med psykologens håb for eksistiel udvikling gennem krisen, er hun også realistisk. Det er ikke givet på forhånd, at det ender som en positiv historie for alle.

- Det kan også ende med, at du ikke bliver mere livsduelig, men mere sårbar i stedet, indrømmer hun.

Her er man som udgangspunkt bedre stillet, hvis man er så privilegeret at have gode fællesskaber omkring sig, hvor man kan tale om det.

- Samtaler med nære relationer er en god støtte i den kamp for at gennemleve sådan trussel, som man ikke ved præcis, hvad er, eller hvordan den ændrer sig, forklarer Karen Munk.

Find ved fra angst til frygt

Hun har også andre gode råd i ærmet, hvis man gerne vil helskindet og måske endda styrket gennem krisen. Men først slår hun fast, at al udvikling kræver, at vi reflekterer over det, der sker med os.

- Udvikling siver altså ikke gennem huden ind i hjernen på os, siger hun med et smil, der kan høres i telefonen.

Hendes første opfordring er derfor at få flyttet sin angst over til frygt. Angst er den udefinerbare trussel, som man ikke kan gennemskue, hvad man kan gøre ved, eller hvor den kommer fra. Mens frygt er at være bange for noget konkret – også selv om man ikke altid ved, hvad man kan gøre ved det.

- I den proces er det vigtigt, at man ikke forfalder til at dulme med spiritus eller beroligende piller, forklarer hun.

For at det skifte sker, skal den enkelte forsøge at finde ud af, hvad der egentlig kan ske, og hvad det er, jeg er bange for.

- Og så kan man så spørge sig selv: ”Hvad kan jeg og hvad kan jeg ikke gøre ved det?”, forklarer Karen Munk.

- Det er meget vigtigt, for når man så kommer ud på den anden side og sandsynligvis har overlevet, så kan man bruge de strategier, man har udviklet, i fremtiden, slår hun fast.

Struktureret dagligdag

Der er også plads til et lidt mere simpelt råd i Karen Munks repertoire til at komme godt igennem krisen. Det er et råd, som er blevet gentaget gang på gang, mens vores familie- og hverdagsstrukturer har ændret sig på få dage.

- Det er beroligende at holde fast i den daglige struktur og dele sin dagligdag op, som man plejer, forklarer hun.

- Det er godt at få noget selvstyring ind i dagligdagen.

Det sidste råd handler om medieforbruget.

- Det er og har været fantastisk og nødvendigt at følge med og blive oplyst om, hvordan jeg skal forholde mig. Det kan også være beroligende, forklarer Karen Munk, og pointerer, at det er enestående mulighed for samfundet til at få os til at opføre os, så smitten begrænses mest muligt. - Tænk, hvis man havde kunnet gøre det under pesten, siger hun.

Hun mener dog også, at reglen om normalisering og daglig struktur er god at fastholde her.

- Få det hegnet ind i en så normal hverdag som muligt, så det ikke bliver en kværnen, der forstærker angsten, slutter hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Dronningen tog toget til Randers

Randers FC For abonnenter

Analyse: Derfor har Thomasberg fået noget at tænke over

Annonce