Annonce
Danmark

Unge om alkoholpolitik på ungdomsuddannelserne: - Det er vores eget ansvar

Arkivfoto: Jens Wognsen

De unge drikker væsentligt mere, når de skifter fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Det har fået mange af landets gymnasier til at indføre en alkoholpolitik. Vi har spurgt syv unge mennesker, hvad de mener om alkoholpolitikker på ungdomsuddannel

Cirka 96 procent af landets gymnasier har indført en alkoholpolitik, som de unge skal overholde, hvis de vil være en del af festerne på gymnasierne. Det viser en undersøgelse foretaget af Megafon for Sundhedsstyrelsen i september 2018. Avisen har været på gaden og spurgt de unge, hvad de mener om, at gymnasierne har en alkoholpolitik.

Annonce

Klara Hemmingsen, 17 år, Nordfyns Gymnasium og Sofie Flye, 17 år, Nordfyns Gymnasium

Foto: Maria Frellesen Pedersen.

- Vi skal starte i 2.g i næste uge, og på vores gymnasium er der regler for festerne på skolen. Der bliver ringet hjem, hvis man er for fuld, man må ikke selv have alkohol med, og der bliver ikke serveret andet end øl og Breezer (frugtbaseret alkoholisk drik, red.)

- Jeg synes, at det er en god idé, at der er regler for, hvad der er tilladt til festerne. Det er ikke nær så sjovt, hvis alle er helt væk, fordi de har drukket for meget. Det ødelægger det hele, hvis folk er alt for fulde.

- Man kan godt mærke, at der er nogen, der vælger festerne fra, fordi der er en alkoholpolitik, der begrænser dem, men det gør bare, at vi andre får en federe fest.

Mikkel Birk, 16 år, EUX, Duy Quach, 16 år, Camp 10 og Tobias Bæksteer, 16 år, Nordfyns Gymnasium

Foto: Maria Frellesen Pedersen.

- Jeg er først lige startet på EUX i dag, men jeg har indtryk af, at der er nogle regler til festerne. Jeg ved blandt andet, at der kun bliver serveret to øl til dem, der er under 18 år.

- Det er lidt kedeligt, at man ikke kan få lov til at drikke det, man vil. Jeg synes selv, at man skal styre det. Det burde ikke være uddannelsernes opgave at bestemme, hvad man må, og hvad man ikke må til festerne.

Michelle Hansen, 16 år, HHX på Nyborg Gymnasium og Christel Eriksen, 17 år, Tietgen Business

Foto: Maria Frellesen Pedersen.

- Selvfølgelig er det fair, at man skal følge de regler, som skolen stiller, men i virkeligheden burde det ikke være nødvendigt, at skolen opstiller regler for det. Man burde selv kunne styre, hvor meget man vil drikke.

- Jeg tror, at der er færre, der dukker op til festerne, hvis der er for mange begrænsninger. Hvis der er for strenge regler på uddannelserne, gør det bare, at man får lyst til at drikke derhjemme i stedet. Og så forstår jeg heller ikke, hvorfor nogle skoler vælger at ringe til forældrene, hvis man er for fuld - det gør vennerne jo i forvejen, hvis man har det dårligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce