Annonce
Udland

USA aktiverer forsvarsaftale i protest mod Venezuelas Maduro

Federico Parra/Ritzau Scanpix
En række lande fra de amerikanske kontinenter har reageret på de seneste tiltag fra Venezuelas militær.

USA har sammen ti andre lande tilsluttet sig oppositionen i Venezuela og taget en regional forsvarsaftale i brug.

Det oplyser det amerikanske udenrigsministerium i en udtalelse.

Det sker efter nylige "krigeriske" tiltag fra Venezuelas præsident, Nicolás Maduro. Det siger USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, i udtalelsen.

Det er den Interamerikanske Traktat for Gensidig Bistand (Tiar), som USA sammen med ti andre lande fra de amerikanske kontinenter har valgt at aktivere. Det vides endnu ikke, hvad det konkret indebærer.

- Nylige krigeriske tiltag fra Venezuelas militær om at indsætte folk ved grænsen til Colombia og tilstedeværelsen af ulovlige, væbnede grupper og terroristorganisationer i Venezuela viser, at Nicolás Maduro ikke kun udgør en trussel for det venezuelanske folk.

- Hans handlinger truer også freden og sikkerheden hos Venezuelas naboer, lyder det fra den amerikanske udenrigsminister.

Det er den venezuelanske opposition, der har opfordret til at tage den regionale forsvarsaftale i brug.

Det sker, efter at lederen af Venezuelas militære styrker tirsdag meddelte, at det var begyndt at indsætte 150.000 folk til militærøvelser ved Colombias grænse. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Militæret beskylder Colombia for at have planer om militær handling.

Oppositionen i Venezuela bliver anført af Juan Guaidó, der er leder af Venezuelas Nationalforsamling. Han udråbte i januar sig selv som fungerende præsident. Det har udløst stor politisk krise i det uroplagede land.

Guaidó er anerkendt af blandt andet USA og flere EU-lande - herunder Danmark. Præsident Maduro beskriver ham dog som en "tronraner" - en betegnelse for en person, der ulovligt tilegner sig magt.

/ritzau/

Udtalelse fra USA''s udenrigsministerium om forsvarsaftale
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce