Annonce
Udland

USA vil efterforske techgiganters forretningsmetoder

Reuters File Photo/Reuters
USA's justitsministerium vil undersøge, om store techvirksomheder bruger konkurrenceforvridende metoder.

USA's justitsministerium vil indlede en bred efterforskning af flere techgiganter.

Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse sent tirsdag aften dansk tid.

Ministeriet vil undersøge, hvorvidt store it-virksomheder benytter sig af konkurrenceforvridende forretningsmetoder.

Det fremgår ikke af meddelelsen, hvilke specifikke virksomheder det drejer sig om.

Men efterforskningen er udløst af betænkeligheder vedrørende "søgemaskiner, sociale medier og nogle online detailforretninger".

Det kan ifølge nyhedsbureauet Reuters referere til Googles moderselskab, Alphabet, samt Amazon, Facebook og muligvis Apple.

Google og Apple har ikke ønsket at kommentere ministeriets udmelding, mens Facebook og Amazon ikke er vendt tilbage på Reuters henvendelser.

Efterforskningen vil undersøge, "hvorvidt og hvordan de markedsførende online-platforme har opnået en stærk position på markedet og reduceret konkurrencen, undertrykt innovation, eller på andre måder har skadet forbrugerne".

En talsmand for justitsministeriet afviser at komme med yderligere oplysninger om efterforskningen.

Både demokrater og republikanere har udtrykt stigende bekymring for techgiganternes forretningsmetoder og manglende beskyttelse af brugernes privatliv. Derfor vækker meldingen om efterforskningen glæde.

Den demokratiske senator Richard Blumenthal siger, at justitsministeriet "nu må være modige og frygtløse i bestræbelserne på at stoppe techgiganternes misbrug af deres monopollignende magt".

- Myndighederne har for længe været fraværende og apatiske, men nu må de forhindre misbruget af private data, konkurrenceforvridende metoder, svækkelsen af innovation og andre tegn på overdreven markedsmagt, siger han.

Meldingen fra justitsministeriet kommer, dagen før at Facebook ventes at blive idømt en bøde på fem milliarder dollar for ikke at have beskyttet brugernes privatliv tilstrækkeligt.

Beløbet svarer til 33,1 milliarder danske kroner.

Den amerikanske forbruger- og konkurrencestyrelse, Federal Trade Commission (FTC), ventes at annoncere bøden onsdag.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Beredskabet bad om politi-assistance til at dæmpe unge bilister: - De ræsede om ørerne på os

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce