Annonce
Læserbrev

Vækst med afsæt i bosætning og erhverv

Læserbrev: Vi skal i Norddjurs have vedtaget en ny plan- og udviklingsstrategi, som sætter retning og ramme for kommunens udvikling og lægger op til kommuneplanen, der skal revideres i 2021. Udkast til plan- og udviklingsstrategien blev vedtaget på kommunalbestyrelsesmødet 19. november 2019 (punkt 2) og sendt i høring.

Strategien har indbygget FN's verdensmål om bæredygtighed. Den er overordnet ramme for fagudvalgenes politikker, planer med mere. På erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets område er FN's verdensmål derfor også indarbejdet i den politik og de strategier, der aktuelt behandles.

Norddjurs Kommune er en moderne erhvervs- og produktionskommune. I plan- og udviklingsstrategien er de fire bybånd – i øst, syd, midt og vest - fremhævet som motor for udvikling i bosætning og erhverv, med fokus på en god mobilitet. Bybåndene er nærmere beskrevet i strategien.

Norddjurs er også en stærk og innovativ erhvervs- og bosætningskommune med styrkepositionerne det grønne og det blå. En kommune, hvor vækst sker med afsæt i bæredygtig bosætning og erhverv.

Vi skal arbejde innovativt og målrettet for at udvikle vore byer og erhvervsliv. Nye borgere og et dynamisk erhvervsliv er nemlig forudsætningen for en stærk kommune. Det betyder samtidig, at vi skal investere i en aktiv erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik, så flest mulig borgere er i job og uddannelse.

En aktiv erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik er også i fokus i budgetaftalen for 2020–2023. Det skal gerne betyde flere indtægter i kommunekassen og dermed flere penge til både velfærd og investeringer.

Plan- og udviklingsstrategien fremhæver også, at udviklingen skal ske i partnerskaber med borgere, virksomheder, investorer, foreninger og andre. Der er nemlig ingen tvivl om, at bæredygtige partnerskaber er en vigtig del af vejen frem.

Bæredygtige partnerskaber er også et led i den ny politik og de nye strategier på erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet, hvor dialogen og samarbejdet med arbejdsmarkedets parter har en central placering.

Vi skal udvikle Norddjurs sammen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Først skal vi fejre de 100 år, og så: Vi skal få endnu mere ud af grænsen

Hvis man bor i Tønder eller Kruså, smutter man til Tyskland, handler dagligvarer til lav moms og triller hjem igen uden at tænke over det, hvis der ikke lige er grænsekontrol dén dag, og rigtig mange taler ubesværet naboernes sprog. Redigerer man en avis i København, kan man – som Politiken i 2015 – lave en overskrift, der fortæller, at Femern-forbindelsen vil gøre Danmark landfast med Tyskland, og driver man et universitet i Aalborg, må man nedlægge tyskstudiet, fordi der mangler unge, der vil lære sproget. Mellem yderpunkterne er så resten af Danmark med varierende behov for at få repeteret, at den 68 km lange grænse ligger, hvor den gør, hvorfor den gør det, og at den i år har gjort det i 100 år. Den opgave tog det officielle Danmark fat på fredag med konference på Christiansborg og gallaforestilling på Det Kongelige Teater med majestæten på ærespladsen. Resten af året følger hundredvis af arrangementer over hele det ganske land. Det er, som det skal være. Genforeningen er i den grad et helt års fest værd. Men ikke for festens egen skyld. Vi skal bruge den til at lære resten af landet, hvad man vel kun er rigtigt klar over i Sønderjylland: Grænsen fra 1920 er en enestående succes, fordi gammelt fjendskab er blevet til venskab og samarbejde i hverdagen. Vi skal ikke kun fejre grænsen, men også vores forhold til naboerne syd for den. Tyskland er blevet en ven, en stærk allieret og i øvrigt vores største eksportmarked. Og det gode er, at vi kan få endnu mere ud af naboskabet. Vi kan ulejlige os med at lære vores børn tysk. Vi kan besøge hinanden endnu mere for at nyde natur og kultur. Vi kan holde ferie i Tyskland i stedet for bare at køre igennem. Vi kan udvikle veje og jernbaner sammen hen over grænsen. Og vi kan lade være med at sætte virkningsløse vildsvinehegn med en meget skidt symbolværdi op. Kan årets festligheder motivere os til dét, vil de have værdi, også når den sidste gæst er gået fra det sidste arrangement.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];