Annonce
Erhverv

Vækstfirma vokser i stilhed: - Den der lever stille, lever godt

Majbritt Hjorthøj og Jes Kjær Larsen foretrækker at investere i maskinanlægget bag dem frem for at anskaffe sig firmabiler eller andre særlige goder. Foto: Laura Uldahl Aggernæs
Godt 99,9 procent af Airlaids varer ryger direkte til eksport. Derfor er det umiddelbart de færreste danskere, der har hørt om firmaet. Men alligevel har langt de fleste et indgående kendskab til virksomhedens ubetingede bestseller.
Annonce

Hammel: Airlaids administrationsbygning er så ny, at der stadig er pap rundt om indersiden af dørhåndtaget, da Erhverv+ i begyndelsen af maj kigger forbi.

De sidste seks år har firmaets ejere, 65-årige Jes Kjær Larsen og 47-årige Majbritt Hjorthøj, haft kontor i en stor pavillon bag produktionshallen, men med en voksende kundeportefølje og en ditto medarbejderstab har de nu set sig nødsaget til at udvide.

- Når vi får kunder på besøg, ville vi gerne have, at det ser ordentligt ud, siger Majbritt Hjorthøj og griner lidt undskyldende, mens hun ser rundt i det lokale, der kun halvvejs ligner et køkken, da det endnu ikke er færdigbygget.

- Men vi har også fået mere og mere mandskab, så der har også været et behov for ordentlige mandskabsfaciliteter til dem, tilføjer hun.

Vi har fået et weekendhold op at stå, fordi vi ikke kan følge med efterspørgslen. Så her under corona-krisen har vi rent faktisk haft ansættelsessamtaler.

Majbritt Hjorthøj, medejer af Airlaid

Annonce

Ingen grund til kontorer

Airlaid er ikke bare navnet på virksomheden. Det er også navnet på den fremstillingsproces, som firmaet i dag bruger til at producere deres produkter med.

En særlig fremstillingsproces, som går ud på, at man i stedet for at benytte store mængder af vand, bearbejder og håndterer de naturlige papirfibre gennem luft, hvilket skaber et særligt blødt og absorberende materiale.

Netop det materiale er der løbende efterspørgsel på, hvilket også afspejler sig tydeligt i virksomhedens udvikling.

Fra Jes Kjær Larsen og Majbritt Hjorthøj overtog Airlaid i november 2013, er virksomheden således vokset fra en bruttofortjeneste på godt seks millioner kroner i 2013 til en bruttofortjeneste på lidt over 17 millioner kroner i 2019, og alle år har virksomheden haft overskud i millionklassen.

Sidste år havde Airlaid for eksempel et overskud på knap syv millioner kroner efter skat. Men selvom fremgangen er til at tage og føle på, har de to direktører hverken udmøntet overskuddet i firmabiler eller anden luksus.

Grunden er simpel: Fokus er på maskineriet. Og dér bliver det.

- Det er jo ikke heroppe på kontorgangen, men nede i produktionen, at vi generer pengene, siger Majbritt Hjorthøj.

- Så alle penge er brugt derovre. Rub og stub, understreger Jes Kjær Larsen.

Annonce

Et efterspurgt produkt

Hemmeligheden bag Airlaid succes vil de ikke ud med.

- Det får du ik’ at vi’e. Det kan jeg godt si’e dig, siger Jes Kjær Larsen med et grin.

Men én ting er sikkert. Fremgangen skyldes ikke annoncering.

- Du kender godt ordsproget ikke? Den der lever stille, lever godt, siger Jes Kjær Larsen med et humoristisk glimt i øjet.

Men i virkeligheden handler det lige så meget om, at de to ejere har mere end rigeligt at se til. På grund af deres store fokus på produktionen har de nemlig hverken ansat sælgere, PR-folk eller andre til at lette arbejdsbyrden for dem. Så ejerne har selv alle kasketterne på.

Fremgang skyldes derfor alt andet lige snarere det løbende og konstante behov for det primære produkt, som Airlaid producerer. Et produkt, som langt de fleste kender, men som de færreste ved, hvem står bag.

Produktet kaldes meat pads på engelsk og er kort og godt de små firkantede fugtsugende underlag, som man finder i bunden af de kød- fiske- og kyllingebakker, man kan købe i supermarkederne. Underlag, der primært har én funktion:

- Hvis kødsaften er flydende i pakken, er det med til at fordærve kødet og dermed nedsætte holdbarheden, fortæller Majbritt Hjorthøj, der forklarer, at produktet suger saften væk.

Om Airlaid

Virksomheden er stiftet i 2009, og blev i 2013 overtaget af Jes Kjær Larsen og Majbritt Hjorthøj.

Virksomheden beskæftiger i alt 12 mand på fuld tid, hvor af størstedelen arbejder i produktionen.

Virksomhedens hovedprodukt er såkaldte meat pads, der bruges til at suge fugten ud af kød-, fiske- og kyllingebakker. Derudover producerer de også alt fra hygiejnebind til klovplejeprodukter. Produkter, der alle har det til fælles, at de absorberer væsker.

I løbet af de sidste seks år er virksomheden vokset fra et nettoresultat på godt to millioner kroner efter skat i 2014 til et nettoresultat på knap syv millioner kroner efter skat i 2019. I samme periode er virksomhedens bruttofortjeneste vokset fra knap otte millioner kroner i 2014 til lidt over 17 millioner kroner i 2019.

Kilde: Biq.dk og Airlaid

Annonce

Forskel på lovgivning

Meat pads står for omkring 90 procent af virksomhedens salg. Men foruden meat pads producerer Airlaid også andre produkter i cellulose, som er hovedingrediensen i produktet.

For eksempel producerer de både hygiejnebind, klovplejeprodukter og filtermaterialer til flyindustrien. Materialer, der samlet set står for omkring 10 procent af Airlaids samlede salg.

Men selvom samtlige produkter er genkendelige for de fleste, er det er nok de færreste danskere, der kender til Airlaid som virksomhed. For virksomhedens produkter ender sjældent på det danske marked.

Tværtimod går 99,99 procent af varerne går til eksport. De fleste meat pads fra firmaet findes derfor i de tyske supermarkeder. Og også det er der en grund til.

- I Tyskland har mange supermarkeder deres bakker stående på skrå, og så samler al væsken sig jo nederst, hvilket ikke ser særligt pænt ud, siger Jes Kjær Larsen og fortsætter:

- Men derudover har Tyskland faktisk en lovgivning, der kræver, at der ikke må være frie væsker i bakkerne.

- Men det må der gerne herhjemme, forklarer Majbritt Hjorthøj og tilføjer, at størstedelen af Airlaids kunder af samme grund er bakkeproducenter i Tyskland.

Airlaids underlag til fiske-, kyllinge- og kødbakker, de såkaldte meat pads, sendes af sted til bakkeproducenterne i ruller som den, der ses på billedet. Foto: Laura Uldahl Aggernæs
Annonce

Behov for flere ansatte

I dag har Airlaid i alt omkring 15-20 kunder, hvor af mange har været med, siden Jes Kjær Larsen og Majbritt Hjorthøj overtog virksomheden i 2013. Den tætte forbindelse til kunderne har blandt andet været en fordel i forbindelse med den nuværende corona-krise, hvor Airlaid har kunnet producere ekstra meat pads til bakkeproducenterne.

Men det skal ikke forstås sådan, at Airlaid har mærket meget til krisen. Tværtimod har virksomheden oplevet en lille fremgang i salget, som Majbritt Hjorthøj tilskriver, at flere er gået i køkkenet, efter landet lukkede ned.

- Min teori er, at fordi en masse restauranter er lukket ned, så har folk pludselig købt mere kød i supermarkederne, siger hun.

- Så vi kan mærke en lille stigning i salget. Men vi har faktisk haft rigtigt travlt siden november, så vi ser det ikke kun som en decideret coronarelateret fremgang, tilføjer hun.

Den generelle travlhed har betydet, at virksomheden har måttet hyre nye medarbejdere ind til produktionen for at kunne følge med.

- Det sidste nye er, at vi har fået et weekendhold op at stå, fordi vi ikke kan følge med efterspørgslen. Så her under corona-krisen har vi rent faktisk haft ansættelsessamtaler, fortæller Majbritt Hjorthøj, der med tre mand mere i produktionen i dag har ansvaret for 10 medarbejdere sammen med Jes Kjær Larsen.

En udvikling, som også gør, at de begge kan se en stor fordel i deres nye administrationsbygning, der i høj grad også er bygget for at skabe bedre faciliteter for den voksende medarbejderstab. For produktionen og det dertilhørende anlæg har førsteprioritet, understreger de to direktører igen og igen.

Cellulose er den altovervejende hovedingrediens i de produkter, som Airlaid sælger. Derfor har de rigeligt af det stående. Foto: Laura Uldahl Aggernæs
Annonce

Fra ansat til egen virksomhed

At anlægget har første prioritet, er der en naturlig forklaring på.

For det første er det det, som skal sørge for virksomhedens fortsatte vækst. For det andet er det selve fundamentet for virksomheden.

Det var nemlig med købet af anlægget, at Majbritt Hjorthøj og Jes Kjær Larsen sagde farvel til tiden som ansatte i en større industrivirksomhed i Aarhus for i stedet at forfølge drømmen om at være herre i eget hus.

- Vi fik en chance og tog den, fortæller Jes Kjær Larsen om dengang, hvor han som udviklingsleder sammen med Majbritt Hjorthøj, der havde startet som sekretær, men siden blev ansat under Jes Kjær Larsen, fik tilbudt af overtage maskineriet.

Dengang stod makkerparret som de eneste ansatte i udviklingsafdelingen, der varetog virksomhedens testanlæg, hvor kunderne kunne afprøve de særlige airlaid-maskiner, som industrivirksomheden på daværende tidspunkt solgte.

Men tiden mellem kunderne til de milliondyre anlæg var ofte lang, og derfor besluttede ledelsen af industrivirksomheden sig for, at testanlægget imellem kundebesøgene kunne bruges til produktion.

Kundekontakten og selve produktionen på anlægget stod Majbritt Hjorthøj og Jes Kjær Larsen for. Så da maskinerne viste sig at være sværere at sælge end ventet, og industrivirksomhedens ledelse derfor besluttede sig for at nedlægge afdelingen, stod makkerparret over for et dilemma.

Enten skulle de lade sig opsige og gå på jagt efter et nyt job. Eller også skulle de prøve sig af som selvstændige med egen virksomhed ved at overtage testanlægget, som de blev tilbudt.

De valgte det sidste. Og det har de endnu ikke fortrudt.

- Vi vidste godt, at det her godt kunne blive stort, siger Majbritt Hjorthøj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Hvilken vej skal kommunen gå når det gælder investeringer i ny infrastruktur? Snart bliver det din tur til at svare på det

Randers For abonnenter

Nye veje, kryds og bro for millioner i Randers i ny stor plan - se de projekter der har betydning for din trafikale hverdag

Randers For abonnenter

12 etager i Sporbyen og syv etager på havnen: Randers rykker opad - og politikerne skal tage stilling

Randers For abonnenter

Bækkestien er fredet - men rundkørslen skal være et lyskryds

Annonce