Annonce
Debat

Valgfriheden er kommet for at blive

Vi danskere lever i gennemsnit længere og længere. På bare ti år er antallet af danskere, der kan prale med at være over de 100 år, steget markant. Ifølge Danmarks Statistik var der nøjagtigt 1.103 danskere, som ved årsskiftet var 100 år eller mere. Det sker parallelt med, at flere og flere danskere bliver ældre. 75.000 flere danskere forventes inden udgangen af 2025 at runde de 80 år.

Det er selvfølgelig absolut en god ting, at vi hver især har udsigt til at blive ældre. For vi vil jo alle gerne leve både godt og længe. Men vi kommer ikke udenom, at flere ældre og en generelt højere levealder også betyder, at der er ting, som vi hver især skal forholde os til på andre og nye måder. Og også som samfund skal vi diskutere, hvordan vi sikrer den bedst mulige alderdom for den enkelte.

Det er bestemt ikke tilfældigt, at jeg skriver ”for den enkelte”. For der er store forskelle på, hvad man hver især går og ønsker sig, og hvad man har behov for. Det gælder uanset dåbsattesten, men også i ældreplejen. Tag nu for eksempel den såkaldte 1968-generation eller de efterkrigstidsårgange, der anført af årgang 1946 på dåbsattesten, er landets største.

I den gruppe er der sikkert en del, som om inden alt for længe, får brug for lidt hjælp til det daglige. Nu var det naturligvis ikke alle, som var unge i 1968, som deltog i tidens opgør med autoriteterne, men det ligger nok i en del af gruppen, at medindflydelse og medbestemmelse er vigtigt. Man vil have valgmuligheder.

Der tør jeg godt sige, at de kommende generationer af ældre adskiller sig fra deres forældre. I Dansk Erhverv har vi derfor spurgt de danskere, der er mellem 60-69 år om deres forventninger til velfærd, og hvad de forventer og ønsker sig, når de engang i fremtiden får behov for pleje og omsorg.

Eksempelvis svarede 30 procent, at de ville vælge et privat plejehjem, mens 14 procent pegede på et offentligt. En stor forskningsrapport fra december 2016, formentligt den største lavet på området, viste, at de private plejecentre i højere grad har procedurer for brugerinddragelse og for sikring af individuelle ønsker, og det er dét, som fremtidens ældre vil have.

Pointen er ikke en debat for eller imod enten private eller kommunale ældrepleje, men derimod et ønske om en udvikling, hvor kvalitet i højere grad bliver synlig gennem borgerens eget til- og fravalg.

Behovet for flere plejehjemspladser stiger voldsomt de kommende år. Derfor er der også brug for et stærkere samarbejde mellem kommunerne og de mange leverandører på området, private såvel som selvejende, om en større mangfoldighed i ældreplejen. Netop dét kan flere af de populære friplejehjem, der er kendetegnet ved ofte stærke værdisæt og lokale forankringer. Og det kan være i hjemmet, hvor hver tredje ældre i dag har valgt en privat virksomhed til at levere hjemmehjælpen, men hvor der forsat er et behov for at styrke og udvide det frie valg, så der kan sikres sammenhæng mellem ydelser.

Det samme billede gør sig i øvrigt gældende i forhold til velfærdsydelser til seniorer i det hele taget. I Dansk Erhverv har vi undersøgt, hvordan dem, der står på tærsklen til alderdom, ser på fremtidens velfærd. Det korte svar er, at de er bekymrede.

Og ældreplejen ér under voldsomme forandringer, eksempelvis falder antallet af ansatte i hjemmeplejen markant disse år. På trods af flere ældre. Derfor er der også brug for en samfundsdebat om forventninger, men også om nye løsninger, mere velfærdsteknologi og igen styrket valgfrihed. Fordi mere af det samme ikke alene er løsningen.

Man må sige, at de kommende ældre i høj grad tager konsekvensen af deres bekymringer. For mere end hver anden angiver i vores undersøgelse, at det er sandsynligt, at de vil betale for ekstra ydelser så som mere rengøring eller mere personlig pleje, hvis de måtte ønske mere og bedre service, end hvad det offentlige kan tilbyde. Og to ud af tre af de kommende ældre angiver, at de forventer at være i stand til at betale for de ekstra ydelser, som de måtte ønske, når de bliver ældre.

Det er endnu en god nyhed, at de kommende generationer af ældre kommer typisk ind i alderdommen med betydeligt flere økonomiske midler end generationerne før dem. Det vil simpelthen på tværs af indkomstgrupper blive mere og mere udbredt at købe sig til lidt ekstra hjælp, hvis man har behovet. Og er hjælp i hjemmet noget, vi for eksempel ser flettet ind i pensionsordninger i fremtiden?

Det er også godt, at der stilles krav til kvaliteten af den offentligt finansieret velfærd. Hvad enten den er kommunalt eller privat leveret. Derfor er valgfrihed kommet for at blive. Lykkeligvis.

Annonce
Rasmus Larsen Lindblom
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Smuk som et stjerneskud

Sjældent har vi set vores skønne Randers smukkere end netop nu. Mens vi nærmer os årets mørkeste dag, er der lys overalt i vores by. Lysets by skinner i vintermørket og lyser op i en måned, der ellers er mørk og våd og kold. Julebelysningen i gågaderne i vores hyggelige, historiske middelaldermidtby skaber varm stemning i Slotsgade, Torvegade, Sct. Mortens Gade, Brødregade og Houmeden. Selv på Rådhustorvet synes lyset i vinduerne i byrådssalen at være varmt. Bevæger vi os væk fra midtbygaderne, fremstår også området omkring havnen og åen som et julehyggeligt åndehul. Julebelysningen på havnekontoret og parkeringshuset stråler om kap med belysning, granguirlander og juletræer på stibroen, Randersbro og den blå bro. Sparekassen spiller smukt med på Tronholmen - i lighed med den lysende hest i Søndergade. Lidt længere mod vest lyser regnskovens kupler grangrønt i vintermørket. Smuk som et stjerneskud skinner vores by smukkere end mange andre julebyer. Den side af Randers skal vi også huske at se og huske at glæde os over og huske at dele med andre. Danmarks smukkeste juleby fortjener at få besøg fra andre byer, og derfor skal vi huske at fortælle vidt og bredt om byen, der er vores, byen, vi elsker at være en aktiv del af og leve vores gode liv i. Også selv om der er sager i vores by, der i særklasse mangler julefred. Her i mediehuset glæder vi os hver morgen over det smukke syn, der møder os, når vi møder på vores nye arbejdsplads på øverste etage af SCS-Huset på Randers Havn. Overalt i synsfeltet er broer og bygninger klædt i julehyggelig belysning, der giver os en glad begyndelse på dagen. Vores morgenoplevelse i denne decembermåned vil vi gerne dele med vores læsere, og derfor byder vi tirsdag, onsdag og torsdag 90 læsere indenfor, 30 hver morgen. Vi serverer et rundstykke, en kop kaffe og verdens smukkeste juleudsigt, og vi giver en lille julegave. Abonnenter kan gratis løse billet på Avisfordele.dk. Se det hele lidt fra oven. Og se Randers fra den smukke side.

Annonce