Annonce
Danmark

Valgguide: Det skal du vide om folketingsvalget

Grundlovsdag skal næsten fire millioner danskere i stemmeboksen og sammensætte nyt folketing. Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix
Onsdag aften kl. 20 lukker valgstederne, og stemmerne tælles op til folketingsvalget. Her får du en guide på 10 ting, du skal holde øje med.

1 Hvem kan stemme?

Alle med dansk statsborgerskab, der er fyldt 18 år og har fast bopæl enten i Danmark, Færøerne eller Grønland kan stemme til valget. Det svarer til 3.967.139 vælgere ifølge KMD.

Efter en lovændring i december sidste år har omkring 1900 personer under værgemål også ret til at stemme. I Danmark bor der godt 435.000 personer med udenlandsk statsborgerskab, som ikke kan stemme til valget.

Annonce

Danskerne går til stemmeurnerne

Onsdag på grundlovsdag er der folketingsvalg. 13 partier stiller op, og næsten fire millioner danskere kan stemme.

Stemmeprocenten var ved folketingsvalget 18. juni 2015 på 85,9 procent. 29.920 vælgere stemte blankt.

2 Hvad er forskellen på sideordnet opstilling og partiliste?

Partierne kan selv vælge, om de vil opstille deres kandidater som sideordnede eller som partiliste. De fleste af partierne stiller med en prioriteret sideordnet opstilling, hvor partierne selv vælger, hvordan rækkefølgen på deres kandidater i hver valgkreds skal fremgå på stemmesedlen. Det personlige stemmeantal får betydning for, hvilke kandidater i hver valgkreds der kan få et folketingsmandat.

Ved partiliste har partierne i højere grad mulighed for at præge, hvem de foretrækker som spidskandidater til at komme i Folketinget. Partiernes kandidater er opstillet i en prioriteret rækkefølge, hvilket Enhedslisten har valgt at gøre til valget, på nær i Bornholms Storkreds. Får en kandidat længere ned på listen et godt personligt valg, er det muligt at sprænge partilisten.

3 Hvornår tælles stemmerne op?

Valgstederne lukker kl. 20, og herefter begynder optællingen med det samme. De første resultater fra de mindste valgsteder vil foreligge kort tid efter, mens de sidste optalte stemmer forventes over midnat fra de store valgsteder.

4 Hvornår kommer de personlige antal stemmer?

Resultatet af de personlige antal stemmer optælles dagen efter, og de foreligger i løbet af torsdag eftermiddag. Ved det seneste folketingsvalg i 2015 fik Kristian Thulesen Dahl (DF) flest personlige stemmer: 57.371.

5 Kan partierne indgå valgforbund?

Nej, modsat ved kommunal- og europaparlamentsvalg kan partierne ikke indgå et valgteknisk samarbejde for at minimere stemmespild eller maksimere muligheden for ekstra mandater. Det kan betyde, at stemmer på partier, som ryger under spærregrænsen, ikke får indflydelse for sammensætning af Folketinget.

Det største antal stemmespild var ved et folketingsvalg i 1971, hvor fire partier (Kristeligt Folkeparti, Retsforbundet, Venstresocialisterne og Danmarks Kommunistiske Parti) til sammen fik 6,7 procent af stemmerne, uden at nogen af dem kom over spærregrænsen.

6 Kan spærregrænsen få en betydning?

Ja, for at blive repræsenteret i Folketinget skal et parti minimum have to procent af stemmerne, også kaldet spærregrænsen. Fire partier (Kristendemokraterne, Nye Borgerlige, Partiet Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs) ligger alle omkring eller under spærregrænsen i flere meningsmålinger, og det kan få en indflydelse i det endelige resultat af mandatfordeling.

7 Kan et parti under spærregrænsen blive repræsenteret med et kredsmandat?

Ja, hvis et parti får nok antal stemmer i en af landets 10 storkredse, kan det få et kredsmandat. Entertaineren Jacob Haugaard blev valgt som løsgænger i 1994 på grund af et stort antal personlige stemmer. 135 af Folketingets mandater bliver fordelt i storkredsene, mens 40 mandater bliver valgt som tillægsmandater, der fordeles mellem partierne, som har fået mindst to procent af stemmerne.

Flere meningsmålinger har spået, at Kristendemokraterne kan få et kredsmandat i Vestjyllands Storkreds, selv om partiet kan ende under spærregrænsen, men den statistiske usikkerhed skal tages med et forbehold. Der kan også tildeles tillægsmandater til kredsmandater.

8 Har Grønland og Færøerne nogen indflydelse på valget?

Ja, Folketinget består af 179 mandater, hvoraf der vælges fire nordatlantiske mandater med henholdsvis to fra Færøerne og to fra Grønland. Ved det seneste folketingsvalg i 2015 pegede de fire mandater fra Færøerne og Grønland på Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister. Det er dog usikkert, om rød blok også får alle fire mandater ved valget onsdag.

9 Hvad er forskellen på en partilederrunde og en dronningerunde?

Efterhånden som stemmerne bliver optalt, og det endelige resultat foreligger ud på valgaftenen, vil partiernes ledere samles til en partilederrunde. Her kommenterer partierne resultatet og ikke mindst, hvordan den fremtidige regeringsdannelse kan komme til at se ud.

Hvis regeringen mister sit flertal efter valget, bliver der holdt dronningerunde. Partilederne rådgiver dronningen om, hvilken person de mener skal lede forhandlingerne om at danne en ny regering.

10 Danner det største parti altid regering?

Nej, reglerne er, at så længe et parti ikke har et flertal imod sig på Christiansborg, kan det danne en regering. I Danmark er det normalt med en mindretalsregering, og ved det seneste valg i 2015 lavede Venstre en regering alene, selv om det blev det tredjestørste parti efter Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Analyse: Der ligger en handel bag den seneste udvikling i sagen om Stjernehuset

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Randers For abonnenter

Mistillid til kommunaldirektøren efter kovending i Stjernehussagen: Han har ikke kompetencerne, viljen og forståelsen

Annonce