Annonce
Danmark

Venstre-bagland: Lose ville være en fremragende næstformand

I Venstres bagland tror de, at Stephanie Lose ville være fremragende som partiets næstformand. Arkivfoto: Michael Bager
Rygterne svirrer om formandskabet i Venstre. Skal der ske en udskiftning? Og hvem skal i så fald tage over? Her bliver Stephanie Lose nævnt med jævne mellemrum og flere fra Venstres bagland mener da også, at regionsrådsformanden vil gøre sig glimrende som partiets næstformand.

Tumult: Vil Stephanie Lose være en god næstformand for Venstre?

Et hypotetisk spørgsmål, hvis relevans bliver større og større disse dage. To Venstre-folk fra Roskilde skrev i en kronik i Jyllands-Posten, at de krævede Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensens afgang, og i samme ombæring pegede de på Jakob Ellemann-Jensen og Stephanie Lose som henholdsvis ny formand og næstformand.

Den syddanske regionrådsformands gjorde sig også bemærket under sidste uges forretningsudvalgsmøde i partiet, hvor hun ifølge BT kritiserede formandsopgøret og argumenterede for, at Lars Løkke Rasmussen burde gå af som formand. Hun smed dermed ekstra brænde på det bål, som partiledelsen ellers har ønsket at få slukket, og denne markering har gjort hende til en interessant formandskandidat i manges øjne.

- Det har jeg ikke nogen kommentarer til, skriver regionrådsformand for Region Syddanmark, Stephanie Lose, i en sms til avisen Danmark, da vi bad om en kommentar til Venstres aktuelle ledelsessituation.

Annonce

Det, er jeg sikker på, er en post, hun ville være utroligt kompetent til. Såfremt hun er interesseret. Men vi har et formandskab lige nu, og for at hun overhovedet kan komme på tale som næstformand, kræver det, at partiet overhovedet vil have en ny ledelse, og dét må vi jo se på landsmødet.

Jesper Frost Rasmussen (V), Borgmester i Esbjerg Kommune

Baglandet om Lose

Avisen Danmark har spurgt forskellige Venstre-folk i det syd- og sønderjyske, hvordan de forestiller sig, at Stephanie Lose vil klare sig som næstformand for partiet. Heriblandt Ventres borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen.

- Det, er jeg sikker på, er en post, hun ville være utroligt kompetent til. Såfremt hun er interesseret. Men vi har et formandskab lige nu, og for at hun overhovedet kan komme på tale som næstformand, kræver det, at partiet overhovedet vil have en ny ledelse, og dét må vi jo se på landsmødet, siger borgmesteren.

Flere i Venstres bagland udtrykker en stor tilfredshed med Stephanie Loses arbejde som regionsrådsformand i Region Syddanmark, og ser hende som et godt bud på en ny næstformand.

- Jeg synes, at hun er en dygtig politiker og har kompetencerne til at blive næstformand. Det vil dog være utraditionelt at vælge en næstformand udenfor Christiansborg. Vi har heldigvis mange gode kandidater til posten, fortæller formand for Venstres bestyrelse i Esbjerg Kommune, Jan Lagoni Jacobsen.

Selvom partiet historisk set har haft en partiledelse, hvor medlemmer ikke sad i Folketinget, så mener Peter Thysen fra Venstre i Tønder, at det vil være for vanskeligt at besidde begge poster:

- Hun fungerer godt som regionsrådsformand og hun ville ikke kunne bestride begge poster. En ting er at være regionsrådsformand og en anden ting er at være næstformand i Venstre. Men hun kunne da være et godt bud, hvis det kom dertil, siger han.

Udover regionrådsformand i Region Syddanmark er Stephanie Lose også formand i Danske Regioner.

Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Politiet: Flere indbrud gennem taget

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Randers For abonnenter

Randers-chauffører vil have ansvaret for dyrenes helbred tilbage til landmænd: - Vi har ikke en chance

Randers For abonnenter

Fødevarestyrelsen har siden februar haft fokus på at sanktionere chaufførerne mindre

Annonce