Annonce
Danmark

Venstre-formand: Flere klimapenge kan gå til mange ting

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Venstre ønsker både at prioritere en grøn omstilling og en bedre velfærd, siger Venstre-formand om nyt udspil.

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen vil afsætte en halv milliard kroner mere til grønne løsninger, end det S-regeringen umiddelbart lægger op til i sit finanslovsforslag.

Han mener, at der er mange områder, hvor de ekstra penge sagtens ville kunne gøre gavn.

- Det kunne være yderligere grønne initiativer, og det kunne være klimaforskning, som kunne nedbringe drivhusgasudledningen i transportsektoren eller i landbrugssektoren, hvor der er et stort potentiale.

- Vi kunne også få flere grønne biler på vejene, få mere uberørt skov eller få en jordreform. Der er sådan set masser af steder, man kunne bruge de her penge, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Udspillet er kommet frem i et interview med Berlingske, som har interviewet Venstre-formanden forud for partiets landsmøde i Herning i weekenden.

Den ekstra halve milliard vil Jakob Ellemann-Jensen blandt andet finde i den såkaldte forhandlingsreserve på 2,1 milliarder kroner, som regeringen har afsat til forhandlinger med støttepartierne.

I sit udspil peger regeringen på, at reserven blandt andet kan bruges på velfærd - for eksempel minimumsnormeringer i daginstitutionerne - og grøn omstilling.

Venstre vil på den måde øremærke knap en fjerdedel af den pulje til grønne initiativer.

- Det er nødvendigt, at vi vælger at prioritere den grønne omstilling, for ellers så bliver det ved snakken. Vi kan ikke nøjes med at tale om mål. Vi bliver også nødt til at tale om handling, siger Jakob Ellemann-Jensen.

- Det, der er vigtigt for mig at pointere med det her, er, at med vores samlede prioriteter til finansloven, så viser vi, at det både er muligt at prioritere en grøn omstilling og en bedre velfærd, uden at vi brandbeskatter danskerne, fortsætter han.

Udspillet er det første konkrete fra Jakob Ellemann-Jensen, siden han blev formand for Venstre i slutningen af september.

/ritzau/

Annonce
Link til Berlingskes artikel
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Analyse: Der ligger en handel bag den seneste udvikling i sagen om Stjernehuset

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Randers FC For abonnenter

Transfervinduet i Randers FC: En spiller er uafklaret, en anden kan få lov at gå

Annonce