Annonce
Danmark

Venstre og regionernes fremtid: Hæld ikke barnet ud med badevandet

Anni Matthiesen

Regioner: Rigtig mange borgere har kontaktet mig de seneste uger og spurgt hvad min mening er i forhold til om regionerne bør nedlægges. Her har jeg svaret dem, at jeg mener regionerne skal bevares, hvis man ikke kan sætte noget i stedet som er bedre. Samtidig har jeg oplyst dem om, at jeg endnu ikke har set en model for noget, som er bedre og dermed kan erstatte regionerne.

Denne holdning havde jeg ved valget i 2011 og igen ved valget i 2015 - og denne holdning har jeg stadig.

Jeg kan sagtens se, at der er udfordringer på sundhedsområdet og hvis jeg blot skal nævne et par eksempler, ja så er der helt klart steder, hvor der kan skabes bedre sammenhæng i behandlingerne og hvor man som patient i dag bliver kastet imellem systemerne. Desuden er det i mine øjne dybt godnat, at man ikke anvender de samme IT-systemer og dermed kan overfører oplysninger på tværs af alle praktiserende, private og offentlige sundhedssystemer. Der er mange steder, hvor tingene kan gøres bedre og hvor der bør sættes krav.

Jeg kan også sagtens se, at der på flere områder, er alt for store geografiske forskelle og at ventetiden er for lang på f.eks. psykiatriske behandlinger flere steder i landet. Og ja der er udfordringer med lægedækningen i nogle af yderområderne og ledelsesproblemer hører jeg også eksempler på.

Så JA - der er udfordringer på sundhedsområdet. Men udfordringer, som jeg stadig ikke er overbevist om løses ved at nedlægge regionerne. Måske tvært imod. Hvis vi i stedet for skabt et system, hvor både ansvaret og klagemulighederne trækkes længere væk fra borgerne, mener jeg ikke det skaber øget tryghed og ej heller øget sikkerhed for kvalitet.

Det er afgørende, at vi fortsat har et sundhedsvæsen, hvor der sidder direkte valgte personer i bestyrelsen. På denne måde kan befolkningen blive hørt og kan være med til at påvirke sundhedsområdet. Det at have repræsentanter og talerør fra ens nærområde, som man kan gå til, hvis der er ting der ikke fungerer, mener jeg er afgørende. I de nuværende regioner skal folkevalgte politikere, mindst hvert fjerde år, stå til ansvar for vælgerne. Det er sundt og dette er for mig særligt vigtigt, også hvis en ny model kommer i spil.

Det er helt i orden at ændre på tingene, hvis det sker på et grundlag, hvor vi er overbevist om, at det nye system for sundhedsområdet både demokratisk set, kvalitets- og driftsmæssigt vil blive bedre. Men det er vigtigt, at denne sikkerhed er tilstede på alle områder, inden man laver om. Vi skal ikke bare ændre for at ændre - men kun ændre, for at skabe en forbedring.

Hæld ikke barnet ud med badevandet, men byg i stedet videre på de bedste eksempler fra regionerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers For abonnenter

Analyse: Der ligger en handel bag den seneste udvikling i sagen om Stjernehuset

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Randers For abonnenter

Mistillid til kommunaldirektøren efter kovending i Stjernehussagen: Han har ikke kompetencerne, viljen og forståelsen

Annonce