Annonce
Danmark

Venstres bagland krummer tæer over partitop: Hold magtkamp bag lukkede døre

Medierne skal ikke bruges til at få ting gennemført i Venstre, mener Hans Christian Tylvad fra Venstre i Ringkøbing-Skjern, som er kritisk over for Claus Hjort Frederiksens udmelding på Facebook efter sommergruppemødet. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Lokale formænd for Venstre kritiserer, at partiets nestor Claus Hjort Frederiksen åbent sår tvivl om den officielle melding fra sommergruppemødet på Facebook. De kræver en forklaring og håber på ro frem til landsmødet i november.

De interne stridigheder i Venstres top skal holdes internt. Sådan lyder det enstemmigt fra de Venstre-foreningsformænd, Avisen Danmark har talt med. Af samme grund kritiserer flere af dem Claus Hjort Frederiksen for hans melding om, at det dobbelte formandskab i Venstre er droppet, og kun Lars Løkke Rasmussen bestemmer som formand.

- Lars Løkke er formand, Kristian Jensen næstformand, og gruppen vælger en formand. Tingene foregår i det forum. Claus Hjort skal ikke lufte det offentligt - og det burde han vide. Mange synes, at det er træls at, at man bruger pressen som løftestang for at få ting igennem, siger Hans Chr. Tylvad, formand for Venstre i Ringkøbing-Skjern Kommune.

I Thy ærgrer kredsformand Kenneth Bjerregaard sig over, at partitoppen ikke arbejder med fremgangen fra folketingsvalget, men i stedet forstærker fraktionerne. Kristian Jensen gik i Berlingske imod Lars Løkkes linje om et samarbejde over midten, men vendte på en tallerken ved pressemødet på sommergruppemødet - og netop dér skulle balladen ifølge Kenneth Bjerregaard være stoppet.

- Man skal holde fast i, hvad der blev sagt. Claus Hjort Frederiksen skulle have taget den på sommergruppemødet, hvis det var. Han er jo the grand old man i partiet, men han må også være for professionel til at køre den her slags. Diskussionen om formandsskabet skal vi tage på landsmødet. Ikke i medierne, mener Kenneth Bjerregaard.

Annonce
Lidt kaotisk. Sådan ser Torben Torsbjerg Møller fra Venstre i Middelfart situationen i partiet lige nu.

Kaotisk situation

Ifølge formanden fra Ringkøbing-Skjern Kommune har både vælgerne og blå blok brug for at kende linjen i Venstre, hvis partiet altså vælger et samarbejde med blå blok i stedet for at gå over midten. Med pressemødet fredag var der en officiel udmelding, og ifølge Hans Chr. Tylvad kan nogen se meldingerne som et forsøg på at udmatte eller parkere Kristian Jensen.

- Nogen ser det som formålet. Andre opfatter, at Kristian Jensen siger, hvad mange mener: At vi skal stå sammen i blå blok mod rød. Men dette handler om meget mere end personer - nemlig om hvor Venstre skal stå, og det skal vi nok finde ud af i løbet af efteråret, vurderer Hans Chr. Tylvad.

Venstre holder hovedbestyrelsesmøde lørdag den 31. august, og formand for Venstre i Middelfart, Torben Torsbjerg Møller, vil have ro i partiet indtil da.

- Situationen virker lidt kaotisk. Det er uanstændigt at lække information fra lukkede møder til pressen. Kun hovedbestyrelsen beslutter, hvem der skal være formand og næstformand. Det skal ikke foregå ved en diskussion i offentligheden, siger Torben Torsbjerg Møller.

- Stik piben ind

Claus Hjort Frederiksens - seneste - angreb på næstformand Kristian Jensen efter sommergruppemødets slutning er ifølge flere kredsformænd ikke nok til at indkalde til et ekstraordinært landsmøde, som endeligt kan afklare spørgsmålet om magten i Venstre. Men Torben Torsbjerg Møller ser frem til en orientering internt fra partitoppen.

- Man bør stikke piben ind. Folketingsgruppen kan diskutere og beslutte internt, og så vil medlemmerne af hovedbestyrelsen sikkert sætte pris på at blive orienteret inden mødet om, hvordan det ser ud og hvad de skal tage stilling til, siger Torben Torsbjerg Møller.

Også Tage Rækby, formand for Venstre i Lemvig, ser frem til en orientering på hovedbestyrelsesmødet om, hvad der foregår i folketingsgruppen.

- Vi ønsker alle en løsning, men den skal findes internt. Jeg håber bare, der kommer ro på. Det troede jeg, der var ved at være. Men så kom Claus Hjort, siger Tage Rækby.

Claus Hjort Frederiksen svarer på spørgsmål efter Venstres pressemøde i forbindelse med Venstres sommergruppemøde på Kragerup Gods ved Ruds Vedby. Hans meldinger om magtdelingen i Venstre vækker opsigt internt i partiet, og lokale formand kritiserer Hjorts optræden. Foto: Mads Claus Rasmussen

Ekstraordinært landsmøde

Ifølge kredsformand Kenneth Bjerregaard kan det blive nødvendigt at indkalde til et ekstraordinært landsmøde, hvis balladen ikke stopper.

- Man kan ikke holde mund med tilbagevirkende kraft, men man skal gå efter den udstukne plan. Hvis vi ikke - som det blev sagt på pressemødet - kan se hinanden i øjnene, bliver vi nødt til at samle tropperne, siger Kenneth Bjerregaard.

Avisen Danmark har talt med flere kredsformænd, som ikke ønsker at kommentere balladen i partiet. Det vil Peder Hansen, formand for Venstre på Langeland, heller ikke ud over, at han mener, at diskussionen bør foregå internt i partiet. Der skal den også afsluttes.

- Men jeg kan fuldt bakke op om Claus Hjort Frederiksens udmelding. Det nytter ikke noget, at vi har en formand og en næstformand i partiet, som ikke bakker hinanden op, siger Peder Hansen.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce