Annonce
Udland

Verdens elite mødes i Davos.

Verdens elite mødes hvert år i den Schweiziske by Davos, for at diskutere verdens tilstand. Foto: Scanpix

Statsoverhoveder, topchefer og kendte mennesker, mødes i disse dage til World Economic Forum i Davos. Avisen Danmark guider dig gennem topmødet.

1)

World Economic Forum blev etableret af den tyske økonom og ingeniør, Klaus Schwab i 1971 . Det var i starten kendt under navnet European Management Forum og var et samlingssted for europæiske firmaer med fokus rettet mod at introducere amerikanske ledelsesstrukturer for de europæiske topchefer.

Formålet med møderne udviklede sig hurtigt fra ren forretning til også at inkludere politik og udviklingsarbejde, og i 1974 begyndte man at invitere politikere og statsoverhoveder til møderne. I 1987 skiftede organisationen navn til det nuværende World Economic Forum. Man ønskede med navneforandringen at signalere et neutralt forum for dialog mellem verdens ledere.

Indiens premiereminister Narendra Modi mødes med den Canadiske præsident Justin Trudeau. Foto: Scanpix

2)

Deltagerne er kort sagt verdens ledere og elite indenfor en lang række områder. Først og fremmest 1000 af verdens største og mest succesfulde firmaer, som finansierer organisationen medlemskaber, der varierer i pris fra ca. 60.000 schweizerfranc om året for et individuelt medlemskab til over 600.000 schweizerfranc årligt for et såkaldt "strategisk partnerskab" for et helt firma.

Derudover deltager også NGOer, journalister, statsledere og politikere fra hele verden gratis. Nogle af de mest fremtrædende i år er Indiens premierminister Narendra Modi, Frankrigs præsident Emmanuel Macron og USAs præsident Donald Trump. Hver år deltager også repræsentanter fra kunst- og kulturverden.I år er det bl.a. Cate Blanchett, Elton John og Bollywood-stjernen Shah Rukh Khan.

Demonstranter protesterer mod den amerikanske præsident Donald Trumps deltagelse i Davos. Foto: Scanpix

3)

Møderne fungerer i dag som en slags konferencer, med en lang række paneldiskussioner, taler, seminarer og andre sessioner, der skal fremme dialog.

Mødet repræsenterer også muligheder for at skabe kontakter på tværs af mange forskellige institutioner i et nogenlunde uformelt miljø, som ikke skal præstere specifikke resultater. Hvert år fastsætter man en lidt vag, overskrift, der skal styre mødets retning.

I år er overskriften "Creating a Shared Future in a Fractured World", og to gennemgående temaer har været bæredygtighed, samt "me too" bevægelsen samt en diskussion af udfordringen med at give kvinder en større rolle på arbejdsmarkedet og på WEF, som generelt ikke har særlig høj kvindedeltagelse. I år er det derfor også kun kvinder, der sidder på formandsposterne i WEF.

4)

Mødet skal ikke ende ud med et specifikt resultat eller enighed, hvilket er en grundsten ved mødet, der gør det muligt for folk at lære hinanden at kende og knytte bånd.

Over årene har WEF alligevel haft indflydelse på verdensbegivenheder. En af de største resultater på WEF har været, at man i 1988 kunne ligge hus til at lederne for Tyrkiet og Grækenland, som kom tættere på hinanden og undgik krig mellem de to lande. Derudover har WEF lagt hus til møder mellem Nord- og Sydkorea, Øst- og Vesttyskland i 1989 og Nelson Mandela og Frederik de Klerk i 1992. Dermed har organisationen kunne bidrage med sit ypperste formål, nemlig dialog og samtale. Derudover har møderne ofte været med til at skabe konsensus om, hvor verden er på vej hen, og hvad der skal til for at skabe en bedre verden.

5)

World Economic Forum og møderne i Davos er under en del kritik. Først og fremmest er mødet et relativt lukket forum for eliten, som har svært ved at sætte sig ind i almindelige menneskers hverdag, bekymringer og mål.

Politisk set vil en stor del af deltagerne ved mødet også arbejde i konsensus for globalisering, reformer og skattelettelser, hvilket er med til at forklare den såkaldte "Davos konsensus" som er en enighed om verdens tilstand og retning. Denne enighed bliver ofte kritiseret og latterliggjort, fordi den som oftest rammer helt ved siden af de faktiske begivenheder. Selv om der i Davos har været resultater over årene, kritiseres mødet også for at være en utrolig dyr snakkeklub uden væsentlige resultater.

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Randers FC For abonnenter

Offensivspiller har kun fået 15 superligaminutter: Jeg skal nok få mine chancer

Annonce