Annonce
forside

Vi elsker hinandens ting: 7 ud af 10 handler brugt

Vi køber og sælger genbrug som aldrig før, vurderer Den Blå Avis i den nyeste udgave af sit genbrugsindeks.

Brugt: Vi er glade for genbrug. Faktisk er vi så glade for godt brugt, at Den Blå Avis, DBA, i den nyeste udgave af sit genbrugsindeks estimerer, at der det seneste år er blevet solgt genbrug for 7,2 milliarder kroner.

Genbrugsindekset viser også, at 7 ud af 10 danskere har handlet med brugte varer inden for de seneste 12 måneder. Siden Den Blå Avis første gang udkom med Genbrugsindekset i 2016, er det tal steget med ni procent.

- Det er ikke kun enkelte ting, vi handler brugt, det er simpelthen alt. Vi har en del brugere på Dba.dk, som siger, at de starter med at søge brugt først. Og hvis de så ikke kan få det brugt, køber de nyt. Der er sket et skift i hele den måde, vi opfatter genbrug på, fortæller Sofie Folden Lund, der er kommunikationschef ved DBA.

Ifølge undersøgelsen har knap hver tredje af de adspurgte svaret, at de har solgt en brugt vare inden for det seneste år, og ifølge kommunikationschef Sofie Folden Lund er genbrug blevet en naturlig del af vores (købe)liv.

- Vi kan se, at brugerne klikker på flere sider på vores site sammenlignet med sidste år. Det skyldes, at genbrug er gået fra at være noget, du kun købte en gang imellem - for eksempel, fordi du gerne ville have et smart vintagemøbel, eller fordi du skulle have erstattet dine børns cykel - til at være noget, som er blevet en integreret del af vores forbrug, siger hun.

Annonce

Det der lidt fedtede røgslør, der har været synonym med genbrug, hvor mølkuglerne væltede rundt i butikken, sådan er det ikke længere. Vi ser ikke ned på det, og det er ikke et tegn på, at vi ikke har nogen penge. Det er mere et tegn på, at vi er skide kreative.

Livsstilsekspert og tv-vært Christine Feldthaus

Kært ord, mange navne

Engang hed det bare at købe brugt, men i dag bruger vi mange betegnelser for tøj og varer, der ikke bliver købt fra ny. Vi kalder det blandt andet:


  • Genbrug
  • Secondhand
  • Vintage
  • Pre-owned
  • Pre-used

Godt for miljøet

Når vi er blevet så glade for genbrug, skyldes det ikke kun, at det er godt for pengepungen, men også, at vi er blevet mere bevidste om bæredygtighed og miljøet. Og her er genbrug bedre end bæredygtighed, fortæller forbrugerøkonom hos Nordea Ann Lehmann Erichsen.

- Hvis du shopper dig fattig i dyre, bæredygtige varer, belaster du jo stadig miljøet. Genbrug er derimod den rene vare. Genbrugsvarer forurener ikke ekstra og er derfor mere bæredygtigt end mange nyproducerede varer, siger hun.

Livsstilsekspert og tv-vært Christine Feldthaus er enig i hele klima- og bæredygtighedstanken.

- Det passer enormt godt ind i hele den her fortælling, vi gerne vil se om os selv. Mange, ikke alle, der køber genbrug i dag, gør det, fordi det rent bæredygtighedsmæssigt er en god idé ikke bare at gå ud og købe helt nyt hele tiden. Men at man genbruger det, der allerede findes i systemet, siger Christine Feldthaus.

Genbrugsindeks


  • Dba har for tredje år i træk kortlagt den danske genbrugsøkonomi ved at gennemføre en repræsentativ befolkningsundersøgelse via Epinions Danmarkspanel. Flere end 2000 i alderen 18-75 har svaret via en onlineundersøgelse, og Dba har også analyseret brugeradfærden på Dba.dk.
  • Indekset viser blandt andet, at der i 2013 blev oprettet 10.210.140 annoncer på Dba.dk. I 2018 er tallet steget til 20.370.808 annoncer.
  • Genbrugsindeks 2018 udkom 29. september.

Kilde: Dba

Tiderne har ændret sig

Hvor det for år tilbage måske ville have været utænkeligt ligefrem at købe spisestel brugt, har tiderne ændret sig. I dag er der ikke skam forbundet med genbrug, og man køber ikke nødvendigvis brugt, fordi man ikke har penge til nyt. Der er andre ting på spil, fortæller Christine Feldthaus.

- Det der lidt fedtede røgslør, der har været synonym med genbrug, hvor mølkuglerne væltede rundt i butikken, sådan er det ikke længere. Vi ser ikke ned på det, og det er ikke et tegn på, at vi ikke har nogen penge. Det er mere et tegn på, at vi er skide kreative.

- I dag er der mange unge mennesker, der køber genbrug. Det er blevet trendy på den måde, at man kan understrege sin egen unikke identitet. Nu er jeg lidt grov, men meget af det, der foregår i dansk handel og vandel, er jo det samme. Når man går ned ad gågader i en hvilken som helst handelsby, er det jo de samme butikker og de samme klude i alle vinduerne. Så hvis man skal prøve at skabe noget, der ikke ligner alle de andres, er man næsten nødt til at gå efter noget, der er brugt, siger Christine Feldthaus.

Ifølge genbrugsindekset vurderer DBA's genbrugssælgere, at de i gennemsnit har solgt for 5612 kroner de seneste 12 måneder.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hjertestart: En dag er det måske en af vores egne

Der er næppe noget, der er mere skrøbeligt end livet og mere selvfølgeligt end døden. Der er næppe noget, der er mere livsbekræftende end at redde liv. Og der er næppe noget, der er nævneværdigt lettere end at give kunstigt åndedræt og hjertemassage samt at betjene en hjertestarter. Alligevel virker det skræmmende, når vi forestiller os en situation, hvor vi selv står med en livløs person og skal forsøge at genoplive et medmenneske. Forhåbentlig vil vi alle kaste os helhjertede ind i redningsopgaven, hvad enten vi har førstehjælp i frisk erindring fra spejderkorpset, værnepligten, køreskolen eller andetsteds, eller vi har førstehjælp liggende et lidt fjernere sted i hukommelsen. Bedst vil det naturligvis være, hvis den vigtigste disciplin i livet, nemlig at redde andre menneskers liv, ikke er en rusten disciplin. Jo ældre vi bliver, des mere rusten bliver livredningsdisciplinen desværre, og des mere behov har vi for at få genopfrisket det, som de fleste af os har lært flere gange i løbet af livet - men som vi ikke holder ved lige, og som vi hurtigt glemmer igen. Frygten for pludselig at stå i en situation, hvor behovet for førstehjælp er akut, bliver større og større, jo mere hengemt vores viden på feltet er. Som retssamfund kunne vi vælge at lovgive om obligatorisk førstehjælpsuddannelse flere gange i løbet af livet, men bedre ville det være, hvis vores samfundssind, næstekærlighed, ansvarsfølelse påbød os at genopfriske vores viden om kunstigt åndedræt, hjertemassage og betjening af hjertestarter. Den rigtige løsning kræver, at vi hver især bruger en weekend eller en række hverdagsaftener hvert femte år på at friske den viden op, der kan hjælpe os med at redde et livløst menneske, vi måtte møde på vores vej. En dag er det måske en af vores egne - en af vores allernærmeste - der har brug for, at der er en førstehjælper på pletten. Om ikke før så forstår vi den dag, hvor vigtigt det er, at vi alle kan redde hinanden. Forleden var det international hjertestarterdag med demonstration af hjertestarter på biblioteket i Randers, der satte fint fokus på det livsvigtige ansvar, vi alle har for hinanden.

Fodbold For abonnenter

Overblik og reaktioner: Vivild og Vorup styrer mod gyserkamp i sidste spillerunde

Fodbold For abonnenter

Reportage fra overlevelsesdrama: Håbet lever stadig i Helsted

Annonce