Annonce
Randers

Dagbog fra frontlinjen: Vi kan mærke, at frustrationerne langsomt bygger sig op

Familie Løyche fra Dronningborg har slappet af og samlet kræfter i weekenden. Mandag gik det løs på det nye intensive corona-afsnit på regionshospitalet i Randers.
Dagbog fra frontlinjen, søndag 22. marts 2020. Vi er begge ved at være en smule nervøse. Lunten kan nogle gange være lidt kort.

Randers: Dejlig weekend er ved at være overstået. Det skønne solskinsvejr har i den grad været dejlig. Det har været godt at være ude i den fri luft. Strandtur, træning i det fri under solskin og sluttelig en dejlig søndag aften med bålhygge. For hele familiens vedkommende har det været virkelig godt at få afledt tankerne fra Corona og lade samtalerne dreje sig om alt mulig andet.

Corona har fyldt meget i vores lille hjem – også for meget, må vi sande. Derfor valgte vi lørdag sammen med Sille og Maia og Laiqa (vores hund) at tage en tur til stranden ved Grenaa - mega lækkert. Ovenikøbet kunne vi også mødes med pigernes farfar og farmor, hvilket var til stor glæde for os alle. Det er jo ikke ligefrem familiebesøg, der præger billedet i disse tider.

Afsavnet til familie og venner begynder at sætte sit præg. Middag med gode venner, en spontan kop øl og pizza og familien, der samles, er i den grad savnet. Pigerne savner også deres venner helt enormt. Kontakten holdes over forskellige sociale medier, men det er vitterlig ikke det samme som den fysiske kontakt. Maia har en unik mulighed for at være sammen med vor nabos datter. De hygger sig helt enormt, selv om det også foregår med en vis distance.

Vi kan mærke, at frustrationerne langsomt bygger sig op. Specielt Sille har et stort afsavn til social kontakt, og som "præ-teenager" får følelserne ofte frit spil. Nogle gange tænker både Anita og jeg: "Hvad f..... skete der lige der?".

Når vi nu er ved frustrationer, så rammer det også både Anita og jeg i disse dage. Vi er begge ved at være en smule nervøse, eftersom åbningen af det intensivafsnit, vi skal begå os på, er mandag. Nuvel, vi er maksimalt forberedte – vi er klar begge to. Men hvad er det, vi egentlig skal forvente? Hvad er det, vi helt nøjagtig skal være klar til? Hvornår begynder det for alvor? Det er frustrerende ikke at vide det 100 procent.

Vi er som to toptunede elitesoldater udstyret med nyeste viden og forskellige våben klar til brug. Skal vi bero os på beretninger fra lande som Spanien, Frankrig og Italien, så bliver der brug for alt i rygsækken. Nerverne rykker sig dag for dag mere yderligt. Lunten kan derved også nogle gange være lidt kort overfor hinanden. Så ordet undskyld og et godt langt kram praktiserer vi også herhjemme for tiden.

Dagene er tætpakkede. Arbejdet fylder selvsagt en hel del nu, men også planlægning af pigernes "hjemmeskole" med daglig opfølgning, indkøb, madlavning og sørge for at pigerne har alt, de skal bruge, de dage de er nødt til at være alene, i de timer vi arbejder - alt fylder meget. Vi keder os ikke.

De bedste hilsner fra Anita og Jakob

Dagbog fra frontlinjen

Dag for dag beretter sygeplejerskeparret Anita og Jakob Brændgaard Løyche fra deres arbejde i frontlinjen på regionshospitalet i Randers. De nævner ikke deres kolleger og patienter ved navn men skriver om deres egne hverdage i en verden i ekstrem krise. Hverdage, der også handler om et familieliv, der skal fungere med børn, der er hjemsendt fra skole.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce