Annonce
Danmark

Vi må ikke glemme naturen i klimadebatten

Mette Frederiksen

Jeg er utroligt glad for, at klimaet og kampen for kloden er kommet så højt på mange danskeres dagsorden. Jeg ville ønske, det var på samme måde på Christiansborg, og jeg synes det står klart, at der skal et andet politisk flertal til, hvis Danmark skal tilbage i den grønne førertrøje. Jeg vil samtidig slå et slag for, at naturen kommer til at spille en større rolle i den grønne diskussion. Det er som om, at klimaet er det eneste vigtige, når vi taler grøn omstilling og grøn ansvarlighed. Naturen, vores drikkevand og miljøet er mindst lige så vigtigt.

Det er svært at se det. Men den danske natur er ved at forandre sig. Vi er vant til at høre fuglene kvidre, når foråret springer ud. Og når sommeren er over os, plejer vi at se sommerfuglene sværme. Men netop fugle og sommerfugle er under pres. Bestanden af sanglærker er halveret over de seneste årtier, og mange dagsommerfugle er truede eller sårbare. Den sortplettede blåfugl, som mange kender, er en af de sommerfugle, som er truet. Tidligere kunne man se sommerfuglen mange forskellige steder i Danmark. Nu findes den kun med sikkerhed ét sted i Danmark, og det er på Møn.

For nylig meddelte Danmarks Naturfredningsforening, at mere end 2.000 plante- og dyrearter i Danmark er i fare for at forsvinde. Fordi dyrene mangler levesteder. Desværre er de mange truede dyr og planter ikke kun et dansk problem. De er et billede på den globale biodiversitetskrise, som har været tydelig i udviklingslandene i mange år. Fordi mange kendte arter lever der. Krisen gælder også for den danske natur. For mig er bevarelsen af en rig og mangfoldig natur lige så vigtig som kampen mod klimaforandringerne. Verden bliver simpelthen et fattigere sted, når dyr og planter forsvinder. Men naturen bliver ofte glemt. Måske tager vi den for givet. Måske er vi ikke klar over, hvor udsat vores natur er.

Få lande i Europa er lige så opdyrkede som Danmark. Og vi har meget mindre beskyttet natur end mange andre EU-lande. Vi har været gode til at udvikle vores bysamfund og vores infrastruktur. Det er godt. Det binder vores land sammen. Men når det kombineres med de store dyrkede arealer, betyder det samtidig, at naturen har alt for lidt plads til at udfolde sig. Vi mangler store sammenhængende og vilde naturarealer, så arterne kan sprede sig. Områder hvor naturen får plads til at udvikle sig på mere, ja - naturlige - præmisser end i dag. Jeg ønsker en fremtid, hvor vi har en mangfoldig natur omkring os. Hvor færre dyr og planter er i fare for at forsvinde. Og jeg er klar til at sætte handling bag ordene. Socialdemokratiet har fremlagt et ambitiøst klima- og miljøudspil, der blandt andet skal være til at sikre mere biodiversitet.

Vi vil have meget mere vild natur i Danmark. Vi foreslår konkret 75.000 hektar urørt skov. Med urørt skov omdanner vi en del af vores eksisterende skov til vildtvoksende skov, der får lov at passe sig selv. De gamle stammer er gode levesteder for skovens dyr og planter. Det er godt for biodiversiteten. Men vild og urørt skov vil også give danskerne nogle meget mere spændende naturoplevelser end den tæmmede skov. Prøv at mærk efter næste gang, du går en tur i skoven. I den plantede skov står træerne i lige rækker. Og der sker ikke meget i hverken skovbund eller i trætoppen. Prøv så en anden dag at gå i en af vores ældre skove, hvor variationen er større, og hvor der måske oven i købet er sat dyr ud til at "passe skoven". Det er en helt anden oplevelse.

Men indsatsen i skovene kan ikke stå alene. Vi skal også gøre mere i det åbne land. Heder, moser og strandenge er hjemsted for mange af de arter, der er afgørende for mangfoldigheden i Danmarks natur. I dag må landmænd sprøjte på nogle af de områder. Selvom de endda er naturbeskyttede. Vi mener ikke, det skal være lovligt at bruge sprøjtemidler på naturbeskyttede arealer.

Vi vil også etablere 15 nye vilde naturparker på statens og kommunernes arealer rundt om i hele landet. Det vil give den sammenhængende og vilde natur et massivt løft, da vi med de nye naturparker bringer dele af den danske natur tættere på sit oprindelige udgangspunkt. Jordfordeling er også et redskab, vi skal bruge meget mere. Her bytter man jord, så de enkelte arealer samles på den klogeste måde. Landmændene får kortere afstand til markerne. Samtidig kan man udtage dårlig landbrugsjord og bruge det til at genoprette naturen. Der er en sjælden enighed blandt interesseorganisationerne på miljøområdet om, at det er et godt redskab. Derfor skal vi hurtigst muligt i gang.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Politiet: Flere indbrud gennem taget

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Randers For abonnenter

Randers-chauffører vil have ansvaret for dyrenes helbred tilbage til landmænd: - Vi har ikke en chance

Randers For abonnenter

Fødevarestyrelsen har siden februar haft fokus på at sanktionere chaufførerne mindre

Annonce