Annonce
Debat

Vi risikerer at fange de forkerte i jagten på at forudsige forbrydelser

På kant: Der har altid eksisteret en drøm om at finde redskaber, der kunne forhindre kriminalitet. Kriminologen Cesare Lombrosso fremsatte i 1875 en teori om forbrydermennesket. Hans opskrift var, at man skulle holde øje med ”stygge” fysiske træk, f.eks. stærke kæber, unormal tandstilling, lav pande, stritører, et lille kranie og kraftig hovedbehåring.

Jeg har lige set mig selv i spejlet, og hvis teorien holdt stik, stod jeg - og formentlig en del andre - til en tur i spjældet.

I dag har man IT-systemer, der ved hjælp af forskellige datakilder kan forudse, hvor der er størst sandsynlighed for kriminelle handlinger. "Predicitive policing' kaldes de. Problemet er, at vi ikke aner, hvilke af vores data der bruges, og hvordan de beregnes og tolkes. Vi får ikke lov til at forklare eller forsvare os.

Hvad nu, hvis din søn eller datter i forbindelse med en opgave om terror har søgt på nettet efter bombeopskrifter, terrorgrupper m.v. - og dette opfanges af en efterretningstjeneste eller politimyndighed?

Aktuelt skal rejsende, der har et ønske om at komme ind i USA, oplyse brugernavne til sociale medier, e-mailadresser og telefonnumre, før de kan få udstedt et visum. Det er resultatet af de nye amerikanske visumregler, som trådte i kraft 1. juni.

Betyder det så, at næste gang familien skal til USA, bliver det uden den unge, der bliver stoppet og må efterlades i lufthavnen, da afkommet står på ”No Fly Listen”, mistænkt for terroraktiviteter?

Jeg har mødt mange kriminelle i mine 41 år i dansk politi. De fleste har været ligevægtige, rolige, godmodige og hjælpsomme. De ligner faktisk alle os andre. Bortset fra vaneforbrydere og en håndfuld følelseskolde psykopater er der intet som helst grundlag for at tro, at der findes særlige adfærdskarakteristika eller er sjæleligt degenererede individer, der fortæller, hvem der bliver kriminel, og hvor kriminaliteten vil finde sted.

Der findes nærmest ikke eksisterende forskning, der tyder på, at ”predictive policing” er specielt effektivt redskab i kriminalitetsbekæmpelsen

I England, der har været blandt de førende i afprøvelsen af de moderne systemer, har politiet i Kent besluttet at stoppe deres brug af "predicitive policing", da det ikke levede op til forventningerne.

Annonce
Hans Jørgen Bonnichsen
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Direktør om ny Burger Shack-brand: Det må bare ikke ske, det her

Leder For abonnenter

Fejring i kort udgave

I kirkelige kredse hedder det, at man fejrer gudstjeneste. Altså en festlig begivenhed. Lige nu er der en landsdækkende debat om forløbet af en gudstjeneste, her specielt højmessen, også kaldt for folkekirkens flagskib. Den aktualiseres - nok noget uventet - af forlydender om, at Danmarks Radio på et tidspunkt vil skære de ugentlige gudstjenestetransmissioner ned til 50 minutter, så der kan blive plads til tre minutters Radioavis klokken 10 og klokken 11. Det er næppe forkert at konstatere, at der i debatten ikke ligefrem er set ønsker om at gøre gudstjenesterne længere i fremtiden. Tværtimod. Så måske bliver det Danmarks Radios transmissioner, der kommer til at bestemme forløbet af fremtidens gudstjenester. I hvert fald bliver det ganske spændende at høre, hvordan man praktisk vil løse problemet, vel at mærke uden at slå rytmen i fejringen i stykker. Man kan jo ikke - som ved tv-gudstjenesterne om søndagen - bryde af, tage om og redigere. En model kunne faktisk hentes i Randers. Hver søndag klokken 16, juli undtaget, er der som bekendt gudstjeneste i Klosterkirken. Den varer 50-55 minutter, alt efter antallet af altergæster, mod normalt nærmere 65 minutter eller mere. Tidsgevinsten hentes ved at undlade én af læsningerne fra alteret, og desuden anvender præsten det korte ritual før altergangen. Ingen føler sig vist snydt af disse forkortninger i forhold til - udtrykt af en tidligere præst ved de to kirker - "hele udtrækket" i Sct. Mortens Kirke. Man kunne vel også uden skade korte i den ret omstændelige bøn for alt og alle - regering, folketing og kongehus medregnet - efter præstens prædiken. Sandt at sige affyres den oftest noget hurtigt. Det er jo ikke præstens egne ord. Man kan undre sig over, at nogle få minutter fra eller til i et gudstjenesteforløb synes at være så vigtigt. Men man kunne jo også erkende tingenes tilstand og indrette sig. Det sidste er nok klogest, hvis folkekirkens flagskib fortsat skal sejle med rimelig besætning - også på bænkene.

Fodbold For abonnenter

Ikke for sarte sjæle: Dramatiske uger venter Vivild, Vorup og Helsted

Annonce