Annonce
Danmark

Vi skal dyrke matematikkens og musikkens Mikkel Hansen

Merete Riisager

Talent: 2.700.000 danskere så med på tv, da Danmark i suveræn stil vandt VM-guld i herrehåndbold i slutningen af januar. Tusindvis af danskere hyldede vinderne først i Herning og senere på Rådhuspladsen i København. Det var en flot, fin og fortjent fejring, som vi har tradition for ved store sportspræstationer.

Vi er i Danmark generelt gode til at opfostre og støtte talenter i sportens verden. Men vi har ikke samme tradition i skolen.

Her hersker en stærk lighedskultur, hvor den klare hovedprioritet har været at løfte i bunden og den brede midte. Det kan der siges meget godt om. Men det har også ført til, at dygtige elever til tider er blevet betragtet som en ressource, der kan trække de andre fremad. Nogle dygtige og interesserede elever ender i ensomhed og mistrivsel, fordi de ikke oplever at blive set i undervisningen. Efter devisen "de dygtigste skal nok klare sig", er talentudviklingen og omsorgen for de særligt engagerede blevet negligeret.

Det vil regeringen lave om på. Med en ny national talentindsats til 65 millioner kroner skal der sættes ind i hele landet, så elever - uanset hvor de bor - kan blive udfordret på højt niveau. I dag er talentarbejdet for spredt og afhængigt af lokale ildsjæles arbejde. Regeringen ønsker at skabe en kultur i skolen og på ungdomsuddannelserne, hvor der er bedre mulighed for at udvikle de elever, der ikke bliver tilstrækkeligt stimuleret i den almindelige undervisning. Talentindsatsen skal gælde flere fag, hvor lærerne skal klædes bedre på til at arbejde med elever, der udmærker sig. Og så skal der være gode og tilgængelige undervisningsmaterialer tilpasset både grundskole og ungdomsuddannelser. Alle elever har ret til at blive set og løftet - også de dygtigste.

Sådan har det længe været i sportens verden. Det er en bemærkelsesværdig kontrast, der er mellem skolens og sportens verden. De danske VM-guldvindere er for manges vedkommende flasket op i en kultur, hvor man ikke har været bange for at drømme og satse stort i talentarbejdet. Janteloven er mange steder sat helt ud af kraft. Det har ikke været til skade for alle de unge og ældre, der dyrker sport på motionsniveau.

Et talent udfolder ikke bare sig selv, hvis ikke det ikke ses og anerkendes. Det gælder både med sport og matematik. Der findes allerede gode indsatser ude på skolerne. Og med naturvidenskabsstrategien fra sidste år er vi godt i gang med det nationale talentarbejde med undervisningsmaterialer, der kan udfordre de dygtigste elever inden for naturfag. Men der skal også være programmer for elever, der er særligt dygtige til de kreative og de humanistiske fag. Uden en bredere fælles indsats, er der ingen garanti for, at det dygtige barn bliver set på den enkelte skole.

Det er endnu ikke på samme måde sejt at være dygtig til matematik eller have styr på det periodiske system, som det er at brillere med en håndbold eller fodbold. Det ændrer regeringens nye talentindsats ikke over natten. Men det er et skridt i en retning, hvor matematikkens Mikkel Hansen får bedre muligheder for at blive opdaget og udfolde sit talent.

Annonce
Anni Matthiesen
Brigitte Klintskov Jerkel
Henrik Dahl
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Karen Blixen som fransk kok

Mange husker Blixens franske mesterkok Babette. At forfatterinden også selv var en dygtig kok, har været en velbevaret hemmelighed - lige indtil kogebogen fra hendes læretid hos en fransk kok dukkede op. At Karen Blixen kunne noget med mad og vin ved de fleste fra "Babettes gæstebud". Fortællingen handler om den kvindelige køkkenchef, der vinder den store lotterigevinst og efterfølgende bruger alle pengene på ét måltid, som hun serverer for menigheden i en lille norsk by, hvor hun er i huset hos to puritanske provstedøtre. Hvis vi regner kuvertprisen ud i dag, svarer det til i omegnen af 25.000 kroner Undersøger man Babettes menu nærmere, er det indlysende, at den fiktive køkkenchef er en stor gastronom, men det er lige så klart, at Blixen for at skabe en sådan figur, selv måtte besidde en dyb viden om vin og mad. Spoler vi tiden knap 20 år tilbage fra udgivelsen af "Babettes gæstebud", står Karen Blixen ved et vendepunkt. Efter 17 år i Afrika måtte hun i 1931 forlade sin elskede farm, der var blevet solgt på tvangsauktion. Og hendes livs kærlighed, Denys Finch-Hatton, var styrtet ned med sit fly. Hele hendes tilværelse smuldrede. Her ved sit livs skillevej skrev hun til sin bror og delagtiggjorde ham i sine tanker om fremtiden. Hun så to scenarier for sig: Hun kunne tage til Paris og blive kok. Eller hun kunne begynde at skrive. Hun valgte som bekendt forfatterskabet. Men hvordan kunne det være, at baronessen overhovedet så kokkegerningen som en nærliggende mulighed for sin fremtid? Det var et af de spørgsmål, jeg stillede mig selv under arbejdet med min bog, "I køkkenet med Karen Blixen". Den store overraskelse for mig var, hvordan hendes breve fra Afrika er fulde af maleriske beskrivelser af arbejdet med at bygge et køkken op på farmen - et køkken, der endte med at få ry som det lokale Ritz blandt hendes rige venner. Jeg studsede også over Karen Blixens udtalelser til Femina i maj 1961. Her fortalte hun om sin tid som kokkelærling hos en fransk kok på Restaurant Rex i Bredgade under et ophold i Danmark i 1925. Det har stået hen i det uvisse, om denne historie var et udtryk for forfatterindens livlige fantasi, eller om der faktisk var realiteter bag. Som en kulinarisk detektiv gennemgik jeg minutiøst Kraks vejvisere, til jeg fandt restauranten. Det var dog ikke nok til fuld bevisførelse for, at hun skulle have slået sine folder som kokkeelev. Blixen fortalte også i sit interview, at kokken var tidligere operasanger, der øvede skalaer, mens han knaldede æg ud i gryden for at pochere dem. På en måde lød det mere som et udslag af storytellerens lyst til at entertaine end en sandfærdig erindring. Mens jeg studerede hendes kogebøger på Rungstedlund, fandt jeg dog det fældende bevis i form af en notesbog. Den var fuld af håndskrevne opskrifter på fransk og dansk - nogle nedfældet af Blixen, andre med en ukendt, svungen skrift. Jeg følte mig overbevist om, at dette måtte være opskrifterne fra læretiden. Som en slags arkæolog løftede jeg forsigtigt bogbindet af hæftet. Bindet dækkede over en fin découpage med en kok bøjet over en stor gryde og Karen Blixens letgenkendelige håndskrift henover: ”REX”. Hermed blev hendes udsagn om, at hun havde været kokkeelev dokumenteret, og alle tanker om, at det var storytellerens fri fantasi gjort til skamme. Da Blixen vendte tilbage til Afrika, brugte hun opskrifterne flittigt og lærte sin kok Kamante op efter dem. Og det var i denne periode, at hendes køkken for alvor løftede sig. Rygterne om hendes geniale køkken fik da også den senere kong Edward VIII til at invitere sig selv på middag hos Karen Blixen. Han ville have det bedste mad, kontinentet kunne byde på, og middagen til ham blev nok den største præstation i Blixens afrikanske køkken. I "Babettes gæstebud" fik Karen Blixen for alvor forenet sine to livsmuligheder. I fortællingen illustrerede Blixen, at hun betragtede kogekunsten som en ægte kunstart - og at gastronomi kan tale til vores følelser og bevæge os, ligesom musik kan fremkalde tårer, og litteratur kan gribe os om hjertet. Jeg har lavet retterne, som Karen Blixen lader Babette skabe i den berømte fortælling. Blixens oprindelige menu er kostbar og raffineret modsat den menu, de fleste kender fra Gabriel Axels filmatisering. Trumfen i måltidet er en foie gras-farseret vagtel tilberedt i en udhulet trøffel. En ret man ikke lige glemmer. Et mesterværk, der befinder sig på lige så højt gastronomisk niveau, som "Babettes gæstebud" er det litterært.

Annonce