Annonce
Danmark

Vidner fortæller om ekstreme perversiteter fra forældrene i Vejen-sagen

Sagen mod forældreparret fra Vejen blev anket til landsretten, hvor tre dommere og ni nævninge skal afgøre, om manden og kvinden skal findes skyldige i videre omfang. Skyldkendelsen ventes at blive afsagt en gang i løbet af onsdag den 23. oktober. Foto: Søren Dippel
Vidner fortalte samstemmende om det tiltalte forældrepars perversiteter. Vestre Landsret ventes at afsige dom i ankesagen onsdag 23. oktober.

Retssag: Efter en uges behandling i Vestre Landsret er anden omgang af Vejen-sagen, hvor et forældrepar er tiltalt for stribevis af seksuelle overgreb mod familiens børn, langtfra overstået.

Mandag fortsatte ankesagen med afhøringer af vidner, og sådan er tirsdagen også forløbet. Onsdag vil vidneafhøringen ifølge anklager Emil Stenbygaard ske for lukkede døre, da et af børnene skal afgive forklaring.

- På nuværende tidspunkt ønsker jeg ikke at kommentere sagens hidtidige forløb. Det må vente, indtil dommen bliver afsagt. Det, tror jeg, tidligst vil ske engang i næste uge, lyder Emil Stenbygaards vurdering.

Allerede i god tid mandag, inden de tre dommere og de ni nævninger havde taget plads i retten, sad den ene af sagens hovedpersoner - den 60-årige kvinde - klar sammen med sin forsvarer. Da hendes 64-årige mand, som har fået en fængselsdom for voldtægt af den ene af døtrene, blev ført ind i retssalen, bød kvinden ham velkommen med ordene: ”Dit dejlige stykke mandfolk”.

Seks vidner skulle høres, og de kunne samstemmende fortælle om perversiteter som en del af børnenes hverdag. Et vidne, der som 10-årig havde været på besøg i hjemmet, havde hørt manden tilbyde en af pigerne, at hvis hun ”kom med ovenpå” og gav ham mundsex, ville hun få en pose slik.

- Men da hun bagefter kom ned igen, var hun helt ulykkelig, for hun havde alligevel ikke fået en pose slik, forklarede vidnet.

Samme vidne havde også set børnenes mor sidde nøgen i vinduet og pille ved sig selv.

Annonce

Sagens gang

Da sagen første gang kom for Retten i Esbjerg, blev parret frikendt i 16 af 17 forhold enten på grund af manglende beviser eller som følge af forældelse.

Parret har erklæret sig ikke skyldig, men manden, der i dag er 64 år, blev idømt fire års fængsel for voldtægt af et af børnene.

Sagen blev siden anket til landsretten, hvor tre dommere og ni nævninge med anklager Emil Stenbygaards ord skal afgøre, om de skal findes skyldige i videre omfang.

Skyldkendelsen ventes at blive afsagt en gang i løbet af onsdag den 23. oktober.

Børnene drak øl

Et andet vidne, som havde været på besøg i hjemmet, fortalte, at også han ved en lejlighed havde hørt manden tilbyde datteren slik for mundsex.

- Manden havde i det hele taget en meget perverst sprogbrug, men at han brugte det over for et barn, har jeg ikke kunnet glemme.

Det samme havde et tredje vidne heller ikke kunnet glemme at have hørt: "Hvad, så min pige? Skal du med ovenpå til noget sex? Så får du en pose slik".

- Jeg har også hørt manden fortælle, at børnenes mor havde haft sex med en hund. Det var i det hele taget et underligt hjem, og han havde et perverst sprogbrug, forklarede vidnet.

Et fjerde vidne, som havde taget sig af et af børnene, havde en dag henvendt sig til forældreparret, hvor manden åbnede hoveddøren kun iført grønne underbukser.

- Så blev jeg tilbudt sex, og jeg kunne ikke regne ud, om han var fuld eller påvirket af stoffer. Han gav et af børnene en halvlitersflaske med øl. Men jeg tog flasken fra barnet, for jeg syntes, det var underligt at give børn øl at drikke. Men manden sagde, at her var børnene vant til at drikke øl, forklarede vidnet, der også var blevet konfronteret med, at der blev vist pornofilm i hjemmet.

Vidne i chok

- Det var helt absurd, og jeg havde indtryk af, at børnene havde det dårligt. Mine forældre havde tidligere også taget sig af børnene og havde fortalt mig mange ting om de børn. Et halvt års tid senere kontaktede jeg så Vejen Kommune, for det ville mine forældre ikke.

Det var en af beboerne i samme kvarter i Vejen, hvor det tiltalte forældrepar dengang boede, som fik Vejen Kommune på banen.

- Dengang var jeg på barsel, og en dag fortalte jeg min sundhedsplejerske om forældreparrets børn. Jeg var nærmest i chok over at have hørt manden tilbyde datteren, at hun kunne få lov til at sidde på hans tissemand. Tænk, at han kunne komme i tanke om at sige sådan noget til en lille pige. Jeg kunne ikke holde ud at være i det hjem.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Karen Blixen som fransk kok

Mange husker Blixens franske mesterkok Babette. At forfatterinden også selv var en dygtig kok, har været en velbevaret hemmelighed - lige indtil kogebogen fra hendes læretid hos en fransk kok dukkede op. At Karen Blixen kunne noget med mad og vin ved de fleste fra "Babettes gæstebud". Fortællingen handler om den kvindelige køkkenchef, der vinder den store lotterigevinst og efterfølgende bruger alle pengene på ét måltid, som hun serverer for menigheden i en lille norsk by, hvor hun er i huset hos to puritanske provstedøtre. Hvis vi regner kuvertprisen ud i dag, svarer det til i omegnen af 25.000 kroner Undersøger man Babettes menu nærmere, er det indlysende, at den fiktive køkkenchef er en stor gastronom, men det er lige så klart, at Blixen for at skabe en sådan figur, selv måtte besidde en dyb viden om vin og mad. Spoler vi tiden knap 20 år tilbage fra udgivelsen af "Babettes gæstebud", står Karen Blixen ved et vendepunkt. Efter 17 år i Afrika måtte hun i 1931 forlade sin elskede farm, der var blevet solgt på tvangsauktion. Og hendes livs kærlighed, Denys Finch-Hatton, var styrtet ned med sit fly. Hele hendes tilværelse smuldrede. Her ved sit livs skillevej skrev hun til sin bror og delagtiggjorde ham i sine tanker om fremtiden. Hun så to scenarier for sig: Hun kunne tage til Paris og blive kok. Eller hun kunne begynde at skrive. Hun valgte som bekendt forfatterskabet. Men hvordan kunne det være, at baronessen overhovedet så kokkegerningen som en nærliggende mulighed for sin fremtid? Det var et af de spørgsmål, jeg stillede mig selv under arbejdet med min bog, "I køkkenet med Karen Blixen". Den store overraskelse for mig var, hvordan hendes breve fra Afrika er fulde af maleriske beskrivelser af arbejdet med at bygge et køkken op på farmen - et køkken, der endte med at få ry som det lokale Ritz blandt hendes rige venner. Jeg studsede også over Karen Blixens udtalelser til Femina i maj 1961. Her fortalte hun om sin tid som kokkelærling hos en fransk kok på Restaurant Rex i Bredgade under et ophold i Danmark i 1925. Det har stået hen i det uvisse, om denne historie var et udtryk for forfatterindens livlige fantasi, eller om der faktisk var realiteter bag. Som en kulinarisk detektiv gennemgik jeg minutiøst Kraks vejvisere, til jeg fandt restauranten. Det var dog ikke nok til fuld bevisførelse for, at hun skulle have slået sine folder som kokkeelev. Blixen fortalte også i sit interview, at kokken var tidligere operasanger, der øvede skalaer, mens han knaldede æg ud i gryden for at pochere dem. På en måde lød det mere som et udslag af storytellerens lyst til at entertaine end en sandfærdig erindring. Mens jeg studerede hendes kogebøger på Rungstedlund, fandt jeg dog det fældende bevis i form af en notesbog. Den var fuld af håndskrevne opskrifter på fransk og dansk - nogle nedfældet af Blixen, andre med en ukendt, svungen skrift. Jeg følte mig overbevist om, at dette måtte være opskrifterne fra læretiden. Som en slags arkæolog løftede jeg forsigtigt bogbindet af hæftet. Bindet dækkede over en fin découpage med en kok bøjet over en stor gryde og Karen Blixens letgenkendelige håndskrift henover: ”REX”. Hermed blev hendes udsagn om, at hun havde været kokkeelev dokumenteret, og alle tanker om, at det var storytellerens fri fantasi gjort til skamme. Da Blixen vendte tilbage til Afrika, brugte hun opskrifterne flittigt og lærte sin kok Kamante op efter dem. Og det var i denne periode, at hendes køkken for alvor løftede sig. Rygterne om hendes geniale køkken fik da også den senere kong Edward VIII til at invitere sig selv på middag hos Karen Blixen. Han ville have det bedste mad, kontinentet kunne byde på, og middagen til ham blev nok den største præstation i Blixens afrikanske køkken. I "Babettes gæstebud" fik Karen Blixen for alvor forenet sine to livsmuligheder. I fortællingen illustrerede Blixen, at hun betragtede kogekunsten som en ægte kunstart - og at gastronomi kan tale til vores følelser og bevæge os, ligesom musik kan fremkalde tårer, og litteratur kan gribe os om hjertet. Jeg har lavet retterne, som Karen Blixen lader Babette skabe i den berømte fortælling. Blixens oprindelige menu er kostbar og raffineret modsat den menu, de fleste kender fra Gabriel Axels filmatisering. Trumfen i måltidet er en foie gras-farseret vagtel tilberedt i en udhulet trøffel. En ret man ikke lige glemmer. Et mesterværk, der befinder sig på lige så højt gastronomisk niveau, som "Babettes gæstebud" er det litterært.

Annonce