Annonce
Danmark

Vil du have flere penge på kontoen? Så flyt til hovedstaden

Alle 15 kommuner med den højeste gennemsnitsindkomst pr. borger ligger i og omkring hovedstaden. Og forskellene mellem indkomst øst og vest for Storebælt vokser.

Man skal kigge mod øst, hvis man skal finde de danskere med flest penge til rådighed. I ti kommuner har borgerne i gennemsnit mere end 300.000 kr. efter skat, og alle sammen ligger rundt om København med Gentofte, Rudersdal og Hørsholm i den absolutte top med gennemsnitsindkomster over 400.000 kroner. De næste fem kommuner efter topti er også i hovedstadsområdet. Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

- Det er udtryk for en markant geografisk ulighed i Danmark. Man kan godt forstå, at kommuner i Jylland og på Fyn kigger misundeligt på den østlige del af Danmark, for der er tydelig forskel på de muligheder, kommunerne har, for at gøre noget for deres borgere. Gentofte kan levere en helt anden service, pleje og omsorg end kommuner i Vestjylland, siger Per Christensen, formand for fagforbundet 3F, der har bestilt analysen hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Annonce

Indkomsterne er steget i alle kommuner

I Arbejderbevægelsens Analyse af indkomstfordelingen i danske kommuner for 3F fremgår det, at selv om der er store forskelle på top og bund i gennemsnitsindkomsterne, så er de fra 2002 til 2018 steget i alle kommuner.Klart mest i de kommuner, hvor gennemsnitsindkomsten i forvejen var høj. Gentofte har oplevet den største vækst på 53 procent - 172.000 kroner. De seks kommuner med de højeste indkomster har alle oplevet en vækst på over 30 procent.

Selv om analysen viser en ulighed mellem Øst- og Vestdanmark, er uligheden i selve hovedstadsområdet også høj. De tre kommuner med lavest vækst i indkomst er Ishøj, Albertslund og Brøndby, hvor indkomsterne blot er steget 10-15 procent.

Langt hovedparten af de resterende kommuner i Danmark har oplevet en vækst på 15-20 procent siden 2002 i realindkomst.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistik

Per Christensen, formand for 3F. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- Interesseorganisationer som Balance Danmark og Landdistrikternes Fællesråd, kæmper mod det, de kalder en skævvridning af Danmark. Hvorfor er det også blevet en dagsorden for et landsdækkende fagforbund som 3F?

- Vores medlemmer har i højere grad end mange andre brug for en kærlig hånd i ryggen fra det offentlige system. Vi har brug for, at der bliver satset mere på uddannelse, hvis man bliver ledig, selv om det er dyrt på den korte bane. De kommuner, der får få skattekroner i kassen, leverer dårligere service, og hver gang, de er nødt til at skære til, oplever vi, at vores medlemmer bliver dårligere behandlet, siger Per Christensen til avisen Danmark.

- Og så bor det nok heller ikke så mange 3F-medlemmer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm f.eks.?

- Der gør der ikke. Mine medlemmer bor i de kommuner, der har det svært økonomisk.

- Skal der gøres noget for at udjævne forskellene?

- Kommunerne omkring og nord for København taler meget om, at de føler sig uretfærdigt behandlet i udligningsordningen, men den er bare nødvendig, og den skal reformeres, så der bliver udlignet mere. Hvis kommunerne i Danmark skal have en legitim rolle, skal man sørge for, at der er en højere grad af ens service, og det kan kun ske på den måde.

- Betyder det noget for 3F i dette spørgsmål, om regeringsmagten ligger det ene eller andet sted?

- Den blå side i Folketinget har en tendens til at tro, at markedet regulerer alt og overlader meget til det lokale. De røde tror i højere grad på, at vi skal have en central magt, der er i stand til at fordele bedre.

- Der blev i 2018 forsøgt at lave en udligningsreform, men det mislykkedes. Forløbet gav ikke noget indtryk af, at det er en diskussion, der er lettere for f.eks. Socialdemokratiet end Venstre?

- Det er rigtigt, men jeg er ikke i tvivl om, at det vil være lettere for mig at overbevise en rød end en blå regering om, at de svageste kommuner skal tilgodeses.

- Er du sikker på, at historien er med dig, når det handler om danskeres økonomiske lighed? Den er faldet svagt, men konstant siden Poul Nyrup Rasmussen (S) var statsminister i halvfemserne. Den faldt også under Helle Thorning-Schmidt.

- Det er rigtigt, og derfor kommer vi også til at gå lige så meget efter de røde som de blå, når vi i næste uge sætter en kampagne i gang, der peger på uligheden i Danmark. Det er urimeligt, at en borger i Vestdanmark skal opleve dårligere service end en borger i Østdanmark.

Tre meninger om geografisk ulighed i indkomst

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank Cepos:- Den udvikling, som beskrives i AE's analyser, anser jeg overhovedet ikke som noget problem. Når selv de kommuner med den laveste gennemsnitsindkomst pr. borger stadig har oplevet en indkomstfremgang på 10-15 procent, er det ikke noget problem, at indkomsterne er steget betydeligt mere i kommuner, hvor indbyggerne tjener flere penge. Det er en succeshistorie, at alle kommuner har haft et betydeligt velstandsløft. Jeg er uenig i, at det kan bruges til at argumentere for mere udligning. Der bliver allerede udlignet for meget, og det skader kommunernes incitament til at skabe vækst. Det, jeg kan forslå, som vil gavne yderkommunerne, vil f.eks. være at fjerne registreringsafgiften på biler. Det vil gøre det mere attraktivt at bo et stykke væk fra de store byer. Man kan også give kommunerne muligheder for at åbne for opførelse af store hypermarkeder, som vi kender fra Sverige.

Kim Ruberg, formand for organisationen Balance Danmark (tidligere Danmark på Vippen):

- Pengene koncentrerer sig omkring København, fordi resten af Danmark betaler i omegnen af 30 milliarder netto om året til hovedstaden blandt andet i form af statslige arbejdspladser og afledte effekter. Det betyder, at alt stiger derovre - lønninger, huspriser, og i resten af landet giver det pengemangel. Det skyldes ikke, at de er mere dygtige eller produktive, men at vi har en alt for stor centralisering. Vi skal støtte de områder, der skaber værdierne i form af eksport, og det kan vi bl.a. ved at sprede uddannelserne og staten til hele landet og få lavet en udligningsordning, som sikrer, at man overalt i Danmark har nogenlunde samme muligheder for at have samme levestandard.

Hans Thor Andersen, forskningschef i Statens Byggeforskningsinstitut og koordinator på et europæisk forskningsprojekt om geografisk ulighed:

- Der er en tydelig forskubbelse i indkomstfordelingen i Danmark, og den er accelereret de senere år. Konsekvenserne af ulighed kan være en bedre, sikrere opvækst, bedre uddannelse osv. alt efter, hvor man vokser op. Dem med høje indkomster, bedre uddannelser og høje indkomster koncentrerer sig omkring hovedstaden og enkelte andre steder, og så bliver det ringere derudefter. Der er en grænse for, hvor meget man kan gøre med udligning. Jeg har boet i Søllerød, hvor det på et tidspunkt var sådan, at fik kommunen 100 kroner ekstra i kassen, skulle den aflevere 101 kroner til udligning. Så giver det ikke mening at få flere indtægter. Det virker også som ulandshjælp - det er almisser, men ændrer ikke på forskellene. Der skal noget andet til. Man kan måske gøre noget ved uddannelsesniveauet. Det er meget sigende, at det går bedst i Danmark omkring universitetsbyerne. Ikke, at hver kommune skal have et universitet, men ingen siger, det skal være fordelt som nu.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Kim Ruberg, formand for Balance Danmark. Arkivfoto: Morten Pape
Hans Thor Andersen, forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut. PR-foto
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Østjylland

Thorsager Kirke har næsten fået alle stole tilbage: Efterladt varevogn gemte på stjålne rundkirkestole

Annonce