Annonce
Danmark

Vil du have flere penge på kontoen? Så flyt til hovedstaden

Alle 15 kommuner med den højeste gennemsnitsindkomst pr. borger ligger i og omkring hovedstaden. Og forskellene mellem indkomst øst og vest for Storebælt vokser.

Man skal kigge mod øst, hvis man skal finde de danskere med flest penge til rådighed. I ti kommuner har borgerne i gennemsnit mere end 300.000 kr. efter skat, og alle sammen ligger rundt om København med Gentofte, Rudersdal og Hørsholm i den absolutte top med gennemsnitsindkomster over 400.000 kroner. De næste fem kommuner efter topti er også i hovedstadsområdet. Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

- Det er udtryk for en markant geografisk ulighed i Danmark. Man kan godt forstå, at kommuner i Jylland og på Fyn kigger misundeligt på den østlige del af Danmark, for der er tydelig forskel på de muligheder, kommunerne har, for at gøre noget for deres borgere. Gentofte kan levere en helt anden service, pleje og omsorg end kommuner i Vestjylland, siger Per Christensen, formand for fagforbundet 3F, der har bestilt analysen hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Annonce

Indkomsterne er steget i alle kommuner

I Arbejderbevægelsens Analyse af indkomstfordelingen i danske kommuner for 3F fremgår det, at selv om der er store forskelle på top og bund i gennemsnitsindkomsterne, så er de fra 2002 til 2018 steget i alle kommuner.Klart mest i de kommuner, hvor gennemsnitsindkomsten i forvejen var høj. Gentofte har oplevet den største vækst på 53 procent - 172.000 kroner. De seks kommuner med de højeste indkomster har alle oplevet en vækst på over 30 procent.

Selv om analysen viser en ulighed mellem Øst- og Vestdanmark, er uligheden i selve hovedstadsområdet også høj. De tre kommuner med lavest vækst i indkomst er Ishøj, Albertslund og Brøndby, hvor indkomsterne blot er steget 10-15 procent.

Langt hovedparten af de resterende kommuner i Danmark har oplevet en vækst på 15-20 procent siden 2002 i realindkomst.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistik

Per Christensen, formand for 3F. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- Interesseorganisationer som Balance Danmark og Landdistrikternes Fællesråd, kæmper mod det, de kalder en skævvridning af Danmark. Hvorfor er det også blevet en dagsorden for et landsdækkende fagforbund som 3F?

- Vores medlemmer har i højere grad end mange andre brug for en kærlig hånd i ryggen fra det offentlige system. Vi har brug for, at der bliver satset mere på uddannelse, hvis man bliver ledig, selv om det er dyrt på den korte bane. De kommuner, der får få skattekroner i kassen, leverer dårligere service, og hver gang, de er nødt til at skære til, oplever vi, at vores medlemmer bliver dårligere behandlet, siger Per Christensen til avisen Danmark.

- Og så bor det nok heller ikke så mange 3F-medlemmer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm f.eks.?

- Der gør der ikke. Mine medlemmer bor i de kommuner, der har det svært økonomisk.

- Skal der gøres noget for at udjævne forskellene?

- Kommunerne omkring og nord for København taler meget om, at de føler sig uretfærdigt behandlet i udligningsordningen, men den er bare nødvendig, og den skal reformeres, så der bliver udlignet mere. Hvis kommunerne i Danmark skal have en legitim rolle, skal man sørge for, at der er en højere grad af ens service, og det kan kun ske på den måde.

- Betyder det noget for 3F i dette spørgsmål, om regeringsmagten ligger det ene eller andet sted?

- Den blå side i Folketinget har en tendens til at tro, at markedet regulerer alt og overlader meget til det lokale. De røde tror i højere grad på, at vi skal have en central magt, der er i stand til at fordele bedre.

- Der blev i 2018 forsøgt at lave en udligningsreform, men det mislykkedes. Forløbet gav ikke noget indtryk af, at det er en diskussion, der er lettere for f.eks. Socialdemokratiet end Venstre?

- Det er rigtigt, men jeg er ikke i tvivl om, at det vil være lettere for mig at overbevise en rød end en blå regering om, at de svageste kommuner skal tilgodeses.

- Er du sikker på, at historien er med dig, når det handler om danskeres økonomiske lighed? Den er faldet svagt, men konstant siden Poul Nyrup Rasmussen (S) var statsminister i halvfemserne. Den faldt også under Helle Thorning-Schmidt.

- Det er rigtigt, og derfor kommer vi også til at gå lige så meget efter de røde som de blå, når vi i næste uge sætter en kampagne i gang, der peger på uligheden i Danmark. Det er urimeligt, at en borger i Vestdanmark skal opleve dårligere service end en borger i Østdanmark.

Tre meninger om geografisk ulighed i indkomst

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank Cepos:- Den udvikling, som beskrives i AE's analyser, anser jeg overhovedet ikke som noget problem. Når selv de kommuner med den laveste gennemsnitsindkomst pr. borger stadig har oplevet en indkomstfremgang på 10-15 procent, er det ikke noget problem, at indkomsterne er steget betydeligt mere i kommuner, hvor indbyggerne tjener flere penge. Det er en succeshistorie, at alle kommuner har haft et betydeligt velstandsløft. Jeg er uenig i, at det kan bruges til at argumentere for mere udligning. Der bliver allerede udlignet for meget, og det skader kommunernes incitament til at skabe vækst. Det, jeg kan forslå, som vil gavne yderkommunerne, vil f.eks. være at fjerne registreringsafgiften på biler. Det vil gøre det mere attraktivt at bo et stykke væk fra de store byer. Man kan også give kommunerne muligheder for at åbne for opførelse af store hypermarkeder, som vi kender fra Sverige.

Kim Ruberg, formand for organisationen Balance Danmark (tidligere Danmark på Vippen):

- Pengene koncentrerer sig omkring København, fordi resten af Danmark betaler i omegnen af 30 milliarder netto om året til hovedstaden blandt andet i form af statslige arbejdspladser og afledte effekter. Det betyder, at alt stiger derovre - lønninger, huspriser, og i resten af landet giver det pengemangel. Det skyldes ikke, at de er mere dygtige eller produktive, men at vi har en alt for stor centralisering. Vi skal støtte de områder, der skaber værdierne i form af eksport, og det kan vi bl.a. ved at sprede uddannelserne og staten til hele landet og få lavet en udligningsordning, som sikrer, at man overalt i Danmark har nogenlunde samme muligheder for at have samme levestandard.

Hans Thor Andersen, forskningschef i Statens Byggeforskningsinstitut og koordinator på et europæisk forskningsprojekt om geografisk ulighed:

- Der er en tydelig forskubbelse i indkomstfordelingen i Danmark, og den er accelereret de senere år. Konsekvenserne af ulighed kan være en bedre, sikrere opvækst, bedre uddannelse osv. alt efter, hvor man vokser op. Dem med høje indkomster, bedre uddannelser og høje indkomster koncentrerer sig omkring hovedstaden og enkelte andre steder, og så bliver det ringere derudefter. Der er en grænse for, hvor meget man kan gøre med udligning. Jeg har boet i Søllerød, hvor det på et tidspunkt var sådan, at fik kommunen 100 kroner ekstra i kassen, skulle den aflevere 101 kroner til udligning. Så giver det ikke mening at få flere indtægter. Det virker også som ulandshjælp - det er almisser, men ændrer ikke på forskellene. Der skal noget andet til. Man kan måske gøre noget ved uddannelsesniveauet. Det er meget sigende, at det går bedst i Danmark omkring universitetsbyerne. Ikke, at hver kommune skal have et universitet, men ingen siger, det skal være fordelt som nu.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Kim Ruberg, formand for Balance Danmark. Arkivfoto: Morten Pape
Hans Thor Andersen, forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut. PR-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Lad os hylde medarbejderne i sundhedsvæsenet

Et dansk medie lavede for nylig en øvelse, hvor man udnævnte de 100 mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen. Udnævnelsen af magtfulde personer er interessant, fordi den er meget symptomatisk for den måde, som mange ser på sundhedsvæsenet for tiden. Medier og politikere fokuserer på magt, økonomi og antallet af eksempelvis sygeplejersker på sygehusene, og det er selvsagt vigtigt, fordi de strukturelle forhold har stor betydning. Men engang imellem savner jeg, at vi også sætter fokus på dem, det hele handler om: Menneskerne i sundhedsvæsnet i form af det dedikerede personale, der gør en stor indsats for patienterne på sygehusene og i kommunerne. Personalet er ikke bare tal i et Excel-ark, og masser af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienterne, selvom de hverken er chefer eller har formel magt. Mottoet på det tidligere amtssygehus i Aarhus lød: ”Helbrede, lindre og trøste”. Hvis vi ikke kan helbrede, skal vi lindre, og kan vi ikke lindre, skal vi trøste. De tre nøglebegreber er centrale i ethvert pleje- og behandlingsforløb, og vi bør tale langt mere om de medarbejdere, der i hverdagen gør en indsats for at understøtte og forbedre denne pleje og behandling, end om hvem der er placeret hvor på en magtliste. I virkeligheden burde man lave en liste med de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der har haft den største betydning for patienternes pleje og behandling gennem tiderne. Listen kan indeholde personer fra hele landet, der for eksempel har udviklet nye metoder, gjort en stor faglig indsats eller iværksat initiativer, der har betydet meget for patienternes hverdag. På Fyn kan det eksempelvis være de sygeplejersker, læger og IT-ingeniører, der på Odense Universitetshospitals telemedicinske enhed har udviklet en patientkuffert til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-kufferten er en bærbar PC med webcam, og den har givet særdeles gode resultater, som blandt andet kan ses direkte i antallet af genindlæggelser og patienttilfredsheden. I Østjylland kan det være initiativtagerne bag et tilbud om netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft udviklet på Aarhus Universitetshospital. Her rustes de pårørende og det øvrige sociale netværk, så de kan støtte den unge med kræft under behandlingsforløbet. Gennem den netværksfokuserede sygepleje skabes rum for den unges normale vækst og udvikling. I Sydjylland kan det være folkene bag et akutteam, som er er oprettet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Akutteamet sikrer, at borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb ved at give borgerne mulighed for at få akut sygepleje i eget hjem, hvilket forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. I det nordjyske kan det være den sygeplejerske på Aalborg Sygehus, som i samarbejde med Region Nordjyllands innovationsenhed Idéklinikken har opfundet en iltsut for at sikre bedre iltbehandling af børn. Sutten er udformet, så den samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor og har vakt så stor begejstring, at den sælges til resten af verden. Og på Sjælland kan det være de sygeplejersker og læger, der står bag ordningen med en børneonkologisk udgående sygepleje på Rigshospitalet. Ordningen aflaster kræftsyge børn og deres familier, der i hjemmet kan få besøge af en sygeplejerske, som kan medicinere, tage blodprøve og oplære familien i pleje- og behandlingstiltag. Jeg anerkender fuldt ud ledernes store betydning for de nævnte initiativer og alle de øvrige formidable initiativer, jeg ikke har nævnt. Uden ledelsesopbakning går det ikke. Samtidig er det bare vigtigt at anerkende, at ildsjælene bag initiativerne også har en stor betydning for patienterne i hverdagen. På trods af besparelser, manglende ressourcer og tidspres gør de en stor forskel ved at skabe omsorg, tryghed og pleje, og det er dem og deres resultater, vi bør få frem i lyset, så mennesker andre steder i sundhedssektoren kan lade sig inspirere af deres arbejde. Lad os sammen hylde dem for at understrege den store betydning, som de har for patienterne, for menneskeheden og ikke mindst velfærdsstaten.

Annonce