Annonce
Danmark

Virusekspert: Hvis vi er heldige, kan vi give hånd igen til sommer

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi: Det er lettere at lukke ned end at beslutte, hvornår man skal åbne igen. Arkivfoto: Kim Rune
Det er let nok at lukke ting ned og let nok at forlænge lukningerne, som Mette Frederiksen gjorde mandag eftermiddag. - Det svære er at finde ud af, hvornår man kan lukke op igen, siger virusekspert Hans Jørn Kolmos til avisen Danmark.

Corona: Hvor længe skal der gå?

Hvornår sidder danskerne igen på fodboldstadions, bag baren, på lige det bord på restauranten, hvor man kan følge med i det hele? I hesteskoen i skoleværelset, ved kantinebordet efter anden gang i buffetten? Foran scenen mens vi lytter til det band, vi har ventet på ville tage på turne?

Hvornår kan vi give og få det kram, som vi allerede nu hungrer efter?

Ikke engang de største epidemiologiske eksperter kan de give de svar. Så kort inde i processen er vi stadig, selv om Mette Frederiksen forlængede alle nedlukninger med 14 dage mandag eftermiddag.

Professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos er en af dem, vi vender os mod, når smitsomme sygdomme tager os med bukserne nede. Han sammenligner situationen med, når et land går i krig.

- En ting er at intervenere i et konfliktområde - man skal også huske at lave en exitstrategi, gerne tidligt i forløbet.

Annonce
Nu handler det om at holde fast. Vi kan måske godt tåle, at det gør lidt mere ondt nogle uger endnu, hvis det til gengæld gør, at den samlede sygdomsbyrde bliver mindre.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi

Vi skal være standhaftige

Det positive er, at Hans Jørn Kolmos godt kan se, at vi skal begynde at overveje exitstrategien i krigen mod corona.

- Det er for tidligt at konkludere, men det ser ud som om, stigningstakten flader ud. Det er godt nyt, men kurven er ikke på vej ned endnu – og vi ved ikke, om den har toppet. Jeg vil sige, at vi skal igennem denne uge, før vi kan sige noget nogenlunde sikkert om, hvor det bærer henad.

- Og det kommer til at være afhængig af, hvor dygtige vi er til at overholde Sundhedsstyrelsens hygiejneretningslinjer. Det vil diktere, hvor gode vi kommer til at være til at få udbredelsen til at stoppe, toppe og gå ned igen.

Når vi bliver nogenlunde sikre på, at nu har kurven med coronasyge ramt toppen, er det, at vi skal være standhaftige. Tage de gode nyheder ind, bide tænderne sammen og indstille os på at tage endnu et solidt nøk.

- Man skal aldrig ændre på noget, der går godt. Det er en generel regel inden for behandling af syge mennesker. Vi skal være sikre på, at smitten er dampet så meget af, at den ikke kommer tilbage i hovedet på os. Det er noget regeringen vurderer på - ikke bare fra uge til uge og dag til dag, men måske fra time til time.

- Hvis jeg skal tage det kølige epidemiologiske overblik på, vil jeg sige: Vi tager en uge ad gangen og ser hvad der sker, siger Hans Jørn Kolmos.

Kurven skal være både lav og smal

- Er der et paradoks her - at jo dygtigere vi er til at overholde forholdsregler, jo længere tid kommer det til at vare, fordi smitten vil blive ved med at spredes, men bare spredes langsomt?

- Det er ikke sikkert. Det er rigtigt, at vi forsøger at strække kurven ud, så vi får en så lav top som muligt. Men det kan jo være, at vi er så gode til det, at vi ikke får en bred kurve med lav top, men en smal kurve med lav top. Risikoen for at kurven bliver bred - altså strækker sig over lang tid – er størst, hvis vi begynder at slække på hygiejnen.

- Nu handler det om at holde fast, og det er svært, fordi der er så mange hensyn, der skal vejes op mod hinanden. Vi kan måske godt tåle, at det gør lidt mere ondt nogle uger endnu, hvis det til gengæld gør, at den samlede sygdomsbyrde bliver mindre.

- Kan vi gøre mere for at få en både smal og lav kurve?

- Det synes jeg egentlig ikke, hvis jeg skal være helt ærlig. Man kan selvfølgelig skalere det dramatisk op ved at lave udgangsforbud. Jeg mener bare ikke, det vil hjælpe. Tværtimod er det godt at få folk ud i den friske luft - bare de holder afstand.

- Det kloge er, at vi nu er i gang med at opdrage befolkningen til at holde afstand til hinanden, være gode til at vaske hænder og lade være med at trykke hinanden i hænderne. Det kommer til at stå på - også efter vi gradvist begynder at lukke de forskellige ting op igen. Jo bedre vi er til at efterleve det, jo hurtigere er det overstået.

- Du kan ikke komme i tanke om flere indgreb, som vil nytte?

- Nej, jeg synes, vi har fundet en klog balance, og da det ovenikøbet ser ud til at virke, mener jeg, at vi skal holde fast i den og ikke ryste på hånden. Vi kan let komme til at skabe nye problemer. Vi har fundet en balance, befolkningen kan holde til, og hvis vi alle giver den en skalle, opmuntrer hinanden og sørger for, at vi alle opfører os fornuftigt, kan det faktisk godt fungere. Det skal vi bare holde fast i.

Hans Jørn Kolmos - blå bog

Hans Jørn Kolmos, professor, overlæge, dr.med. 71 år - født 1948.

Uddannet læge ved Odense Universitet i 1974.

Speciallæge i klinisk mikrobiologi 1986.

Ledende overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital 1987-2000.

Professor siden 2000 i medicinsk mikrobiologi ved Syddansk Universitet og tidligere overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital med særligt ansvar for infektionshygiejne.

Lidt eller meget smittet

Den kloge balance er nøglebegrebet for Hans Jørn Kolmos. Og den handler ikke bare om, hvordan vi agerer i forhold til hinanden og i samfundet. Det handler også om en klog balance inden i dig og mig og alle andre, der måtte møde viruspartikler derude og derinde. For kan vi nøjes med også at møde coronavirus i så små forsamlinger som muligt, er meget vundet.

- Det handler om ikke at blive inficeret med for meget virus på en gang. Og så er vi tilbage til strategien med at vaske hænder og holde afstand. Det kan godt være, at du alligevel får noget virus på dig, selv om du overholder retningslinjerne, og at nogle bliver syge, men de bliver syge med færre viruspartikler, og så bliver de ikke hyperinficerede, men vil opleve et mildt sygdomsforløb, siger Hans Jørn Kolmos.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi: Det er lettere at lukke ned end at beslutte, hvornår man skal åbne igen. Arkivfoto: Kim Rune

Lær af hvordan det startede

- Når vi kommer dertil, hvor vi kan begynde at lukke op igen, hvor ville du så starte?

- Det er en politisk beslutning. Det tilkommer ikke mig som sundhedsmedarbejder at træffe de beslutninger.

- Hvor ville man lægefagligt sige, at der ville være mindst risiko ved at lukke op igen?

- Det er en økonomisk prioritering, hvad der er vigtigst at få åbnet igen. Men man skal huske på, at dette startede i Europa på nogle skisportssteder i Italien og Østrig. Det farlige var ikke, at folk stod på ski, men at de drak vin og hang ud i barene bagefter. Det skal vi lære af, når vi foretager en prioritering af, hvad vi vil lukke op først. Det var ikke på arbejdspladserne og skolerne, at smitten bredte sig.

- Og det allersidste du ville give slip på, vil være anbefalingerne om at holde afstand og vaske hænder ofte?

- Hold afstand og vask hænder - det er det simple, men absolut afgørende. Det er de ting, der gør, at vi kan sørge for, at det ikke bliver alt for langstrakt. Og det vil også gælde efter, epidemien er overstået.

- På et eller andet tidspunkt kan vi vel få lov til i det mindste at give hånd igen?

- Hvis vi er rigtige heldige, giver vi allerede hånd igen til sommer. Så kan det også være, at vi har lært nogle nye vaner og er blevet lidt mere tænksomme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

CORONAVIRUS

Liveblog: Kirkeminister dropper at arbejde for åbne kirker i påsken

Danmark

Hendes corona-syge mand ligger i respirator: Lisbeth får sympati fra hele Danmark

Annonce