Annonce
Leder For abonnenter

Visit Randers fortjener et skulderklap, ikke en ørefigen

Arkivfoto: Lars Rasborg
Naturligvis skal Danmarks sjettestørste by have sit eget turistorgan. Alternativet i Aarhus vil være en syngende, symbolsk lussing til Visit Randers, der ikke vil være retfærdig efter mere end et århundredes tro tjeneste i arbejdet med at skabe en attraktiv kommune, der både tiltrækker turister og tilflyttere.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kollektiv bølleoptræden: Mange svigter vikaren i lufthavnen

Onsdag sygemeldte han sig. Han kunne ikke holde til mere. Det forstår man godt. Behandlingen af ham er en skamplet på både danske fagforeningers, SAS’ og statens forvaltning af en vigtig menneskerettighed. Vikaren, der arbejder som bagageportør for SAS Ground Handling i Københavns Lufthavn, er blevet udsat for en nedrig behandling, fordi han ikke vil melde sig ind i 3F, men vil blive i sin egen fagforening, ingeniørernes IDA. Det er hans helt åbenlyse ret. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog i 2006 klart, at ingen kan tvinges til at være medlem af et bestemt fagforbund. Alligevel har hans kolleger truet og mobbet ham, fordi han ikke ville være med i den ”eneste” fagforening, ”man” står i, når man arbejder ”herude”. Tre gange har bagagefolkene strejket og spoleret rejser for tusindvis af passagerer. Senest i sidste uge, da kollegerne gik hjem ti minutter efter, at vikaren var mødt ind. Og 3F har kun valent taget afstand fra medlemmernes ubehøvlede opførsel. Heller ikke SAS har behandlet ham ordentligt. Først blev han hjemsendt, og da man kaldte ham på arbejde igen, ville SAS ifølge IDA-formand Thomas Damkjær Petersen ikke være med til at flytte ham til andre opgaver i lufthavnen eller finde andre løsninger. Derfor er det endt med en sygemelding, og alligevel siger kommunikationsdirektør Karin Nyman, at det er en sag, ”SAS ikke kan løse”. Jo, SAS kan, men vil ikke. Og allerværst vasker beskæftigelsesminister Peter Hummelgard, sine hænder. Han vil ikke blande sig i ”konkrete tvister”, men han skal som minister sørge for, at menneskerettigheder som frihed til at organisere sig efter eget ønske eller helt lade være bliver overholdt på de arbejdspladser, hvor staten som betydelig delejer er fagforbundenes faglige modpart. Mange har grund til at tænke efter og fortryde deres handlinger eller mangel på samme i denne sag, hvor almengyldige rettigheder for individet er trådt under fode af kollektiv bølleoptræden.

Annonce