Annonce
Danmark

Vismænd advarer mod øget olieproduktion i Nordsøen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Regeringen bør udskyde hidtidige planer om at give grønt lys til ny olieudvinding i Nordsøen, siger vismænd.

En øget olieproduktionen i Nordsøen er ikke vejen frem. Det mener de økonomiske vismænd, skriver Information.

Nye olieboringer vil stride mod forskerbudskab om, at 80 procent af de fossile energireserver bør blive i undergrunden af hensyn til klimaet.

Derfor bør regeringen vente med at give grønt lys til ny olieefterforskning og -udvinding i den danske del af Nordsøen, indtil en klimaplan ligger klar.

- Hvis man politisk ønsker at reducere klimagennemslaget af dansk aktivitet ud over det i forvejen ambitiøse mål om, at Danmark bliver klimaneutral, er reduceret olieudvinding et oplagt instrument at tage i anvendelse.

- Vores råd er derfor at vente med udbud i Nordsøen, indtil regeringen har en gennemarbejdet klimaplan, siger Lars Gårn Hansen, som er miljøvismand og professor ved Københavns Universitet, til Information.

Udmeldingen kommer umiddelbart før regeringens forventede stillingtagen til den såkaldt ottende udbudsrunde.

Her har fire olieselskaber søgt licens til nye olie- og gasprojekter med en tidshorisont helt frem til 2055.

Danmark skal ifølge regeringen og dens støttepartier være klimaneutral i 2050.

Også professor i økonomi på Københavns Universitet Peter Birch Sørensen, som er tidligere overvismand og tidligere formand for Klimarådet, finder det relevant at sænke den danske Nordsø-produktion, hvis den politiske ambition er at bidrage mest muligt til reduktion af de globale udledninger.

En opbremsning i den danske Nordsø-produktion vil globalt set sende mindre olie og gas på verdensmarkedet, skriver dagbladet.

Det kan øge presset på den globale produktion en anelse, få priserne til at stige marginalt og dermed i princippet tilskynde selskaber i andre områder til at producere mere olie.

Hvor stor denne såkaldte "lækage-effekt" er, regner de økonomiske vismænd på i øjeblikket.

Lars Gårn Hansen afviser overfor Information, at et reduceret udbud i Danmark vil modsvares af lige så stor stigning andre steder i verden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce