Få styr på storkredse og tillægsmandater: Sådan fungerer valgsystemet

Reglerne for hvordan mandaterne bliver fordelt ved folektingsvalg i Danmark er ganske komplicerede. Arkivfoto: Morten Stricker

Få styr på storkredse og tillægsmandater: Sådan fungerer valgsystemet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folketingsvalg: Grundlovsdag bevæger langt de fleste stemmeberettigede danskere sig ned til deres lokale valgsted og sætter et kryds på en stemmeseddel og er på den måde med til at vælge et nyt folketing i Danmark. Men det er nok langt fra alle, der har helt styr på, præcist hvordan det bliver afgjort, hvem der får pladserne.

Det danske valgsystem ved folketingsvalg er nemlig et ganske sindrigt system, der skal sikre, at alle landsdele bliver repræsenteret i Folketinget. Her får du en kort gennemgang af, hvordan vores valgsystem overordnet set er bygget op.

Sådan har opdelingen i landsdele, storkredse og opstillingskredse været ved folketingsvalg siden 2007. Grafik: Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Sådan har opdelingen i landsdele, storkredse og opstillingskredse været ved folketingsvalg siden 2007. Grafik: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Landsdele, storkredse og opstillingskredse

Der er 179 pladser i Folketinget, som skal fordeles. De 175 af dem bliver valgt i Danmark, mens Færøerne og Grønland hver vælger to mandater.

Ved folketingsvalg er landet delt op i tre landsdele, som er delt op i storkredse, der igen er delt op i opstillingskredse.

Der tre landsdele er Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland.

Landsdelen Midtjylland-Nordjylland består af de tre storkredse Østjyllands Storkreds, Vestjyllands Storkreds og Nordjyllands Storkreds

Sjælland-Syddanmark består af Sjællands Storkreds, Fyns Storkreds og Sydjyllands Storkreds.

Hovedstaden består af Københavns Storkreds, Københavns Omegns Storkreds, Nordsjællands Storkreds og Bornholms Storkreds.

Hver storkreds er inddelt i en række opstillingskredse - dem er der 92 af i alt.

Et parti kan både komme i Folketinget ved at få mere end to procent af stemmerne på landsplan, eller ved at få stemmer nok til et kredsmandat i en storkreds. Arkivfoto
Et parti kan både komme i Folketinget ved at få mere end to procent af stemmerne på landsplan, eller ved at få stemmer nok til et kredsmandat i en storkreds. Arkivfoto

Mandaterne bliver fordelt på landsdele og storkredse ud fra områdernes indbyggertal, antal af vælgere og areal.

En kandidat kan kun stille op i én storkreds, til gengæld kan kandidaterne stille op i alle opstillingskredse i den storkreds, de stiller op i.

To slags mandater

Der findes to slags mandater - kredsmandater og tillægsmandater.

Kredsmandater bliver fordelt i hver enkelt storkreds ud fra resultatet i storkredsen, mens tillægsmandaterne bliver fordelt ud fra partiernes stemmetal på landsplan.

Det er som udgangspunkt kandidaternes personlige stemmetal, der afgør, hvilke kandidater, der får de mandater, som deres parti har vundet. Partierne dog selv vælge mellem forskellige opstillingsformer, der har betydning for, hvordan de ikke-personlige stemmer på partiet bliver fordelt på kandidaterne.

Spærregrænse

For at komme ind i Folketinget skal et parti have mindst to procent af stemmerne på landsplan. Hvis partiet får under to procent af stemmerne er stemmerne spildt, og partiet får ikke nogen mandater.

Et parti kan dog også komme ind i Folketinget, hvis det får nok stemmer i en enkelt storkreds til at vinde et kredsmandat. Det sker dog sjældent i praksis. Hvis et parti vinder et kredsmandat, kommer det også med i fordelingen af tillægsmandater, så stemmerne er ikke spildt, selvom partiet har fået under to procent af stemmerne på landsplan.

Få styr på storkredse og tillægsmandater: Sådan fungerer valgsystemet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce