Funding ser tilbage: En valgkamp, der vil blive husket

Thomas Funding. Foto: Michael Nørgaard

Funding ser tilbage: En valgkamp, der vil blive husket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Valgkampen synger på sidste vers. Men hvilken valgkamp! Den vil der blive talt om i mange år fremover. Garvede rotter på Christiansborg mener ligefrem, at det er en af de vildeste valgkampe i mands minde.

Dansk politik forandres i dag

I dag er en skæringsdag. I dag ændrer danskerne Folketinget og dermed også dansk politik. De sidste fire ugers valgkamp er forvarslet om en ny politisk tid i Danmark.

Dansk Folkepartis monumentale vælgerkrise, Nye Borgerlige og Stram Kurs disruption af højrefløjen, Uffe Elbæk statsministerdrømme og Socialdemokratiets kolde skulder til Radikale Venstre er alle eksempler på, at vi står midt i et politisk opbrud. De tektoniske plader er i bevægelse, og vi kan endnu ikke begribe, hvor de vil føre os hen.

Den politiske virkelighed, vi har kendt de sidste tyve år, er så småt ved at nå sin ende. Blokpolitikken afgår efter alt at dømme ved døden i dag.

Dynamikken i dansk politik bliver anderledes de næste fire år - og måske endnu længere ind i fremtiden.

Borgerligt sammenbrud

Det mest bemærkelsesværdige i denne valgkamp har nok været det kollektive sammenbrud i blå blok.

Vælgerne er flygtet fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, og de andre borgerlige partier har ikke kunnet kompensere for tabet. Sammenholdet i den blå familie har været en by i Rusland, hvor alle har været sig selv nærmest.

Det har været det vilde vesten, og kaosset er ikke blevet mindre af, at Nye Borgerlige og Stram Kurs er kommet til.

Ender Pernille Vermund og Rasmus Paludan i Folketinget, ser fremtidsudsigterne overordentligt svære ud for blå blok.

Dansk Folkeparti er et såret dyr, og de vil være nødt søge mod højre for at slikke sårene og tage konkurrencen op med især Nye Borgerlige. Det vil få samarbejdet med Venstre til at krakelere yderligere.

Stram Kurs og Paludan vil få status af persona non grata i Folketinget, og resten af blå blok vil vende dem ryggen. Reelt vil de borgerlige partier være nødt til at se bort fra deres mandater.

Ikke så få venstrefolk taler derfor også om, at det ville være bedre, hvis det to nye højrefløjspartier slet ikke kom over spærregrænsen. Det ville give et kæmpemæssigt stemmespild og dermed gøre nederlaget til blå blok endnu større, men i det mindste ville man have et mindre kaotisk fundament at bygge videre på efter valget.

Genopbygningsopgaven i blå blok kan ikke overdrives. Fire år er lang tid i dansk politik, men så alligevel ikke. Det er på ingen måder givet, at blå blok til næste valg vil kunne fremstå som et reelt alternativ til de røde. Den erkendelse har for længst sat sig i toppen af de borgerlige partier, og man frygter, at i dag bliver starten på en lang ørkenvandring.

SV-regering

Det måske mest dramatiske øjeblik i denne valgkamp var, da Lars Løkke Rasmussen åbnede op for et muligt regeringssamarbejde med Socialdemokratiet. Noget han så sent som i går skærpede ved at sige, at det nu er Venstres førsteprioritet, og at Radikale Venstre skal med.

Alle blev taget på sengen. Inklusiv Venstre selv. Partiet havde tilrettelagt en valgkamp på at skulle gå hårdt til Mette Frederiksen. Pludselig ville chefen i regering med hende. Konsekvensen blev, at Venstres kampagne stod stille i dyrebare døgn, mens man fandt en grimasse, der kunne passe.

Løkke melding handlede i første omgang om at forsøge at hive vælgere hen over midten. Men helt opfundet til lejligheden var det ikke.

Ideen om et SV-samarbejde har længe boblet i Venstre. Mange i partiet har svært ved at se, at konkurrencen på udlændingeområdet kan fortsætte. Der er et dybtfølt ønske om at gøre sig fri af fløjene, og det ønske er ikke blevet mindre af, at Nye Borgerlige og Stram Kurs er kommet til.

Men tvangsægteskaber er sjældent bæredygtige, og problemet er, at det for Venstre ikke er udtryk for et tilvalg af Socialdemokratiet, men et fravalg af højrefløjen. Og derudover afviser Socialdemokratiet ideen blankt.

Teoretisk set kan Radikale Venstre efter i dag - hvis mandaterne falder rigtigt - forsøge at tvinge Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen i armene på hinanden ved at blokere for en ren Socialdemokratisk regering, men det er svært at se fremtidsudsigterne i dette.

Et regeringssamarbejde kræver et minimum af tillid, og den eksisterer ikke. Helt afvises kan det dog ikke, og det understreger blot, at de forhandlinger, der starter op i morgen, er mindst lige så spændende som valget i sig selv.

Hvad har valgkampen handlet om?

Når det kommer til det politiske indhold, har valgkampen været et stort rod. Der har ikke rigtig været nogen rød tråd. Ingen historier har for alvor bidt sig fast.

De fleste havde regnet med, at sundhed og pensionsalder ville blive to dominerende emner i valgkampen. Men de har ikke fyldt det store. Da valgkampen startede, var det som om, at emnerne allerede var uddebatteret.

I stedet har mediebilledet været fragmenteret, og en historie har sjældent bidt sig fast i mere end et par døgn.

Kun klimadebatten og udlændingeområdet har skilt sig ud. Begge emner har fyldt godt op i mediebilledet.

Klimadebatten dog uden at blive rigtig interessant rent politisk. Forskellen på partierne ligger i høj grad i, hvilke midler, de er villige til at tage i brug, og det er vi ikke blevet voldsomt meget klogere på.

Funding ser tilbage: En valgkamp, der vil blive husket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce