LA får ikke Finansministeriets blå stempel

- Vi er et parti, der gør os den ulejlighed at få vores politik gennemregnet, og det synes vi jo, at flere burde gøre. Men det er først vores politik, når vi siger, at det er vores politik, siger Liberal Alliances Joachim B. Olsen om de beregninger, som Liberal Alliance har fået Finansministeriet til at lave. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

LA får ikke Finansministeriets blå stempel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ved seneste folketingsvalg slog Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, det fast igen og igen: Liberal Alliances økonomiske politik var "gennemregnet" og "blåstemplet" af Finansministeriet. Det kan han efter alt at dømme ikke gentage i denne valgkamp. I et helt nyt notat konkluderer ministeriet nemlig, at det ikke er muligt at give en samlet retvisende vurdering af en række forslag, der tilsammen udgør grundstammen i Liberal Alliances økonomiske politik.

Udspil: 42. Så mange forslag bad Liberal Alliances finansordfører, Joachim B. Olsen, Finansministeriet regne på tilbage i oktober. Ordføreren ville blandt andet vide, hvad forslagene fuldt indfaset i 2030 vil kunne få af betydning for beskæftigelsen, de offentlige finanser og bruttonationalproduktet.

Efter fem måneders arbejde er Finansministeriets regnedrenge nu færdige med deres arbejde. Det er der kommet et ni sider langt notat, som avisen Danmark har læst, ud af.

De mange forslag spænder vidt. Topskatten skal fjernes, det offentlige forbrug skal beskæres med 54 milliarder kroner, og pensionsalderen skal sættes op. Blot for at nævne tre af de største elementer. Ifølge avisen Danmarks oplysninger udgør listen grundstenene i Liberal Alliances endnu ikke præsenterede økonomiske plan, som partiet har tænkt sig at gå til valg på. Med forbehold for at der kan ske ændringer inden den endelige præsentation.

Det understøttes af, at Anders Samuelsen tilbage i november i et blogindlæg på tv2.dk skrev, at Liberal Alliance havde bedt Finansministeriet regne på partiets økonomiske politik.

- Lige nu er vi i gang med at få gennemregnet vores 2030-plan, der skal danne grundlaget for vores sammenhængende og finansierede økonomiske politik for Danmark, skrev Samuelsen dengang. Over for avisen Danmark afviser Liberal Alliances finansordfører, Joachim B. Olsen, da heller ikke i første omgang, at notatet fra Finansministeriet reelt set dækker over hovedelementer i partiets længe ventede plan.

- Er de her forslag, I har fået regnet på, i virkeligheden jeres plan?

- Det kan meget vel tænkes, fortæller Joachim B. Olsen, men uddyber hurtigt.

- Vi er et parti, der gør os den ulejlighed at få vores politik gennemregnet, og det synes vi jo, at flere burde gøre. Men det er først vores politik, når vi siger, at det er vores politik. Det her er sådan set bare et udvalgsspørgsmål, der er stillet, og så læser vi svaret igennem, og så ser vi, hvad vi vil bruge svaret til.

Sådan kan Liberal Alliance få Finansministeriet til at regne på LA's politik
Alle Folketingets partier har ret til at stille de forskellige ministerier spørgsmål, som ministerierne så er pålagt at besvare og regne på om nødvendigt. Det er helt normal praksis, at partierne på den måde kan få kvalitetssikret deres egen politik eller udfordret modstandernes.

Samme metode som i 2015

Det er ikke første gang, at Liberal Alliance bruger Finansministeriet til at få gennemregnet partiets økonomiske politik. Partiet gjorde præcis det samme op til sidste folketingsvalg. Også dengang bad LA ministeriet om at gennemregne en række forslag, der tilsammen kom til at udgøre rygraden i partiets valgprogram.

Finansministeriets beregninger blev efterfølgende brugt som en del af partiets markedsføring.

- Liberal Alliances 2025-plan er gennemregnet af Finansministeriet og blåstemplet af Bjarne Corydon, skrev Samuelsen således tilbage i 2015 i Jyllands-Posten og gentog det igen og igen i diverse interviews i valgkampen.

LA's plan vil øge vækstpotentialet

Finansministeriets overordnede dom over Liberal Alliances godt 40 forslag er umiddelbart positiv set med partiets briller.

"Som udgangspunkt vurderes forslagene under ét at kunne øge vækstpotentialet i den private sektor markant, herunder i kraft af øget arbejdsudbud og privat beskæftigelse", skriver Finansministeriet i notatet.

Forslagene indebærer blandt andet en afskaffelse af topskatten og registreringsafgiften samt andre store skattenedsættelser, en udfasning af efterlønsordningen og en højere folkepensionsalder.

Finansministeriet fokuserer blandt andet på, at Liberal Alliances forslag samlet set vil sænke skatter og afgifter med cirka 100 milliarder kroner, og alene forslagene om at udfase efterlønnen og hæve pensionsalderen øger arbejdsudbuddet med cirka 53.000 fuldtidspersoner.

Men havde Samuelsen håbet på, at han kunne gentage succesen fra sidste valg og igen fortælle vælgerne, at Liberal Alliances økonomiske politik er blåstemplet af Finansministeriet, blev han slemt skuffet.

De sidste to sider af det ni sider lange dokument bruger ministeriet nemlig på at understrege, at det ikke er muligt for ministeriet at vurdere de godt 40 forslag i deres helhed.

"Der knytter sig stor usikkerhed til en vurdering af en samlet forslagspakke af den rækkevidde og kompleksitet, der er tale om i spørgsmålet", skriver ministeriet i notatet, der er underskrevet af finansminister Kristian Jensen (V), og fortsætter:

"Som følge af disse usikkerheder vurderer Finansministeriet det ikke muligt at give en samlet retvisende kvantitativ vurdering af forslagspakkens betydning for blandt andet velstand og beskæftigelse over tid og ej heller for den samlede udvikling i den strukturelle offentlige saldo år for år til 2030".

Eller sagt på almindeligt dansk: Liberal Alliance kan ikke bruge ministeriets beregninger til at konkludere, hvilken bundlinje partiets økonomiske politik præcis giver. Altså ingen blåstempling. I en skriftlig kommentar til avisen Danmark uddyber finansminister Kristian Jensen dette.

- Finansministeriet har regnet på effekterne af de enkelte forslag. De regnestykker står vi naturligvis inde for. Vi gør bare opmærksom på, at hvis man lægger så store reformer sammen, bliver regnestykkerne også mere usikre.

- Alt i alt balancerer de forslag, LA har spurgt til, med et overskud på cirka 15 milliarder kroner, hvis man lægger det sammen. Men usikkerheden er i sagens natur betydelig, fordi der er tale om så store omlægninger på samme tid. Vores modeller er bedst egnet til at beregne mindre ændringer, skriver Kristian Jensen.

Usikkerhed om forbedring

Særligt fremhæver Finansministeriet i notatet, at Liberal Alliances forslag om at øge produktiviteten i den offentlige sektor med 10 procent frem mod 2030 er usikkert.

"Der er ikke angivet virkemidler til at opnå en sådan produktivitetsforbedring, og på det konkrete plan er der derfor som udgangspunkt alene tale om en reduktion i ressourceanvendelsen til offentligt forbrug", skriver ministeriet og understreger, at det derfor ikke kan afvises, at det kan gå ud over den borgernære velfærd.

"Der er navnlig usikkerhed om, hvordan den omtalte reduktion kan have afledte virkninger på sigt, for eksempel via mulige indvirkninger på kvaliteten i uddannelsessystemet, af forebyggende indsatser og behandlinger i sundhedssystemet, eller børns læring og udvikling i daginstitutioner med videre".

Avisen Danmark har spurgt Liberal Alliance, hvad partiet mener om Finansministeriets notat.

Men Joachim B. Olsen, Liberal Alliances finansordfører, ønsker ikke at forholde sig til notatet på nuværende tidspunkt.

LA får ikke Finansministeriets blå stempel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce