Når tremmerne spærrer for stemmesedlen


Når tremmerne spærrer for stemmesedlen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jakob Ullegård, Crown Prince Frederik Scholar, Harvard University, USA
Billede
Danmark. 

USA er unik på mange måder. En af dem er ved at have verdens højeste andel af befolkningen bag tremmer. Sammenligner vi med Danmark, er andelen intet mindre end 10 gange så høj, og det amerikanske fængselsvæsen er blevet en stor industri. Der er over to millioner amerikanere i fængsel lige nu. Sagt på en anden måde: Forestil dig at alle sjællændere var i fængsel - fra Korsør til København, fra Gilleleje til Vordingborg.

Sådan har det ikke altid været. For 40 år siden var tallet lige over 200.000, eller lidt mere end Odenses nuværende befolkning. Der er sket en massiv vækst i antallet af indsatte som følge af en politik fokuseret på lange straffe og meget lidt på rehabilitering. Den udvikling blev italesat under Nixon, ført ud i livet af Reagan og for alvor eksekveret af Clinton. Demokraterne havde fået nok af tabe valg på at være bløde på kriminalitet, så de satte trumf på med "three strikes you are out" og en række andre stramme love.

Resultatet er i sig selv slemt, og de sociale og økonomiske effekter er markante og bør afskrække danske politikere for at følge samme kurs. Men den problematiske udvikling har også haft håndfast, politisk effekt, hvilket bedst kan illustreres med et eksempel. Allan Rhyelle var amerikansk soldat i Vietnam, hvor han blev svært såret af et skud i brystet og modtog en Purple Heart-medalje. Selv om såret helede, gik de fysiske og psykiske smerter ikke væk. Den ordinerede medicin var ikke nok, og derfor endte Allan med at dyrke marihuana til eget brug. Det gjorde hans liv tåleligt. Den slags var ulovligt og derfor fik Allan en dom, da politiet opdagede høsten. Nu - mange år senere, hvor hans prøvetid for længst er udløbet - bliver han stadigvæk straffet når der er valg. For i Florida, fratager man nemlig tidligere straffede retten til at stemme i det demokrati, som Allan tog en kugle for i Vietnam.

Allan er på ingen måde alene. Det anslås, at over 6 millioner amerikanere har mistet retten til at stemme på den baggrund. Her slår den danske befolkning ikke engang til som målestok. Det er klart, at det har politisk betydning. Hvis 110.000 havde stemt anderledes i tre stater, havde den nuværende præsident heddet Hillary og ikke Donald. 130 millioner stemte i 2016.

At det hele har rod i politiske interesser bliver endnu mere tydeligt, når man ser på, hvem der holdes væk fra stemmeboksen. Tag Kentucky, hvor hver fjerde sorte ikke kan stemme på grund af denne lov. Der er ingen tvivl om, at Republikanerne - lige siden Nixon og Reagan - har haft en klar interesse i at begrænse de sortes og andre minoriteters adgang til stemmeurnerne, også for at fastholde grebet om de amerikanske sydstater. Her er dét, at fjerne stemmeretten fra modstanderens vælgere blevet brugt aktivt som symbol og som magtmiddel. Heldigvis er der bevægelse. Selv mange Republikanere kan se det uholdbare i både antallet af indsatte i fængslerne og de mange vælgere, som sættes udenfor trods afsonet straf. I november sidste år stemte Florida således i overvældende grad for at afskaffe de bestemmelser, som holder tidligere straffede fra at stemme. Det kan potentielt give langt over en million mennesker stemmeretten tilbage og dermed blive vigtigt i 2020.

Selv om det republikanske flertal arbejder for at få andre forhindringer på plads - så som at man ikke må skylde staten penge, hvis man vil have stemmeretten tilbage - giver det håb. Der er dog meget stærke kræfter, som ikke ønsker nogen forandring. Om det er den siddende præsident, eller den milliard-store industri af private fængsler, så er "tough on crime" meget andet end bare en tilgang til retspolitik.

I Danmark har vi netop afsluttet to valgkampe, som begge heldigvis havde solid valgdeltagelse. Her havde danske indsatte mulighed for at stemme, hvilket passer godt til det danske mål om at få straffede bedst muligt tilbage i vores samfund. Det arbejder Allan Rhyelle på fra sin bopæl i Florida. For det virker helt skævt, at USA - som ofte ser sig selv som demokratisk foregangsland - afskærer millioner fra at stemme, uanset at de i øvrigt arbejder, betaler skat og forventes at indgå i samfundet som andre.

Stemmeretten er ekstremt vigtig for alle i et demokratisk samfund, også i USA. Derfor håber jeg, at forandringen i Florida griber om sig, så flere stemmer bliver hørt i det amerikanske samfund. Det vil landet være bedst tjent med på lang sigt.

Når tremmerne spærrer for stemmesedlen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce