Spøgelserne er flyttet hjem til os: De rører ved de store spørgsmål i livet

Vi er stadig fascinerede af spøgelseshistorier. Men hvorfor, egentlig? Genrefoto: Phovoi R. / Panthermedia / Ritzau Scanpix

Spøgelserne er flyttet hjem til os: De rører ved de store spørgsmål i livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Antropolog Kirsten Marie Raahauge samler på spøgelseshistorier, og de kommer i lige så høj grad fra private hjem som fra slotte og herregårde.

Spøgelser: En god spøgelseshistorie kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste, og enhver herregård med respekt for sig selv har en grå eller hvid dame, der huserer på gangene af den ene eller anden tragiske årsag.

Men hvorfor synes vi stadig, i vores rationelle 21. århundrede, at det er spændende at høre om noget, der er så svært at måle og veje som spøgelser?

- Det er, fordi spøgelseshistorierne rører ved de store spørgsmål i livet. Og så er det tit så gakket, at det bliver fascinerende for os, siger Kirsten Marie Raahauge, der er antropolog og professor ved Kunstakademiets skoler for arkitektur og design.

Hun har igennem et forskningsprojekt, Fornuftens Grænseflader, samlet spøgelseshistorier ind fra hele Danmark, og selv om der i sagens natur er en del fra slotte og herregårde, er det også ret almindeligt, at danskerne oplever spøgelser i både lejligheder og parcelhuse. Ikke nødvendigvis sådan, at der pludselig står en dame i hvidt midt i stuen, men lige så meget at danskere oplever ting, som de ikke kan forklare. For eksempel lyde.

- Mange hører lyde derhjemme, som de ikke kan forklare. Og her er ikke tale om rumsteren på loftet eller sådan noget, men for eksempel skridt på trappen eller i gangen, eller at nogen sætter en nøgle i låsen, fortæller Kirsten Marie Raahauge.

Manden i jakkesættet ville ikke flytte

En af de historier, som Kirsten Marie Raahauge stødte på under sit forskningsprojekt, fandt sted hos et ægtepar lidt uden for Aarhus. Parret havde købt et hus af et vennepar, hvor manden var død.

Kort efter, at de er flyttet ind, begynder både mor og datter at opleve uforklarlige ting i huset. En aften, da moren sidder tv-stuen og ser fjernsyn, ser hun ud af den ene øjenkrog en tåge, som ruller rundt midt i rummet. Efterfølgende begynder datteren at få uforståelige opkald og beskeder på sin telefon, og sammen bliver de enige om at snakke med det sidste medlem af familien - faren - som ellers synes, at sådan noget er noget pjat. Til deres store overraskelse er det dog ikke det svar, de får denne gang. I stedet svarer han:

- Nu, I siger det, så har jeg set en mand i jakkesæt gå rundt her, siger han, og fortæller at han er rimelig sikker på, at det er manden til konen, som de købte huset af, der stadig går rundt der. Så ham har han kørt hjem.

- Jeg gik simpelthen hen og sagde til ham "du bor her ikke mere, men nu skal jeg køre dig hjem", fortæller han, og fortsætter med at fortælle, hvordan han har kørt spøgelset hjem til dets nye adresse.

Nogle dage efter snakker parret med konen, som de købte huset af, og hun kan fortælle den overraskende - og rørende - afslutning på historien.

- Forleden fik jeg besøg af min afdøde mand. Det var simpelthen så dejligt, fortæller hun med et stort smil.

I dag er tågen ikke længere i fjernsynsstuen, de uforståelige beskeder er holdt op med at komme ind på datterens telefon, og de har ikke set manden i jakkesættet, siden han blev kørt hjem.

Det er dog ifølge Kirsten Marie Raahauge "lidt op og ned", om den slags virker.

- Men det har nogle gange virket for folk for eksempel at sige "nu bor jeg her, du bor her ikke mere," eller noget i den stil, fortæller hun.

Tabuiseret og latterliggjort

Mange af de danskere, som Kirsten Marie Raahauge har talt med, fortæller deres historier for første gang. Det at have set spøgelser er nemlig tabuiseret og puttet ind i en fiktionaliseret kategori, som tit bliver latterliggjort, siger hun.

- Der var rigtig mange, der havde historier at fortælle, og jeg fik så meget information fra mennesker i hele Danmark, men de fleste havde ikke fortalt andre om det, fordi de synes, at det er noget pjat. Men de oplevede også, at det hjalp at få det fortalt, for selv om de ikke vender op og ned på ens verdensbillede, er det en lille sten i skoen at have oplevet noget, der ikke kan forklares.

Historierne bliver ved med at ankomme i Kirsten Marie Raahauges indbakke, selv om forskningsprojektet egentlig er afsluttet. Og det er hun glad for - hun vil meget gerne høre dem. Selv er hun da heller ikke afvisende over for eksistensen af spøgelser.

- Det er tydeligt, at de her mennesker har oplevet noget. Jeg aner ikke, hvad det er, men det skulle være mærkeligt, hvis vi kunne forklare alting, slutter hun.

Spøgelserne er flyttet hjem til os: De rører ved de store spørgsmål i livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce