Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det er vores værdier, ikke deres. Venter den mørke middelalder lige om hjørnet?


Det er vores værdier, ikke deres. Venter den mørke middelalder lige om hjørnet?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Peter Kofod Poulsen, MF for DF, retsordfører, Rolighedsvej, Haderslev
FT_Peter_K_Poulsen
Debat. 

Da jeg var dreng, da talte vi børn ofte om, hvordan fremtiden skulle se ud. Kommer vi til at se flyvende biler uden chauffører, ville robotterne blive så almindelige at alle havde en robot ved sin side eller ville vi opleve kolonisering af andre planeter langt, langt fra vores klode? I dag spekulerer jeg ofte over, om fremtiden i stedet for det spændende og teknologiske kæmpe-fremskridt vil blive afløst af den mørke middelalder. Om fjerne efterkommere i fremtiden skal tale arabisk og kvinder gå tildækkede. Vi bliver nemlig til dét, som vil giver lov til at dominere vores samfund. Derfor skal vi passe på, hvad vi vænner os til. Og særligt, at vi ikke vænner os til noget, som vi generelt ikke bryder os om at se.

For nylig hørte jeg en journalist på TV sige, at hans børn havde vendt sig til at se på tildækkede kvinder, der bærer niqab, i det offentlige rum. Det synes jeg, var en skræmmende konstatering. Tænk, at vi kan vænne os til noget, der er så diametralt i modstrid med danske frihedsværdier som burka og niqab. Vores generelle tolerance strækker sig altså snart så langt, at vi langt over, hvad der burde være vor grænse, accepterer dybt intolerante og undertrykkende symboler som burka og niqab. For hvorfor er det egentlig, at det er det omkringværende danske samfund, der skal vænne sig til værdier, der ligger os fjernt? Sådan bør det jo absolut ikke være. Det bør ikke være det danske samfund, der accepterer dybt kvindehadende symboler i det offentlige rum - det skal være parallelsamfundene, der underkaster sig den eksisterende danske samfundsorden og uden ballade gør det af ren loyalitet over for det danske samfund. Det gør de naturligvis ikke. For islamister vil ikke hverken indordne sig eller gå på kompromis. Islamister forstår kun hammeren. Klare grænser. Og klare sanktioner.

Vi kan ikke skabe fred med islamister. Og uanset hvor, der er islamister, er der ballade og bøvl. Dem kan man næppe noget sted leve i fred med. Se bare Mellemøsten, hvor det for de fleste må være svært (ja, umuligt) at forestille sig, at et stabilt, velfungerende samfund kan forenes med islamistiske værdier. Den vestlige verdens accept af symboler, der på mange måder er for primitive til at kalde for levn fra middelalderen, udstiller vores slaphed og manglende styrke. Det er levende, omvandrende eksempler og beviser på, at vi ikke tror tilstrækkeligt på vores egne værdier til at vi tør sige fra over for andres. For min skyld må de selv om, hvad de foretager sig i egne lande. Det rager mig en høstblomst, så længe det ikke har konsekvenser for, hvad der sker i Vesten. Men i Vesten bør man på ingen måde acceptere den snigende islamisering af samfundet, der sker i disse årtier. Vesten har svøbt sig ind i tomme fraser om humanisme, der har neutraliseret evnen til at slå fra sig, hvis nogen presser os. Malmø er formentlig verdens mest humanistiske, rummelige og tolerante by på overfladen. Dér er man så tolerant, at man finder sig i hvad som helst. Massive angreb på svensk politi. Torturlignende massevoldtægter. Bilafbrændinger. Stribevis af skyderier i det offentlige rum. Social kontrol. I en skala, der dårligt kan sammenlignes med forholdene i Danmark. Man er blevet så tolerant, at man ikke for alvor siger fra over for dem, der skaber disse problemer på samfundet. Stakkels Malmø. Stakkels Sverige.

I Sverige forsøger man at gå på kompromis - ligesom et stadigt mindre politisk mindretal i Danmark ønsker. Men hvorfor egentlig? Sverige og Danmark har i det 20. århundrede udviklet sig til verdens vel bedste lande med stor rigdom, høj vækst, lille ulighed, begrænsede sociale problemer og interne spændinger, ligestilling mellem kønnene, stærke sundhedsvæsner og gode uddannelser. Hvorfor er det så skidt at være stolt af? Og hvorfor er vores tilfredshed med disse - på verdensplan - prangende resultater, så lille, at nogen mener, at vi bør importere stribevis af problemer fra Mellemøsten? Nogle problemer, som vi havde arbejdet os ud af i generationer - andre, som er så vidtrækkende, at vi ikke kender til dem i Skandinavien på forhånd?

I Danmark, og i Skandinavien som helhed, har vi ganske enkelt været ved at miste troen på vore værdier, stoltheden over vores resultater - og viljen til at beskytte det, når nogen aktivt forsøger at træde det under fode eller udnytte det. Det er skidt for et samfund - og det er faretruende for fremtiden. De problemer, som særligt Sverige har med parallelsamfund, kan man ikke integrere sig ud af. For befolkningens sammensætning og ændringerne af den har så langsigtede og vidtrækkende konsekvenser, at man ikke igennem demokratiet kan stemme sig tilbage til status quo, når forkerte beslutninger træffes, og man ønsker at omstøde dem. Når statsborgerskaberne er delt ud, og strømmen af folk er stor - og man ikke gør nok i tide - så er det game over; særligt for små kulturer og lande som de skandinaviske.