Fremtidens bæredygtighed hentes i fortiden


Fremtidens bæredygtighed hentes i fortiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Anders Boisen, forfatter og foredragsholder, Aarhus
Billede
Debat. 

I Aarhus er byboere i færd med at skabe visioner for fremtidens bæredygtige by. Et historisk begreb kan støves af og genbruges til at beskrive, hvordan byboere lokalt kan omstille sig til at leve mere bæredygtigt i byen. Det er de lokale fællesskaber, der skal forme fremtidens bæredygtige samfund. Sådan lød budskabet, da videnskabsjournalist, Tor Nørretranders, og energipioner, Søren Hermansen, udgav bogen "Fælledskab" i 2011. Med afsæt i erfaringerne fra de andelsejede vindmøller på Samsø beskrev de, hvordan lokale fællesskaber kan selvorganisere sig om at udvikle deres nærområder både miljømæssigt, socialt og økonomisk, når de organiserer sig og samarbejder lokalt. Med henvisning til en gammel stavemåde af ordet fællesskab, nemlig fælledskab, introducerede de to forfattere et begreb, der dækker over fælles ressourcer, som ingen af os ejer mere end andre, men som vi alle har adgang til og kan bruge - fælleder. Og den gruppe, der varetager en fælled bedst, er dem, som dagligt skaber, tilser og vedligeholder den - fælledskabet.

Hvor Nørretranders og Hermansen tog udgangspunkt i fælleden som en katalysator for udviklingen af Samsø, er begrebet ikke kun aktuelt i oplandskommuner og øsamfund. Faktisk har fælleder og fælledskaber historisk været en central del af måden, man indrettede byerne på i tiden før industrialiseringen. Og ikke mindst byboernes rolle i denne sammenhæng. Da Aarhus endnu var et købstadslandbrug før industrialiseringens ankomst i 1800-tallet, varetog lokale grupper af byboere fælles jordarealer (også kaldet vange). Disse var fælleder i byen - byfælleder, kunne man kalde dem. I dag er det kun stednavne i Aarhus som Møllevangen og Skovvangen (og Fælledparken i København), der bærer historisk vidensbyrd om de gamle byfælleder. Dog er andre slags byfælleder begyndt at se dagens lys i byen, men under nye forudsætninger.

Ansporet af en bekymring for de menneskeskabte klimaforandringer og vækstøkonomiens umættelige rovdrift på klodens knappe ressourcer, er byfællesskaber, som er dedikeret til en bæredygtig omlægning af måden, de lever i byen på, begyndt at tage form. F.eks. ser vi, hvordan gaveøkonomi skaber stedsidentitet og samvær mellem mennesker i nonprofit-virksomheden, Jazz&Venner. Med overskydende madvarer fra supermarkeder skaber de en social og ressourcebesparende byfælled på Godsbanen, hvor byens borgere kan hjælpe til og deltage i gratis fællesspisning. Eller hos Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab, et fællesskab af frivillige, der støtter lokale landmænd og afsætter deres økologiske fødevarer i byen, hvorved både miljømæssige, sociale og økonomiske bundlinjer balanceres. Vi har også set, hvordan borgere i Latinerkvarteret har bygget regnvandsbede til at booste biodiversiteten i deres baggårde til glæde for områdets mikroliv, børnene og det sociale sammenhold. Og nye grønne fælledskaber kommer hele tiden til - de er måske en reaktion på et behov for en anden, mere meningsfuld måde at bo i byen på, som stadig flere byboere hungrer efter. Måder, hvor bl.a. ressourcebesparelse, lokal produktion og social sammenhængskraft skal afløse det tab af mening, som forbrugersamfundets evige jagt på materiel lykke og overforbrug kan medføre.

Ligesom de gamle fælledskaber er udgangspunktet for nutidens byfælleder fællesskabeligt og lokalt. Men bymarker er ikke længere den fælles ressource, der skal værnes om - det er nu fælles værdier, som f.eks. vores naturressourcer, klimaet og endda sammenholdet og tilliden mellem mennesker i nærmiljøet. Samfundsmæssige og globale fællesressourcer, som vi ikke kan leve uden, og som vi alle bliver rigere af at bidrage til og vedligeholde. De moderne byfælleder redder nok ikke verden alene, men de kan give inspiration til, hvordan vi i byerne kan finde svar på abstrakte, globale udfordringer i konkrete, lokale løsninger.

Fremtidens bæredygtighed hentes i fortiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce