Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Janteloven er på spil, hvis vi afviser muslimsk kultur


Janteloven er på spil, hvis vi afviser muslimsk kultur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Thomas Johannes Erichsen, cand. mag i moderne kultur og kulturformidling
Billede
Debat. 

Valgplakater på arabisk er et omdiskuteret fænomen. Ja, det ville være bedre, hvis indvandrere var bedre til dansk, ja, valgplakater på fremmedsprog skal ikke misforstås som om dansk ikke er så vigtigt, men hør nu her! Sådan som Dansk Folkeparti og senest Nye Borgerlige kan tordne mod muslimer, så er lidt imødekommenhed altså ikke af vejen. Man husker måske DF's valgplakat med hvide kernedanskere og overskriften 'Vores Danmark'? Det var ikke ligefrem åbenhed der prægede den kampagne.

Det handler om at kunne skelne. Når Liberal Alliance laver en plakat med tyrkisk overskrift til det kommende kommunalvalg, så er det primært en udstrakt hånd, ikke en legitimering af tyrkisk som primært sprog. Man kommer indvandrere i møde i en tid hvor der er stemmer i det modsatte. Også selv om LA kom til at skrive 'Plads til forandring' fremfor 'Plads til forskellighed'.

Kulturel mangfoldighed, ja, streng religiøs kultur, nej. Ramadan og slør og eid, ja, social kontrol og forbudt kærlighed, nej. Tolerance, ja, men ikke overfor de intolerante. Ovenstående vil de fleste partier nikke ja til, men ikke alle. Hos Nye Borgerlige er samtlige aspekter af islam et problem, og partiet kommer selv til at stå for den intolerance, det vil bekæmpe. Det er ikke i orden!

Man vil værne om danskheden, og det er også på sin plads. Men der findes 2 former for danskhed. Den første er demokratisk i hjertet og baseret på åbenhed, men ikke overfor fundamentalisme og parallelsamfund. Den anden form for danskhed er også imødekommende, men kun overfor egne rækker. Her er synspunktet at islam er 'Voldens religion', som Pernille Vermund formulerer det. Her er man ikke rigtig dansk før man smider sløret, her vil Dansk Folkeparti forbyde tørklæder i den offentlige sektor.

I virkeligheden er janteloven på spil, hvis man afviser muslimsk kultur. De skal ikke tro de er noget særligt, de ærbare kvinder med slør. Jantelov eksisterer måske indenfor alle kulturer, men i Danmark har den tilsyneladende fået et nyt udtryk.

Man må også stille følgende spørgsmål: Hvis man ikke bryder sig om mellemøstlig kultur, hvad er det så man byder ind med i stedet? Hvilken storslået dansk levemåde repræsenterer man selv? Guderne forbyde at man i virkeligheden er så fattig på kultur, at man afskyr mennesker som faktisk tror på noget? Som har flere kulturelle udtryksformer end man selv er i nærheden af, uanset hvad man måtte mene om udtrykkene.

Center for dansk-muslimske relationer (CEDAR) er trætte af islamofobien, men i stedet for at være klassens sure dreng, har de iværksat en kampagne, der skal få muslimer til at stemme til kommunalvalget. Organisationen har sammensat en glimrende video, hvor en række toppolitikere udtaler sig i generaliserende vendinger om islam. Værst og mest tåkrummende er Cheanne Nielsen (DF), der som bekendt udtalte at udlændinge 'sviner, svindler, stjæler, voldtager og myrder'. Med stående applaus til landsmødet, i øvrigt. Ligeså usmageligt Cheanne Nielsen bidrag var, ligeså fint er CEDARS initiativ.

Men hvem skal man stå stemme på, hvis man er muslim? Det blev talspersonen for CEDAR spurgt om, og han mente ikke der er noget ideelt parti. Men det også vigtigere at folk stemmer end at de sætter krydset et bestemt sted. Her fungerer CEDARS kampagne som en opsang til de muslimer der bevidst undlader at stemme. Kampagnen er et modtræk til Hizb ut Tahrirs skøre ideer om at at islam og demokrati er uforenelige. Den slags indfald ideer ingen steder hjemme, og man må spørge hvad Hizb ut Tahrir overhovedet laver i et verdsligt demokrati. Bortset fra velfærden, naturligvis.

Liberal Alliances tyrkiske valgplakater er hængt op i Albertslund, hvor der er overvejende mange tyrkere. Kandidaten i området, Carl Andersen, siger i forbindelse med kampagnen, at sålænge man kan sørge for sig selv og sine, så er det ligegyldigt hvor man kommer fra. Det er imidlertid et budskab som har tabt terræn på højrefløjen. Det er ikke nok at klare sig selv, man skal blive mere dansk, allerhelst lidt kristen. Det er ikke nok at være integreret, man skal assimileres og lægge det meste af kulturen bag sig. Men som debattør og forfatter Ahmad Mahmoud rigtigt påpeger, - hvis integrationen ikke er lykkedes, hvorfor tror man så at assimilationen vil? 

 Det handler om den udstrakte hånd. Om at signalere at man er velkommen i Danmark. Det handler også om at stille krav og forvente noget af folk, men uden en vis imødekommenhed, hvor meget kan man så forvente af de krav man stiller?

Tror man virkelig, at indvandrere i Danmark tænker, at de ikke behøver at lære dansk, når de ser en kommunalvalgplakat med tyrkisk overskrift?

Hvis alle valgplakater var på tyrkisk eller arabisk i bydele med mange indvandrere, så havde vi afgjort et problem, men også hvis ingen politikere dristede sig til at lave etniske plakater.

Det handler om forskellighed. Sharia er ikke forskellighed, det er ensretning og undertrykkelse. Slør og muslimske kulturtraditioner er forskellighed, det er diversitet. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige står ikke for diversitet, men for ensretning. Når man ikke kan rumme bestemte former for muslimsk beklædning. Når man ikke vil tillade 5 minutters bøn på arbejdspladsen eller betragter fastende mennesker som farlige for deres omgivelser. Når man i ramme alvor foreslår at lovgive imod muslimsk skæg. Når man nægter folk deres religionsfrihed.

Valgplakater på minoritetsprog? I en tid hvor tonen overfor indvandrere er hårdere end nogensinde, er der brug for at række hånden ud. Også selv om man kunne forvente bedre danskkundskaber blandt indvandrere. Mindre muslimforskrækkelse, mere kulturel tolerance og respekt for minoriteter. Mindre småtskåren danskhed og mere åbenhed. Tak.