Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Juleaften. Selv den ægte kærlighed går gennem et uægte barns hjerte


Juleaften. Selv den ægte kærlighed går gennem et uægte barns hjerte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


sognepræst Lynge-Uggeløse Marie Høgh
Billede
Debat. 

De havde ikke ret til navn eller arv efter faderen. De uægte børn. Undfanget i ulykke eller ulykkelig kærlighed - født udenfor ægteskab og borgerlig indretning. "Ak mennesket er ingen stjærne, som vinder sig berømmelse ved at opdage og indregistrere. Oftere er det en snylter, der kommer bag på fredelige, intet anende folk og må snyde sig til verden - gennem en ni måneder lang skærsild. Gud hjælpe det, om det oven i købet ikke har papirerne i orden." Skriver Martin Andersen Nexø i romanen Ditte Menneskebarn. "Tarvelig nok til at lade sig føde udenfor ægteskabet." Født af en kvinde, der gennem ni måneder forsøgt af fordrive barnet fra sit liv. Hun drak petroleum og åd grøn sæbe, men det gode lader sig ikke fordrive. Født af en kvinde - uden ret til navn eller arv efter faderen. Ingen på den vide jord var henrykt for den lille. "Uægte stod der på den Seddel, Jordemoderen afleverede til Skolelæreren, da hun havde hjulpet den lille til Verden, uægte kom der til at stå på Døbesedlen. Det var som om de fik ram på noget, både Madammen, Læreren og Præsten, de var Borgerskabets første, retfærdige Hævnere og slog til den nyfødte af et godt hjerte." Men den lille lod sig ikke fordrive, skønt hun var en ondartet svulst på andres tilværelse. Som et uægte barn kom hun til verden - uønsket var hun. Hendes mor vil ikke vide af hende. - Født af en kvinde, født under en stjerne med hjemsted under himmelhvælvingerne og dog hjemløs. Uden hjemsted i verden vakler hun omkring som et flygtningebarn - forældreløs og papirløs. Uden ret eller arveret - kun ret til at være i verden. Af et godt hjerte er der heller ikke mange på den vide jord henrykte for dem der kommer hertil uden papirerne i orden. De kommer, med hjerter der er urolige indtil de finder et hjemsted i verden.

Med hjerter urolige indtil de finder hvilested vakler og flakker ethvert menneskebarn omkring i verden. Papirløse og hjemløse har vi mistet retten til navn eller arv efter vor Far i himlen. For som Ditte Menneskebarn tilhører vi "den ældste og talrigeste Slægt i Landet, Slægten Mand....Nogen Stamtavle over Slægten findes ikke og ville heller ikke være nem at udarbejde, da den er talrig som Havets Sand" skriver Andersen Nexø. Sådan er ethvert menneske efterkommere af den faldne Adams æt - af menneskeslægten der kendes ved at have to øjne, en næse midt i ansigtet og en mund der både kan kysse og bide. Efterkommere af det folk der vandrer i mørket med hjerter der altid vanker, fordi vi som hjemløse aldrig er sikker på noget. Spurven har sin rede/og sikre hvilebo - ej heller svalen skal lede efter nattely og ro. Løven har sin hule - hvor den kan få ro - men intet menneske finder selv hvile undervejs. For det vakler mellem os, det skrøbelige menneskeliv vi har mellem hænderne og i det andet menneskes hånd. Det liv vi deler, med de mennesker vi elsker og holder af - holder ud og holder jul med deri kan intet menneske af sig selv finde hjem - for selv den ægte kærlighed går gennem et uægte menneskebarns hjerte. Det vakler mellem os - ad rastløse ruter med mangel på mening vandrer vi i mørket, for selv at finde en sikker grund at stå på. Og her står vi, juleaften hvor sandsynligheden for at det der vaklede krakelerer er større end på alle andre af livets aftener. Hjemløsheden er aldrig større end i den hellige nat, hvor ethvert hjerte længes efter at finde hvilested i verden hvor tider skal komme, og tider skal henrulle, og alt det der forsvinder, tager tiden med sig. Slægt skal følge slægters gang og selv det forældreløse menneskebarn skal miste den far hvis navn det aldrig bar - den fædrene arv det aldrig fik. Vi tilhører som Ditte slægten Mand og underlagt hjemløsheden i verden som et vilkår vi er mennesker på: - Krigen og ufreden i verden jager menneskebørn på flugt. Kærligheden der forandrer sig fra selv til noget andet fordi munden både kan kysse og bide, gør os hjemløse i det vi kaldte hjem. Roen er myrdet og hjertet er trængt, en stor ustandselig uro værker og vakler i menneskebarnet med de blåfrosne læber julenat, med blikket løftet mod den himmel blå, hvor vi oprindelig har vort hjem.

....Dér har min længsel hjemme/der har min tro sin skat - for som Andersen Nexø skriver fødes der hvert sekund en menneskesjæl til verden. "Et lys tændes, en stjerne, der måske skal brænde usædvanlig smukt, som i alt fald har sit eget, aldrig sete spektrum. Et nyt væsen, der måske skal strø genialitet, måske skønhed omkring sig, kysser jorden; det aldrig sete bliver kød og blod. Intet menneske er en gentagelse af andre eller skal nogensinde selv gentages, hvert nyt væsen ligner de kometer, der kun én gang i al evighed rører jordens bane og en stakket tid drager deres lysnede vej henover den - en fosforesceren mellem to evigheder af mørke. Så er det vel glæde blandt menneskene for hver nytændt sjæl? Om hans vugge står de vel med spørgende øjne, undrende på hvad denne ny vil bringe?"

- For mennesket er ingen stjerne, der vinder berømmelse ved at lade sig opdage og indregistrere, men over Jesu liv gik en stjerne op på himmelhvælvingen over stalden i Betlehem. Han selv er himlens morgenrøde, han var før alt. Lader sig føde under en stjerne - tager bolig blandt de hjemløse og faderløse for at give os både hjemmet og faderen tilbage. Lader sig føde én gang, uønsket og hjemløs blev han menneskebarnet lig - ikke svøbt i dyner af silke, men han fik sit leje i denne gode jul, hvor betlere de pleje, at lægge sig i skjul. En faderløs flygtning på jorden, men med navn af det levende Guds Ord - det aldrig sete der blev kød og blod, den ene nat hvor himlen kyssede jorden. Én eneste gang og aldrig skal natten i Betlehem gentages - en eneste gang og altid skal den mørke stald være, mit hjertes frydeslot for dagligt skal englenes sang til hyrderne klinge i det vaklende menneskehjerte; Frygt ikke og flygt ikke, men tag din gerning op. - for intet menneske er en gentagelse af andre eller skal nogensinde selv gentages - om dit liv var ønsket eller undfanget i ulykke eller ulykkelig kærlighed, er der kun det ene liv - det er evighedens eftertryk. - For med Betlehemsbarnet i krybberummet får vi ikke skænket meningen med eller om tilværelsen, men skænkes livet som en stakket frist. Vores liv gjorde han til vores - ved at gøre det til sit. - Skænkede os livet som en opgave med ansvar og skyld i denne verden med alle de andre uønskede børn af den papirløse slægt der måske skal strø genialitet, måske skønhed omkring sig - skal kysse den elskede over køledisken i Irma og bide så meget andet i sig - for uanset hvor ulidelig let eller ufremkommelig livet er - er det din gerning menneskebarn. Også Ditte, menneskebarnet med det store hjerte tog sin gerning op - men vi skal leve med at det er en engangsforestilling - mere og mere har vi bag os - mindre og mindre foran os. Og da vanker mit hjerte i Jesu føderum, for han gjorde hjertet til vores hjerte, ved at tage bolig i det. Vakler og finder ro. Hjemløse og forældreløse som Ditte, det var også vi, da vores folk vandrede i mørket - men ikke længere for vi skal se et stort lys - det der hang over andres stald og strå. Jeg kan dig aldrig glemme du søde julenat, for da blev krybberummet hjemmet for hjemløsheden. Da kan vi nu ved nattetid, kende som børn vor fader mild - ja, hans milde ansigt skal vi se. Halleluja - for han ser mildt på os, selvom vi ikke har papirerne i orden, og skænker os en glæde der skal være for hele folket: I dag er født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Som for vore synders skyld blev menneske og bragte tilhørsforholdet i orden.

Uægte børn. Hjemløse i verden havde vi havde ikke ret til navn eller arv efter faderen. Nu har vi ret til navn og arv efter Faderen uanset hvad der står i vores sagsmappe, og på sedlen der blev afleveret til skolelæreren. For stemplet som uægte barn er blevet overtegnet af det hellige korsets tegn vi har foran os - hernede, herhjemme undervejs. Hvor vi vakler afsted - i dag på høje hæle - på kirkesti fordi det stadig bare er det samme tarvelige menneskeliv vi kommer med mellem hænderne - med tusind længselssukke, kom Jesus , dog herind. For mennesket er ingen stjerne, der vinder berømmelse ved at lade sig opdage eller indregistrere - heller ikke i kirkebogen. Men af Guds store nåde og barmhjertighed kommer hvert sekund en menneskesjæl til verden. Et lys tændes, en stjerne, der måske skal brænde usædvanlig smukt, - men intet menneske er en gentagelse af andre eller skal nogensinde selv gentages. Og hvor hjemløse vi end bliver her i verden, har vi dog en fader i himlen, der i evighed vil kendes ved os - fra denne julenat kender vi Ham som barnet i krybben, og beder at vi i ham skal blive trolig i kærligheden svøbt. I Jesu navn glædelig jul. Amen

Juleaften. Selv den ægte kærlighed går gennem et uægte barns hjerte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.