Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Korea-krise. Der kommer intet angreb på Nordkorea


Korea-krise. Der kommer intet angreb på Nordkorea

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jørgen Jelstrup, oberst, ledelseskonsulent og foredragsholder, Morelvej 243, Odense SV.
Billede
Debat. 

Synspunkt: I forbindelse med min foredragsvirksomhed om primært sikkerhedspolitik får jeg ofte spørgsmålet, om hvorfor Nordkorea ikke angribes, når landet nu udgør en trussel for sine omgivelser og stadig overtræder FN's resolutioner ved forskellige raketaffyringer?

Svaret er efter min opfattelse, at et sådant angreb vil have så store konsekvenser, at det ikke er fornuftigt at gennemføre nu - og vel heller ikke senere, når Nordkorea formentlig næste år vil have udviklet et atomvåben, der kan nå USA med en langdistanceraket.

Nordkorea har jo på trods af protester, sanktioner m.v. "fået lov" til at udvikle et antal atomvåben og leveringssystemer, hvorved regimet mener at kunne fastholde magten - belært af erfaringerne fra Libyens Gadaffi og Iraks Sadam Hussein, der begge opgav atomvåben og blev fjernet. Kim Jung Un`s liv afhænger formentlig af bevarelsen af Nordkorea, der holdes i uvidenhed om verden uden for og som er uhyre meget fattigere end end naboen mod syd og vel kun tjener det formål, at Kim og hans familie har noget at herske over.

Kriteriet for et vellykket luftangreb på Nordkoreas leveringssystemer m.v. - som kun USA kan gennemføre - er at alle væsentlige våben ødelægges, så angrebet ikke kan besvares efektivt. Dette kan imidlertid ikke sandsynliggøres med de efterretningsmæssige muligheder i dette lukkede land, der jo også skjuler mange af våbnene i huler og under jorden..

Et sådant præventivt angreb vil altså med stor sandsynlighed udløse et voldsomt modsvar mod USA, hvis landet kan nås - og ihvertfald mod styrker og befolkning i Sydkorea og Japan - og måske også med atomvåben! Selv med konventionelt artilleri og raketkastere kan der anrettes stor skade i Sydkoreas hovedstad Seoul, der kun ligger ca. 40 km fra grænsen til Nordkorea. En egentlig landinvasion af Sydkorea som under Koreakrigen i 1950 kan i givet fald heller ikke udelukkes, da et forenet Korea - vel fortsat er Nordkoreas strategiske mål. Der vil under alle omstændigheder blive tale om tabstal, der ikke er set siden 2. Verdenskrig.

Skulle Nordkorea mod forventning angribe først - må man forvente en voldsom amerikansk m.fl. reaktion, der vil føre til Nordkoreas undergang.

Kina, der aftager 90 pct. af Nordkoreas eksport, er imidlertid ikke interesseret i, at Nordkorea bryder sammen og muligvis genforenes med Sydkorea, hvilket vil bringe en amerikansk allieret op til Yalufloden, der er grænsen til Kina. Da det skete under Koreakrigen, modangreb Kina med logistisk støtte fra Sovjetunionen i vinteren 1950/51 med over 500.000 mand og tvang USA og de allierede FN-styrker tilbage. Kina og Rusland kan derfor nok ikke overtales til at presse Nordkorea meget mere end i dag.

Løsningen er derfor ikke et præventivt angreb, men at forsyne befolkningen med mest mulig information om verden udenfor, den positive udvikling i Sydkorea, deres selvpålagte isolation og regimets elendighed samt om dets fangelejre og udnyttelsen af egen befolkning. Samtidig fortsættes iværksatte sanktioner og nødvendig periodisk fødevarehjælp m.v. - men med en fortsat trussel om total ødelæggelse, hvis USA eller dets allierede angribes, indtil regimet forhåbentlig går i opløsning indefra - ganske som det gamle Østtyskland.

PS: Man skulle tro, at USA på denne baggrund ville sætte mere pris på Atom-aftalen med Iran.