Kritik af landbruget er dybt useriøs


Kritik af landbruget er dybt useriøs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Troels Toft, sektordirektør, SEGES
Billede
Debat. 

Landbrug: Som fagperson, der arbejder for de danske landmænd, har det været en både interessant og beskæmmende oplevelse at følge det spil, som de seneste uger har kørt omkring de indsatser, som landbruget skal gøre til gengæld for at få adgang til at give jorden mere gødning.

Dele af pressen har sat dagsordenen med meget skarpe vinklinger, og særdeles selektive valg af data og kilder, hvilket har tegnet et billede af, at fødevare- og landbrugspakken er løbet af sporet, og at udledningen af kvælstof udvikler sig negativt.

Ingen af delene er heldigvis sande, men det har desværre ikke forhindret en lang række politikere i at tage forskud på valgkampen og signalere grøn handlekraft: Landbrugspakken virker ikke. Den skal rulles tilbage. Og landmændene vil ikke levere det, de har lovet.

Det er et ekstremt fortegnet billede af en reform, som netop er fostret af behovet, for at sikre både landmændenes mulighed for at lave store udbytter med højt proteinindhold og en mindre udledning af kvælstof til vandmiljøet.

Opgøret med den generelle undergødskning til fordel for en række kompenserende tiltag er en helt rigtig tanke.

Og ser man på, hvad der egentligt konkret er sket, siden pakken blev gennemført så tegner der sig også et markant anderledes billede, end det mange medier har videreformidlet.

Et af elementerne i pakken er, at landmændene for at få adgang til at gødske mere, skal anlægge efterafgrøder i efteråret efter høst. Efterafgrøder er afgrøder, som sås for at samle kvælstof, men som ikke høstes. Status på den indsats er, at ordningen har været overtegnet i det meste af landet. Efterafgrøderne skal sikre, at udledningen af kvælstof ikke stiger, og det mål er således nået fuldt og helt.

Samtidig kan man konstatere, at landmændene kun har brugt et sted mellem 60 og 70 procent af den ekstra tilgængelige kvælstof. Mange af landbrugets kritikere forventede inden pakkens gennemførelse, at det tal ville være meget tæt på 100 procent.

Det er således hævet over enhver tvivl, at landbruget har "betalt prisen" for at få mere kvælstof til rådighed.

De kollektive indsatser, hvis formål yderligere er at nedbringe udledningen af kvælstof, er basis for den aktuelle debat.

I landbrugspakken indgår minivådområder, vådområder og skov som kollektive virkemidler.

For minivådområderne gælder at landmændene første gang kunne søge om tilladelse til etablering i foråret 2018. Herefter måtte de vente på statslig tilladelse og sagsbehandling i kommunen. Den har i mange tilfælde taget mere end et halvt år. Derfor må det være åbenlyst, at der selvfølgelig kun er etableret få anlæg endnu. I den kommende runde med ansøgningsfrist 1. marts forventer landbruget, at 400 projekter søges godkendt.

Omkring de større vådområder gælder, at Landbrugsstyrelsens forventer, at det tager fire år at gennemføre et vådområdeprojekt. Da ordningen for vådområder først blev sat i gang i 2016, kan det ikke være overraskende, at der ikke er nogen stor effekt af det virkemiddel.

For ordningen om frivilligt at plante skov gælder, at den er fuldtegnet to gange.

Bundlinjen er, at det er alt, alt for tidligt at fælde dom over landbrugspakken. Den udgør et fagligt rigtigt opgør med en forstokket og dybt skadelig måde at regulere på, som hverken optimerer landbrug eller miljø, og har medvirket til at gøre landbruget økonomisk sårbart.

Vi kan allerede se flere af de positive effekter, og at dømme landbrugspakken ude på baggrund af indsatser, som knapt nok er sat i værk endnu, er dybt useriøst og populistisk.

Kritik af landbruget er dybt useriøs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce