Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mere end Luther lagkage


Mere end Luther lagkage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jørgen Juul Petersen, tidl. sognepræst, Rosenvænget 55, 5500 Middelfart
Billede
Debat. 

Reformation: Her i efteråret har man kunnet møde Martin Luther live på scenen rundt om i landet: på Aarhus Teater, Den Sorte Diamant og i Magasinet i Farvergården i Odense. Folkeuniversitetet har arrangeret et talkshow med Luther, hvor han er blevet interviewes af deadlinevært Niels Krause Kjær. Skuespilleren Bjarne Henriksen spillede Luther.

Det var en djærv og slagfærdig Luther, der nok kunne give Krause svar på tiltale. Ind i mellem var der klip med andre personer i Luthers bekendtskabskreds. Der var et betagende interview med hans kone Käthe (Laura Bro). Efter pausen optrådte der to forskere, der diskuterede Luther og reformationen i fortid og nutid. Det var et herligt forsøg på at sætte Luther ind i en moderne sammenhæng her i jubilæumsåret for reformationen.

"Hvorfor er det stadig relevant at tale om tro?" Det blev skuespiller Ann Eleonora Jørgensen fra "Herrens Veje" spurgt om i Aftenshowet fornylig. Ja, hvorfor overhovedet tale om Luther og reformationen. Der er mange forskellige meninger om ham. Nogle ophøjer Luther, andre rakker ham ned. Hver gruppering har sine holdninger. De (kultur)radikale ved ikke rigtig, hvad de skal stille om med den modige, lidenskabelige og temperamentsfulde Luther, så hellere den fredselskende, fornuftige, humanistiske og pavetro Erasmus.

Nogle har kaldt Luther "en gal cowboy fra Wittenberg". Andre siger, at "Luthers ord var fyldt med had." Nogle er enige med Brandes, der kaldte "protestantismen, denne tyske opfindelse, dette tynde øl, elendig, dum og fjantet". Sådan brydes meningerne om Luther.

Da en politisk leder for snart mange år siden blev spurgt om hun troede på Gud, svarede hun: "Et stykke ad vejen.." Hvad var det nu den norske forfatter Henrik Ibsen sagde: "Det, som du er, vær fullt og helt, ikke stykkevis og delt." Meget af tidsånden synes at mene, at bare vi trives og er pragmatiske og konsensussøgende er det nok. Hvad skal vi i det hele taget med al den lidenskab og anfægtelse og mod, som vi møder hos Luther?

Der er gået 500 år. Enhver tid har i årenes løb konstrueret sit eget fordomsfulde billede af ham. Luther har mørke sider, men han har også sine lyse sider som et højt begavet, modigt menneske, en sammensat natur med store spændinger i sig.

Hele dette billedmageri begyndte straks efter Luthers død. Den svenske sprogforsker i tysk Birgit Stolt har fundet et sigende eksempel. Luther havde tit anfald af depressioner og angst, af skyldfølelse og anfægtelser. Det blev dengang kaldt tristitia. Han tolkede det som fremkaldt af djævelen selv. Djævelen er spiritus tristitiæ- tungsindets og mismodets ånd.

I bordsamtalerne, de samtaler, han førte med sine gæster og studerende ved det store spisebord med op til 30-40 gæster i sit hjem i Sorteklostret, gir han f.eks. anvisninger på, hvordan djævelen bør bekæmpes. Første ned- og renskrivning af disse berømte bordsamtaler blev foretaget af en, der hed Johannes Aurifaber. Det skete i 1566 altså 20 år efter Luthers død. Han brugte både sine egne og andres noter i sin redigering af materialet, der skulle gøre Luther mere salonfæhig på det nye bogmarked.

Luther skulle have sagt: Når du fristes af depresssion og fortvivlelse eller nogen anden samvittighedsplage, så skal du æde og drikke og søge selskab. Om det glæder dig at tænke på kvinder, skal du gøre det. Det bliver hos Aurifaber til: Hvis nogen plages af sørgmodighed, fortvivlelse eller anden bedrøvelse og har en orm der gnaver i sin samvittighed, så skal han først og fremmest søge sin trøst i Guds ord; derefter skal han spise og drikke og søge selskab og samtale med gudfrygtige og kristne mennesker. Så skal det nok blive bedre med ham."

Luther bliver hos Aurifaber til et helt andet menneske - hans håndfaste livsglæde bliver malet over af en asketisk strenghed. Luther gøres from og salvelsesfuld. De grove og ligefremme udtryk ændres. Den fortvivlede skal søge trøst i Guds ord i stedet for at tænke på kvinder. Og søger han selskab, skal det ikke bare være med glade mennesker, men de skal også være fromme. Her er historieforfalskningen i fuldt sving. Livsglæden er væk og tilbage bliver en moraliserende asket, der ustandselig appellerer til den dårlige samvittighed, til synd og skyld, der indprenter disciplin og pligtfølelse og rettroenhed.

Luther er mere end reformationsfejring med Luther-lagkage og Luther-øl og teologiske vuggeviser. Reformationen er mange ting og der fulgte meget med af krig og strid, af ensretning og sindelagskontrol og kamp mod fremmed infiltration. Luther var en sammensat person. Han var et sproggeni. Han havde kærlighed til det tyske sprog, havde eminent sprogøre og formuleringsevne og sans for dagligsprog og dagligliv.

Det har sammen med hans livsglæde og skabelsestro samt hans pointering af retfærdiggørelse ved tro ikke ved gerninger og hans urokkelige håb inspireret K.E. Løgstrups fænomenologiske, etiske og politiske samt teologiske overvejelser.