Nye tider - nye skikke

Knud Mogensen. Arkivfoto


Nye tider - nye skikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I mange år efter forfatteren Jeppe Aakjærs død fortaltes en historie, for hvis sandhedsværdi vist ingen kan garantere.

I sin skriftlige form havde historien overskriften »Landpostbudet spiste Jeppe Aakjær«. Den lyder:

Efter sin død i 1930 blev Jeppe Aakjær brændt. En tid senere kom krukken med hans aske hjem, og enken, Nanna Krogh Aakjær, placerede den i forgangen på ejendommen Jenle i Salling. Her indtraf daglig landpostbudet, der som mange andre dengang havde for vane at dyppe sin skrå i aske. Han anede angiveligt intet om, at hans skrå blev dyppet i den berømte forfatters aske, så da Nanna Krogh Aakjær omsider fandt stunder til at nedsætte urnen i Jenles have, var indholdet - Aakjær - væk.

En alternativ bisættelse, kunne man sige. Og alternative bisættelsesformer synes at vinde frem i disse år.

Allerede længe har afdøde kunnet få deres aske strøet ud over åbent vand. I Randers kan man eksempelvis leje båden Lillebjørn til at sejle ud på fjorden, naturligvis efter behørige tilladelser, og som det står skrevet i reglement for den slags, skal udstrøningen foregå under værdige former og på en måde, så den ikke vækker opsigt.

Man kan også søge om tilladelse til at nedsætte en urne på privat grund, og som beskrevet i avisen fredag åbner Randers Kommune nu mulighed for bisættelser i dertil egnede skove som supplement til den skovkirkegård, som allerede findes på Nordre Kirkegård.

Bisættelser i en skov vil finde sted i uindviet jord og dermed uden medvirken af præst. I en naboby til Randers ville nogle meget aktive ateister have deres egen plads på den lokale kirkegård, hvilket ville kræve, at det pågældende areal blev erklæret uindviet - en svær øvelse, så sagen døde hen.

Nogle vil sikkert se etableringen af skovkirkegårde som yderligere et tegn på afkristning af Danmark. Men sådan behøver det ikke at forholde sig.

I dag begraves eller bisættes dagligt mennesker, som har valgt at leve deres liv uden den kristne tro. At de ikke desto mindre begraves på en almindelig kirkegård og dermed i indviet jord, har ingen indflydelse på, hvor kristent det danske samfund er. Effekten er jo den samme, når de fremover vælger den uindviede skovkirkegård.

Mange vælger allerede nu at blive bisat anonymt, sikkert i erkendelse af at deres efterladte vil få svært ved at vedligeholde et gravsted, enten af praktiske eller økonomiske årsager. Gravsten med påskriften »Aldrig glemt«, som ikke kan læses for ukrudt, taler for sig selv. De ses ikke sjældent.

Det nye tilbud om skovkirkegårde skal nok blive benyttet og må ses som led i en naturlig udvikling.

Nye tider - nye skikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce