Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skræmmebilledet der blev væk


Skræmmebilledet der blev væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lars Abildgaard , laab@amtsavisen.dk
Lars Rasborg
Debat. 

Lørdag mødes FC Nordsjælland og Randers FC i en fodboldkamp i Farum, som ikke bare er interessant, fordi det er debut for kronjydernes cheftræner Ricardo Moniz. Det er også en god lejlighed til at kigge tilbage på dét, der kunne være blevet en af de mest skelsættende begivenheder i randrusiansk idrætshistorie. Det er nemlig knap to år siden, at FC Nordsjælland blev solgt til den udenlandske investorgruppe, som ellers længe var i forhandlinger om et køb af Randers FC.

Det skete efter et spektakulært forløb, der i første omgang skabte begejstring i Randers, men ændrede sig til en noget mere lunken folkestemning, da det kom frem, at investorerne havde rod i det ghanesiske talentakademi Right to Dream, og spekulationerne begyndte at gå på, om de i virkeligheden bare ville bruge Randers FC som platform til at placere talenter på det europæiske kontinent.

Efter komplicerede forhandlinger med moderklubberne nåede man dog til enighed om at takke ja til tilbuddet - for så i sidste ende at få en kurv af investorerne, der havde spillet på flere heste og endte med at placere millionerne i Farum, mens der skulle slikkes sår i Randers, hvor man blandt andet havde mistet en sportsdirektør i forløbet.

Ude i det randrusianske folkedyb fornemmede man dog alligevel lettelse over, at salget var faldet - dels var man usikre på investorernes intentioner, og dels var man jo egentlig ret stolte af den succes, klubben allerede havde opnået på lokale hænder.

Mest skuffet var vel bestyrelsesformand Svend Lynge Jørgensen og de andre storaktionærer. Næppe så meget på grund af den milliongevinst, de gik glip af på aktierne, men måske nok så vigtigt at aflevere klubben med potentiale til noget større og blive blandt de første i Danmark til at tjene penge på et klubsalg.

To år senere kan man konstatere, at idéen måske ikke var så tosset endda. I hvert fald fremstår FC Nordsjælland lige nu som et af de mest interessante projekter i Superligaen. De spiller med i toppen, stilen er seværdig og salgbare talenter pibler frem. Skræmmebilledet af et hold bestående udelukkende af udenlandske spillere er udeblevet. Senest præsenterede FC Nordsjælland torsdag ambitiøse planer for kvindefodbold, som Right to Dream-folkene i øvrigt også havde på tegnebrættet i Randers.

Så jo, der er mange spændende ting, man kunne have draget nytte af i Kronjylland. Men var det blevet en tilsvarende succes? Det finder vi aldrig ud af. Men det er rimeligt at antage, at det havde taget længere tid at skabe succesen.

For det første havde cheftræneren ikke heddet Kasper Hjulmand i Randers FC. Tværtimod var Hjulmand med til at trække investorerne til Nordsjælland, og han er utvivlsomt en stor årsag til, at deres indtog er foregået så gnidningsfrit i Farum.

For det andet kom investorerne til et talentmiljø, som er blandt de mest strømlinede i dansk fodbold, hvor det i Randers FC historisk har været mere kompliceret.

Men i retrospektiv kan man godt forstå, at bestyrelsen fandt det interessant at gå i forhandlinger. Ja, man kan i den aktuelle sportslige situation end ikke fortænke de samme folk i, hvis de i ny og næ drømmer sig derhen, hvor salget rent faktisk var gået igennem.

Moniz før debutkamp: Jeg har ingen illusion om at være tryllekunstner
I retrospektiv kan man godt forstå, at bestyrelsen fandt det interessant at gå i forhandlinger