Skræmmende perspektiver for samfundet. Hvad gør vi når isen er væk - og før?


Skræmmende perspektiver for samfundet. Hvad gør vi når isen er væk - og før?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Professor i klimaforandringer, ph.d. og dr. scient., og adm. direktør for forskningscenteret Nansen Centeret, Bergen Sebastian H. Mernild
Sebastian Mernild
Debat. 

En afmagret isbjørn, der leder efter føde i udbrændte olietønder og i køkkenaffald, vakte i begyndelsen af december sidste år voldsom opsigt i de etablerede og sociale medier. Stedet var Baffin Island i det østlige, arktiske Canada. Isbjørnen er normalt symbolet på råstyrke, uafhængighed og storhed, men i den aktuelle YouTube-video tog isbjørnen sig anderledes ud. Svag haltede den langsomt afsted med bøjet hoved og matte øjne. Om isbjørnen var syg eller døende vides ikke, ej heller om hændelsen kan være et direkte resultat af de menneskeskabte klimaforandringer og den aftagende havis - dette vendes der tilbage til.

Den idylliske og barske arktiske natur, inklusive havisen, er under hastig forandring som følge af klimaforandringer. Havis er det lag af is, der dannes i havoverfladen i de øverste meter af vandsøjlen, når havvandet når frysepunktet. Havets øverste cirka 100 meter skal under denne grænse, før der for alvor kommer skub i havisdannelsen. Havisen kan betragtes som et 'utæt grydelåg' beliggende mellem den relativt kolde atmosfære, der om vinteren er omkring -30 grader celcius, og det relativt varmere havvand med et frysepunkt på -1,8 grader celcius. Et utæt grydelåg, hvor varme-energien transporteres fra havvandet og til atmosfæren, hvorved klodens klima påvirkes.

Det arktiske havisdække mindskes i areal og volumen. Siden 1979 er sommerhavisarealet (angivet for september) i gennemsnit blevet 35 procent mindre i udbredelse, svarende til cirka 40 gange Danmarks landareal. Udbredelsen af havisen i Arktis har aldrig været lavere om vinteren end den er netop nu. Baseret på forskellige havismodelsimuleringer anslåes det, at det Arktiske Ocean forventeligt vil være sommerisfrit om for eksempel 15-20 år, 30-40 år eller når vi passerer cirka 1,5 graders global middelopvarmning sammenlignet med det førindustrielle temperaturniveau (siden 1880) - i dag er vi på 1,2 grader. Havisprognoserne for fremtiden er kendetegnet ved nogen usikkerhed. Skal der gives et pålideligt bud på fremtidens havisudbredelse, -areal, -volume og -alder og dets indvirkning på og samspil med atmosfære- og havsystemet, må vi forstå nutidens fysiske processer, dets sensitivitet med omgivelserne, med havet og atmosfæren - både på de nordlige breddegrader og på mellembreddegraderne. Linket mellem klimaet på de forskellige breddegrader er en af de 'tele connections' som vi videnskabeligt endnu ikke har kortlagt fuldt ud - i særdeleshed i relation til vind-, bølger- og strømforhold i det Arktiske Ocean og dets indvirkning på havisen.

Hvad vi ved er, at havisen ændrer udbredelse, areal og tykkelse over året - hvor den årlige minimumsudbredelse ses i september (sidst på sommersæsonen) og maximumsudbredelsen i marts (sidst på vintersæsonen) - i takt med, at solens indstråling og temperaturer ændrer sig. På trods af de sæsonmæssige variationer er meget af den tykke flerårsis blevet erstattet med tyndere et-årsis. I dag ses derfor et tyndere og mere sårbart havisdække, der er mindre robust over for en varm sommer end havisen var i 1970'erne og 1980'erne. I begyndelsen af 1980'erne var omkring 25 procent af havisarealet mere end fore år gammelt, hvor det i dag er nede på ganske få procenter. Arealet af havisen, som var mindre end et år gammel, udgjorde i begyndelsen af 1980'erne omkring 40 procent. I dag er dette tal på omkring 70 procent. Havisen er i gennemsnit blevet yngre over tid, hvilket har ændret de fysisk karakteristika. Jo, yngre isen er, desto mere salt består isen af og jo hurtigere smelter den. Her er tale om en selvforstærkende effekt, hvor mindre isdække fører til yngre is, som medfører at mere havis forsvinder. Forandringerne skyldes hovedsagligt opvarmningen af både luft- og havtremperaturen. Alene fra 1990 til 2000 steg den gennemsnitlige havtempertatur under havisen med cirka én grad celcius, hvor middellufttemperaturen siden 1950'erne og til nu steg mellem to til fire grader celcius.

De hastige havisforandringer er en udfordring for dyrelivet og for de mennersker, der lever i Arktis, nær det Arktiske Ocean - for deres liv og aktiviteter. Hvor havisen i generationer har været anvendt til transport, jagt og fiskeri, er den mindre sommerudbredelse og tyndere is i dag en stor udfordring for aktiviteter på isen. Derimod, rundt om havisen - i det åbne hav - synes nye muligheder at dukke op i takt med, at sommerhavisen er blevet mindre i udbredelse og forventeligt vil blive endnu mindre i fremtiden. Krydstogt- og containertrafikken spejder nye sejlruter, og olieudvinding af undergrunden forstås som en mulighedsrig konsekvens af den globale opvarmning. Den hastigt smeltende havis giver nye muligheder og udfordringer, hvor en udvinding og brug af fossile brændstoffer fra nordpolens undergrund - i det sårbare arktiske miljø - vil medvirke til en yderligere forstærket opvarmning og bortsmeltning af sne og is i Arktis, såvel i havet som på land - sidstnævnte med konsekvenser for det stigende globale havniveau. En udnyttelse af de arktiske oliereserver giver i et klimaperspektiv ikke mening, og er bestemt ikke uden risiko for det sårbare miljø i Arktis. Hvorfor ikke lade Arktis ligge - og frede mineraler og olie under det Arktiske Ocean? Hvorfor skal vi mennesker spolere hver eneste afkrog af kloden i jagten på energiressourcer, når fx. solen (energien) kommer gratis ned fra oven? Kan en nordpolsløsning svarende til sydpolsløsningen - The Antarctic Treaty -, fra 1959, tænkes forhandlet igennem af landene rundt om Nordpolen: Grønland/Danmark, Canada, USA, Rusland og Norge, for dermed at frede Nordpolen og sikre, at området holdes fri for råstofudnyttelse? Dette kan minimere såvel potentielle geopolitisk som sikkerhedspolitiske konfliktmuligheder. Det synes bestemt på sin plads, at vi passer på klodens unikke miljøer og ikke plyndrer områderne for alle dets råstoffer i takt med, at klimaforandringerne sætter sine tydlige spor. I takt med, at flere lande gør krav på undergrunden under den smeltende Arktiske havis, bør en sådan Nordpolsløsning indføres.

Den til en begyndelse skildrede isbjørn har ramt os i hjertet. Men hvorfor har isbjørnen udløst så store følelsesmæssige reaktioner? Skyldes årsagen til isbjørnens tilstand menneskeskabte klimaforandringer, eller er den viste isbjørn blot et eksempel på naturens gang, hvor syge og svage dyr bukker under? Vi ved med 100 procent sikkerhed, at den stigende koncentration af CO2 i atmosfæren har ændret klimaet og efterfølgende havisforholdene i Arktis. Vi forskere har gennem årtier formidlet forandringerne i klimaet gennem grafer og tendenser, hvilket kan virke abstrakt - en viden man sandsynligvis helst vil fortrænge på grund af uoverskuelige klimakonsekvenser. Når en afmagret isbjørn derimod dukker op på YouTube og i fjernsynet i søgen efter føde, rammer virkeligheden os hårdere end tal og grafer. Den omtalte isbjørn har med ét været med til at sætte fokus på klimaforandringerne i den offentlige debat. Dette på trods af, at det videnskabeligt ikke er entydigt bevist, at der er et link mellem den aftagende havis og den specifikke afmagrede isbjørn. Vi ved dog, at i nogle Arktiske regioner er antallet af isbjørne enten faldet, været stabilt eller steget. Med de skitserede havistendenser for de kommende årtier vil isbjørnen sandsynligvis få det sværere end i dag, da havisen er en livsvigtig platform for isbjørnen.

Skræmmende perspektiver for samfundet. Hvad gør vi når isen er væk - og før?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce