Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vi gider slet ikke se den tegning igen


Vi gider slet ikke se den tegning igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Henrik Sejerkilde henh@jfmedier.dk
Michael Nørgaard
Debat. 

Hold nu op, Inger Støjberg. Din noget ældre partifælle, Uffe Ellemann-Jensen - der ellers nok kunne sætte lus i den offentlige skindpels - har engang, let gnækkende sagt, at ytringsfrihed også er friheden til at holde mund.

Eller friheden til at lade være med at lege med ilden og lægge et skærmbillede af den der forbandede tegning op på Facebook. En ting er, at man ikke skal finde sig i alt muligt fra hvem som helst. Noget andet er at opføre sig ubegavet og blæse på al erfaring. Bare fordi det er så vigtigt at signalere, at "vi lader os ikke bremse".

I disse dage åbner tre udstillinger i forbindelse med, at Aarhus er europæisk kulturhovedstad. Udover Aarhus er der også udstillinger i Lemvig og i Viborg. Og ikke mindst den i den midtjyske domkirkeby har allerede givet en farlig ballade. "Blasfemi" hedder den - og er blevet landskendt inden åbningen på grund af noget, der ikke er udstillet. Ja, Kurt Westergaards famøse tegning mangler.

Eller rettere: Gør den? Kurt Westergaard blev selv spurgt forleden, om han syntes, det var forkert og for tøsedrengeagtig at undlade at tage den allermest blasfemiske tegning med i en udstilling med titlen "Blasfemi". Det syntes Westergaard ikke. Tegneren var klar i mælet - han kunne sagtens forstå museumsinspektør Anne-Mette Villumsen & Co, at de undlod at spørge, om de kunne låne lige præcis den tegning. Det er et tankevækkende svar - for det kommer immervæk fra den mand, der længe har holdt på sin ret til at tegne frit - men som også blev hjemsøgt i privaten af en fanatisk galning med en økse, og hvor kun et terrorsikret badeværelse adskilte ham fra døden.

Helt ærligt, Inger Støjberg - og andre, der skulle få lyst til at stå og blafre med den der tegning. Vi gider ikke se den mere. Vi har ikke brug for at hælde mere benzin på et bål, som vi ved kan flamme op igen når som helst. Og ja, det er en konflikt, der på mange ledder er totalt uforståelig for sådan nogle monokulturelle, salmebogskristne nordboer: At en så tilsyneladende blind vrede kan finde så voldsom næring hos så mange. Når vi nu engang er fredelige mennesker, langt de fleste af os. Der er bare langt fra Mosul til Middelfart. Begge veje.

For nylig var jeg til en bisættelse af en gennemdansk mand, der i en menneskealder har gjort en indsats for integrationen i den by, han boede i. Ja, fra før nogen anede, at det hed integration. Det var en tankevækkende oplevelse, for i den danske kirke sad vi side om side med andre folkeslag, andre trosretninger - og græd på lige fod til "Dejlig er jorden", selv om en del af følget givetvis ikke havde styr på det dybere indhold af salmen. Tårerne havde ingen grænsekontrol.

Det er let at være hård og uforsonlig i filten og vrænge "pladderhumanist" ad folk, der rækker ud i stedet for at vende sig væk. Og vi kan sagtens diskutere sagligt og længe, hvor mange helt åbenlyse undladelsessynder, der er begået i debatten om, hvordan Danmark ligesom skal være skruet sammen, befolkningsagtigt. Og man kan faktisk også godt diskutere med nogle af dem, der er kommet hertil.

Men det bliver bare ikke nemmere af at stå og vifte med en tegning af en mand med skæg og turban.