Erhvervsredaktøren: Længe leve eksporterklæringen

Kø ved kassen efter billige drikkevarer. Hvad ville der ske, hvis danskerne pludselig skulle betale pant på dåserne i grænsebutikkerne? Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix

Erhvervsredaktøren: Længe leve eksporterklæringen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danskerne elsker at grænsehandle, og en del af avisen Danmarks læsere kender sikkert manøvren med at udfylde en eksporterklæring med navn og pasnummer i en grænsebutik.

Erklæringen udløser den fordel, at man som dansker kan købe øl og sodavand i Tyskland og slippe for at betale pant.

Altså den pantordning, der i årtier har fungeret fint herhjemme og sikret en betydelig genanvendelse af dåser og flasker. I Danmark kommer ni ud af ti dåser og engangsflasker retur, godt hjulpet af flittige pantsamlere, der hjælper med at holde naturen ren.

Guderne må vide, hvad der sker med de dåser, som vi henter hjem over grænsen, for de ender i hvert fald ikke i det danske pantsystem.

Liberal Alliances Joachim B. Olsen har bedt Skatteministeriet om at regne på konsekvenserne af den manglende pant i grænsehandlen, og tallene er opsigtsvækkende.

I 2017 købte danskerne 100 millioner liter øl og 100 millioner liter sodavand i de tyske grænsebutikker. Det svarer i runde tal til 600 millioner dåser.

Hvad ville der ske, hvis danskerne faktisk skulle betale den normale tyske pant på 25 eurocent (1,85 kroner) på hver eneste dåse?

Det ville selvfølgelig have stor effekt. Et fælles europæisk pantsystem bliver næppe til noget, så danskerne ville kun få panten retur, hvis dåserne blev kørt tilbage over grænsen og afleveret i en tysk pantautomat.

Det er ikke alene besværligt. Det vil også være noget værre svineri med fedtede øl- og sodavandssjatter, der ender i bagagerummet på vej ned langs E45.

Den slags har Skatteministeriet også øje for, og embedsmændene er nået frem til, at danskernes indkøb af sodavand i Tyskland vil falde med 60 millioner liter - altså mere end halvdelen - hvis der skal betales pant.

Årsagen er, at den tyske pant vil udrydde fordelen ved at købe sodavand sydpå, og det skønnes, at danskerne i stedet for vil købe lige så mange sodavand i danske butikker.

Med øl er mekanismerne lidt anderledes. Med tysk pant skønnes danskernes indkøb af øl at falde med 20 millioner liter, mens salget i Danmark kun ventes at stige med 10 millioner liter.

Regnedrengene vurderer altså, at danskernes ølforbrug vil falde, hvis vi ikke hamstrer enorme mængder øl i grænsebutikkerne. Logikken er, at vi drikker flere øl, hvis de er til rådighed i store mængder i skuret eller kælderen. Forbruget er lavere, hvis vi køber øl efter behov i vores sædvanlige dagligvarebutik.

Netop de danske butikker har selvfølgelig stor appetit på at få indført tysk pant i grænsehandlen. Skatteministeriet når frem til, at de danske dagligvarebutikker ville øge omsætningen med en halv milliard kroner om året, hvis de danske forbrugere flytter indkøbene af øl og sodavand hjem.

Som en sidegevinst ville staten i øvrigt tjene 120 millioner kroner årligt i moms og afgifter, hvis danskerne valgte at købe drikkevarerne herhjemme.

Så god er verden dog ikke. Dansk Handelsblad har opgjort, at det er ti år siden, at de danske og tyske miljøministre indledte forhandlinger om pant på dåser indkøbt i grænsebutikkerne, men uden resultat.

Nu har organisationen Dansk Erhverv indbragt sagen for EU-Domstolen, og der vil den formentlig ligge i en rum tid.

I mellemtiden er der frit slag for at fylde trailer og bagagerum. Husk blot eksporterklæringen.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Erhvervsredaktøren: Længe leve eksporterklæringen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce