Færre erhvervshavne bliver større

Det gjorde med egne ord ondt i hjertet hos direktøren for Danske Havne, da hun kørte ned langs havnen i Kolding med tanken om, at erhvervshavnen er på vej mod en lukning. Foto: Søren Gylling

Færre erhvervshavne bliver større

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremtiden for de danske havne ligger i nye forretningsområder og specialisering, siger direktøren for Danske Havne.

KOLDING: Der var 64 sidste år. Så blev erhvervshavnen i Sønderborg til en byhavn. Nu er der 63 erhvervshavne tilbage i Danmark, og flere, deriblandt Kerteminde, ventes at falde fra i de kommende år.

Alligevel er det en optimistisk Tine Kirk Pedersen, direktør for brancheforeningen Danske Havne, vi møder i pakhuset på sydkajen af Kolding Havn. En havn, som meget apropos i løbet af de kommende 25 år udfases som erhvervshavn og i stedet bliver byhavn.

- Det går rigtig godt for havnene. Vi har fremgang i indtjeningen og omsætningen, så vi er meget fortrøstningsfulde. Der er så forskel på, hvordan vi tjener vores penge. Traditionelt har vi tjent penge ved gods over kaj, roll on-roll off og fiskeri, den del er blevet mindre, nu tjener vi mere på arealleje og nye forretningsmodeller som offshore, vindmøller, olie og gas, forklarer branchedirektøren og fortsætter:

- Vi skal arbejde på at skabe havneklynger som for eksempel med offshore i Esbjerg og med fiskerihavnene, hvor man har forarbejdning, værfter til kutterne, trawlervirksomheder, den lokale smedje og fiskemelsindustri. Og så skal vi udvide med nye forretningsområder, det kan være nedbrydning og genanvendelse som i Frederikshavn, der er jo penge i affald.

- De store havne som Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Odense bliver større. De har dybgang, arealer og kajer, der kan bære noget. Vi har en solid midtergruppe af havne, som vil kunne konsolidere sig ved specialisering, siger Tine Kirk Pedersen.

- Men det er risikabelt kun at satse på én aktivitet. Selv en vaskeægte fiskerihavn som Thyborøn satser jo nu på vindmølleindustrien med den nye park Thor ude i Nordsøen. Man kan ikke kun stå på et ben.

Byhavn eller erhvervshavn?
Hvordan ser fremtiden ud for de danske havne? Vil man nedlægge erhvervshavnene på rad og række og bygge boliger? Udbygger man de store havne og gør de små til byhavne? Erhverv+ fokuserer i en række artikler i denne udgave på den forvandling, der foregår i de danske havne.
Erhvervshavne bliver til byhavne, men nye forretningsområder gør de tilbageblevne havne større, mener Tine Kirk Pedersen, direktør for Danske Havne. Foto: Søren Gylling.
Erhvervshavne bliver til byhavne, men nye forretningsområder gør de tilbageblevne havne større, mener Tine Kirk Pedersen, direktør for Danske Havne. Foto: Søren Gylling.

Havne har knækket koden

Direktøren for Danske Havne erkender, at der ikke er to havne i Danmark, der er ens, og derfor kan det være svært at udpege en decideret firstmover, når man skal pejle sig ind på fremtidsperspektiverne. Men er der nogle havne, der har knækket koden?

- Jeg synes, Esbjerg har godt gang i et offshoreeventyr, vindmølleparken Thor skaber 8000 arbejdspladser. En anden frontrunner er Lindø. Det er unikt, at man på det tidligere værft har skabt et erhvervsområde med Danmarks største portalkran og test af vindmøller. På den jyske vestkyst viser Hvide Sande veje ved at kombinere fiskeri, turisme og service af vindmøller. Men der er også nogle sjællandske havne, der er fremme på beatet - i Vordingborg er man flyttet uden for byen og specialiseret sig inden for korn- og foderstoffer, og i Køge har man et jorddepot og et transportcenter for lastbiler.

Det gjorde med egne ord ondt i hjertet hos direktøren for Danske Havne, da hun kørte ned langs havnen i Kolding med tanken om, at erhvervshavnen er på vej mod en lukning.

- Havnen har udviklet sig fint under det kommunale selvstyre og giver overskud, men som ejer er det jo kommunen, der bestemmer, så det kan vi ikke blande os i. Også selv om man trækker stikket på en havn, der er meget aktiv. Der er virksomheder som DLG og Svane Shipping, der har investeret rigtig mange penge, og det kommer til at gøre ondt, når man skal flytte.

Havne
Sydjylland:Vejle - erhvervshavn og byhavn med boliger

Fredericia - erhvervshavn og byhavn med boliger

Kolding - erhvervshavn

Haderslev - byhavn med boliger

Aabenraa - erhvervshavn

Sønderborg - byhavn med boliger

Esbjerg - erhvervshavn

Rømø - erhvervshavn

Østjylland:

Aarhus - erhvervshavn og byhavn med boliger

Horsens - erhvervshavn og byhavn med boliger

Grenaa Havn - erhvervshavn

Randers Havn - erhvervshavn

Fyn:

Lindø/Odense Havn - erhvervshavn og byhavn med boliger

Assens Havn - erhvervshavn

Faaborg Havn - erhvervshavn

Kerteminde Havn - erhvervshavn (planer om byhavn)

Svendborg Havn - erhvervshavn og byhavn med boliger

Nyborg Havn - erhvervshavn og byhavn med boliger

Søby Havn - erhvervshavn

Marstal Havn - erhvervshavn

Vestjylland:

Lemvig Havn - erhvervshavn og byhavn med boliger

Skive Havn - erhvervshavn

Struer Havn - erhvervshavn og byhavn med boliger

Hvide Sande Havn - erhvervshavn

Thorsminde Havn - erhvervshavn

Thyborøn Havn - erhvervshavn
- Jeg synes, Esbjerg har godt gang i et offshoreeventyr, vindmølleparken Thor skaber 8000 arbejdspladser. En anden frontrunner er Lindø. Det er unikt, at man på det tidligere værft har skabt et erhvervsområde med Danmarks største portalkran og test af vindmøller, siger Tine Kirk Pedersen, direktør for brancheforeningen Danske Havne. Foto: Søren Gylling
- Jeg synes, Esbjerg har godt gang i et offshoreeventyr, vindmølleparken Thor skaber 8000 arbejdspladser. En anden frontrunner er Lindø. Det er unikt, at man på det tidligere værft har skabt et erhvervsområde med Danmarks største portalkran og test af vindmøller, siger Tine Kirk Pedersen, direktør for brancheforeningen Danske Havne. Foto: Søren Gylling

Plads til udvikling

- Vi skal som havne leve op til skærpede miljøregler, når by og havn adskilles, og når havne flyttes ud. Det er vigtigt, at havnene får plads til at udvikle sig, og derfor har man i Næstved og Randers planer om at flytte havnen, så den kan vokse, og så bliver samtidig plads til byudvikling. Skagen Havn er nok den, hvor man bedst har fundet ud af, hvordan by og havn kan leve godt sammen. Man har bevaret et fiskerimiljø samtidig med, at turisterne nærmest sidder nede på kajen, og det er de færreste af dem, der mærker, at man også har en erhvervshavn, hvor der landes rigtig mange industrifisk, siger Tine Kirk Pedersen og når med ryggen til havnebassinet i Kolding til en slags langsigtet konklusion:

- Om 20 år vil vi nok have færre erhvervshavne i Danmark, ikke mange færre, nogle vil nok følge vejen over mod at blive lystbådehavn, og vores største erhvervshavne vil være større og have fundet de rette segmenter og leve rigtig godt af dem. Man har fundet ud af i højere grad at bruge de mere miljøvenlige og trafiksikre blå motorveje i stedet for at køre med lastbiler på motorvejene. Der er jo masser af plads på de blå motorveje.

Erhverv+ har kontaktet formanden for Danske Havnevirksomheder, Klaus G. Andersen, administrerende direktør i Fredericia Shipping, for at høre om hans syn på fremtiden for de danske havne, men han har ikke ønsket at medvirke.

Færre erhvervshavne bliver større

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce