Forsker: Minivådområder kan gøre en stor forskel

Et skilt fortæller forbipasserende, hvad formålet med Peter Kjeldsens store nyudgravede vandhuller egentlig er. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Forsker: Minivådområder kan gøre en stor forskel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seniorforsker Finn Plauborg fra Aarhus Universitet er overbevist om, at man godt kan nå EUs forholdsvis ambitiøse mål for vandmiljøet i 2027. Og et vigtigt tiltag er etableringen af flere minivådområder.

Randers: Perioder med iltsvind og fiskedød er blevet hyppigere, og vandmiljøet er generelt blevet dårligere, skrev tre socialdemokratiske medlemmer af Randers Byråd i et fælles læserbrev her i avisen 23. januar.

Videre hed det, at "EU kræver en udledning på allerhøjst 42.000 ton kvælstof senest i 2027, men ifølge forskerne er det nu umuligt at nå dertil".

Imidlertid tæller "forskerne" i denne sammenhæng ikke alle forskere. Eksempelvis er Finn Plauborg ikke enig i de omtalte forskeres vurdering. Plauborg er selv seniorforsker ved Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi, Klima og Vand og har de seneste knap 25 år deltaget i og været leder af mange nationale og internationale samarbejdsprojekter indenfor vand, miljø og landbrug.

- Stort set alle, også indenfor landbruget, er optaget af at forbedre vandmiljøet. Og fortsætter vi ad den vej, vi har bevæget os ind på, så mener jeg også, vi kan nå de nævnte mål, siger han og tilføjer:

- Vi skal også huske på, at vinterhalvåret 2017-18 var det vådeste i mands minde, hvilket har påvirket de seneste målinger af vandløbenes tilstand negativt.

Effektivt middel

Netop konstruerede minivådområder a la det, Peter Kjeldsen som beskrevet her på siderne har anlagt på sin jord, er ifølge Finn Plauborg vigtige i bestræbelserne på at få reduceret udledningen af kvælstof til vore vandløb.

- Er minivådområderne rigtigt placeret og korrekt konstruerede vil de i gennemsnit kunne fjerne 20 procent af kvælstoffet fra drænvandet fra de omkringliggende marker. Det viser erfaringer fra i alt seks forsøgs-vådområder med forskellige placeringer, siger Finn Plauborg.

For at opnå den maksimale effekt, skal vandspejlet i et konstrueret minivådområde være én procent af det markareal, som drænvandet kommer fra. Eller sagt på en anden måde, så kræver et dyrket areal på 100 hektar et konstrueret minivådområde på én hektar, hvis man skal opnå den størst mulige reduktion af kvælstofudledningen.

Finn Plauborg er enig med Peter Kjeldsen i, at de ændringer i tilskudsordningen, som betyder, at landmanden ikke fremover behøver lægge hele beløbet ud, vil få langt flere landmænd til at gå i gang med at etablere vådområder.

- Allerede inden den hidtidige ordning trådte i kraft, advarede flere om, at netop kravet om, at man i første omgang selv skulle betale flere hundrede tusinde kroner, kunne være en alvorlig barriere for landmændenes lyst til at gå i gang, siger Finn Plauborg.

Politisk vilje er vigtig

Seniorforskeren understreger, at etableringen af minivådområder ikke alene kan reducere kvælstofudledningen til et acceptabelt niveau.

- Også eksempelvis skovrejsning og det at undlade at dyrke afgrøder i de mest følsomme områder vil kunne bidrage til et bedre vandmiljø, siger Finn Plauborg og fortsætter:

- Det kræver politisk vilje fra både Christiansborg, men bestemt også fra landbrugets organisationer. Men så kan vi efter min bedste overbevisning også godt nå målet.

Forsker: Minivådområder kan gøre en stor forskel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce