Her går udviklingen af by og havn nærmest hånd i hånd

Fra oktober 2020 skal Molslinjen lægge til på Østhavnen for at give plads til byudviklingen på Aarhus Ø. Foto: Axel Schütt

Her går udviklingen af by og havn nærmest hånd i hånd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aarhusianerne har inden for de seneste år fået en ny bydel kaldet Aarhus Ø, men udviklingsprojektet, som skal rumme 12.000 indbyggere og 10.000 arbejdspladser, er endnu kun knap halvvejs. I flere tilfælde har eksisterende virksomheder måtte vige pladsen til fordel for boliger og er i stedet rykket til nye tilhørssteder på havnearealet.

AARHUS: To af de fem største byudviklingsprojekter, der er i gang i Aarhus, ligger på havnen. De skal være med til at skaffe rum til både erhvervsliv og de 5.000 nye aarhusianere, som byen vokser med om året.

Det ene er en helt ny bydel - nemlig Aarhus Ø - der er vokset frem i løbet af de seneste år, og som stadig er undervejs. Her bliver der samlet set plads til 12.000 beboere i kombination med 10.000 arbejdspladser.

Det andet går under navnet Sydhavnskvarteret. Her er et gammelt erhvervsområde ved at udvikle sig til et urbant og moderne et af slagsen.

Et såkaldt erhvervsøkosystem, hvor kreative iværksættere og etablerede virksomheder bor side og side, men hvor der fortsat også skal være institutioner og væresteder for socialt udsatte, som i forvejen befinder sig i området. Det samme gør for eksempel Filmbyen, mens Danske Bank og Morgenavisen Jyllands-Posten begge bygger nye domiciler samme sted.

- Sydhavnskvarteret er et rent erhvervsområde med en attraktiv placering. Der er direkte adgang til Aarhus H på mindre end 10 minutter, og de kommercielle aktører, som vi har lavet aftaler med, har alle været positive i forhold til en lidt svær dagsorden med et meget blandet sammensætning i området, siger Bente Lykke Sørensen, arealudviklingschef i Aarhus Kommune.

Bente Lykke Sørensen er arealudviklingschef i Aarhus Kommune og har været en del af byudviklingen siden 2005. -Grundpræmissen har hele tiden været, at både byen og havnen skal udvikle sig, forklarer hun. Foto: Kim Haugaard
Bente Lykke Sørensen er arealudviklingschef i Aarhus Kommune og har været en del af byudviklingen siden 2005. -Grundpræmissen har hele tiden været, at både byen og havnen skal udvikle sig, forklarer hun. Foto: Kim Haugaard

Fælles interesse om udvikling

Bente Lykke Sørensen har været en del af arealudviklingen i Aarhus siden 2005. I samme år blev de planmæssige rammer for udviklingen af det, som aarhusianerne i dag kender som Aarhus Ø, vedtaget i form af et kommuneplantillæg.

Tanken om at etablere en ny bydel på de bynære havnearealer begyndte med en idékonkurrence for 20 år siden.

- Grundpræmissen har hele tiden været, at både byen og havnen skal udvikle sig. Aarhus Havn er vigtig for Aarhus med sine mange arbejdspladser, men for at byen kan nå sin målsætning om vækst, er det vigtigt at have de rette produkter på hylderne, og her spiller udviklingen af Aarhus Ø afgørende ind, forklarer Bente Lykke Sørensen og fortsætter:

- På arealet (Pier 1-4), hvor den nye bydel ligger, lå tidligere nogle ældre kajanlæg til betjening af havnen, men de blev solgt til Aarhus by, og pengene blev i stedet brugt til at udvikle Østhavnen, der i dag er Danmarks største containerhavn. Der var tale om fælles interesser i at få nyttegjort et bynært område ud fra trenden om de sammensmeltede byfunktioner, som både beboere, erhverv og uddannelsesinstitutioner efterspørger, og samtidig få en moderne containerterminal.

Molslinjen har ja-hatten på

Den næste virksomhed, som må flytte, er Molslinjen, der benytter Pier 3 til sit anløb i Aarhus. Molslinjen fra 1. oktober 2020 skal lægge til på Østhavnen. Direktør Carsten Jensen ser umiddelbart flytningen som en fordel for rederiet:

- Vi glæder os til de helt nye faciliteter, som vi selv får lov til at designe fra bunden. Det er en spændende opgave med en helt ny terminal, som helt sikkert bliver til gavn for vores kunder.

Afgørende for Molslinjen er dog, at infrastrukturen til og fra den nye terminal kommer til at fungere.

Samlet set er Aarhus Ø knap halvvejs mod at nå i mål. Alt er solgt på Pier 4 længst væk fra midtbyen, og her er forventningen, at byggeriet er færdiggjort inden for de kommende fire-fem år, mens udviklingsplanen for Indre Aarhus Ø, som kommer til at forbinde den eksisterende by med den nye bydel, har været i høring og er på vej videre i byrådet.

Med en godkendelse før sommerferien kan Indre Aarhus Ø gå ind i udbudsfasen fra efteråret 2019. Til gengæld er det slut med reel industri og produktionserhverv på Aarhus Ø.

Danmarks vigtigste erhvervshavn

Dansk Industri følger udviklingen i Aarhus nøje. Ifølge chefkonsulent Jakob Svane er der tale om Danmarks vigtigste erhvervshavn blandt andet, fordi et løst økonomisk overslag viser, at 5-10 procent af den samlede udenrigshandel passerer gennem havnen, og DI-konsulenten roser den hidtidige byudvikling i Aarhus og sigtet om at få tingene til at passe sammen:

- Det er ikke kun for Aarhus, at havnen har stor betydning. Det gælder for hele Danmark og vores adgang til verdensmarkedet, og byen har gjort mange ting rigtig. For eksempel, da de sørgede for at udvide Østhavnen, før boligprojekterne gik i gang. Det ser vi bestemt ikke alle steder, siger Jakob Svane.

Set fra Bente Lykke Sørensens stol har samarbejdet mellem interessenterne inden for byudvikling og erhverv nærmest kørt i olie gennem årene. Men for nylig er der opstået knas i maskineriet, og for første gang er der opstået en reel konflikt.

Det drejer sig om en lugtparagraf, der blev indføjet i planloven i efteråret 2017, som forbyder højhusbyggeri med altaner og muligheden for at åbne vinduer tæt på industri for at undgå potentielle gener. Bygherrer i Aarhus og kommunen ønsker en lempelse, mens Dansk Industri vil bevare lugtparagraffen for, at virksomhederne ikke bliver begrænset i deres produktion.

Adskil industri og boliger

En af dem er Aarhus Karlshamn - AAK, også kendt som oliefabrikken - der har produceret vegetabilske olier til fødevareindustrien i Aarhus gennem 148 år.

- Den nye planlov er med til at beskytte os og sikrer, at vi kan udvikle os uden konflikter med naboerne, siger Palle Jensen, direktør hos AAK, til Århus Stiftstidende.

Folketinget satte i oktober 2018 en arbejdsgruppe med deltagelse af både Dansk Industri og Kommunernes Landsforening til at se på en løsning. Lugtparagraffen blokerer blandt andet for opførelsen af boliger i 25 etager ved Frederiks Plads, der grænser op til Sydhavnskvarteret.

- En havn skal fungere 24-7, og generelt kan vi ikke anbefale at blande industri og boliger. Det er derfor, vi har planloven. Ingen kan være interesserede i, at attraktive boliger bliver miljøbelastede boliger, slutter Jakob Svane, chefkonsulent i DI.

Her går udviklingen af by og havn nærmest hånd i hånd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce