Mystik om køreskole-konkurs: Kan ende som bedragerisag

Alle Kokholms Køreskoles kreditorer har fået besked på, at fimaet er begæret konkurs af Skat. Men der er intet i Erhvervsstyrelsens systemer, der tyder på, at virksomheden er taget under konkursbehandling. Foto: Annelene Petersen

Mystik om køreskole-konkurs: Kan ende som bedragerisag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For en måned siden sendte Kokholms Køreskole en besked ud til alle sine kreditorer om, at firmaet var begæret konkurs af Skat. Men der er øjensynligt noget, der slet ikke stemmer i den sag.

Randers: Indehaveren af Kokholms Køreskole i Randers C, Johan Kokholm, sendte torsdag 17. januar 2019 en besked rundt til alle skolens elever om, at køreskolen var lukket med øjeblikkelig virkning, og de dermed ikke kunne få den undervisning, de havde betalt for. Nogenlunde samtidig fik firmaets øvrige kreditorer samme besked: Firmaet var lukket, og regningerne kunne ikke betales.

Både elever og øvrige kreditorer fik den forklaring, at Skat havde valgt at sende køreskolen i konkursbehandling. En forklaring, som har fået flere elever til at opgive håbet om få deres penge igen. Men nu tyder noget på, at firmaet aldrig har været under konkursbehandling.

På cvr.dk står firmaet stadig - mere end en måned efter den påståede konkurs - som aktivt. Dog har Johan Kokholm 18. januar 2019, altså dagen efter, han gav sine elever besked om konkursen, valgt at ændre firmaets navn fra "Kokholms Køreskole" til "Virksomheden af 1. januar 2019".

Ifølge Statstidende har der aldrig været indsendt oplysninger om en eventuel konkurs. Randers Amtsavis har derfor været i kontakt med Skat, som dog ikke må kommentere konkrete sager - uanset, om sagerne eksisterer i deres system eller ej. Det må til gengæld Erhvervsstyrelsen, som altid får besked, når en virksomhed bliver begæret konkurs, og styrelsen oplyser til Amtsavisen, at den ikke har modtaget nogen meddelelse om Kokholms Køreskoles konkurs. Der er således intet i Erhvervsstyrelsens systemer, der tyder på, at virksomheden er taget under konkursbehandling.

Avisen har været i kontakt med Johan Kokholm, som ikke kan henvise til en kurator - angiveligt fordi, han fortsat venter på at få udpeget en. Han ønsker ikke at kommentere sagen, men fastholder dog, at han har modtaget et brev fra Skat, hvor der står, at firmaet sættes under konkursbehandling. Amtsavisen har bedt om at se det pågældende brev fra Skat, men den forespørgsel har Johan Kokholm ikke reageret på.

Som kreditor skal man passe på med at fare ud med en konkursbegæring, bare fordi man har penge til gode i firmaet. Hvis det viser sig, at virksomheden har penge til at betale det, den skylder, kan man nemlig blive erstatningsansvarlig for den skade, man måtte have forvoldt firmaets ry ved at indgive en konkursbegæring.
Kim Sommer Jensen, professor i konkursret ved Aarhus Universitet

En sag for politiet

Såfremt indehaveren af Kokholms Køreskole har løjet sig konkurs, kan det få store konsekvenser. Det oplyser Henning Fuglsang Sørensen, der er lektor i strafferet ved Syddansk Universitet. Han kender ikke den konkrete sag, men udtaler sig generelt om den type lovovertrædelser.

- Formålet med at lyve om en konkurs må være at få nogle kreditorer til at opgive at forfølge deres krav. Og hvis man skaber en illusion for at få nogen til at handle på en bestemt måde, så penge ender i de forkerte lommer - eksempelvis indehaverens egne lommer i stedet for kreditorernes - er der tale om bedrageri, forklarer lektoren og uddyber:

- Sagt på en anden måde: Hvis et firma har løjet sig konkurs, er der måske nogle kreditorer, der vælger at lade være med at gøre mere ved deres krav, fordi de vurderer, at det på grund af konkursen er spild af tid. Dermed ender firmaets ejer med at beholde pengene, og så er det bedrageri.

I sådanne sager har Henning Fuglsang Sørensen ét klart råd til kreditorerne:

- Mit råd til kreditorerne er at indgive en politianmeldelse om bedrageri. Derefter er det op til politiet og anklagemyndigheden at vurdere, om beviserne rækker til en retssag, og i sidste ende er det naturligvis en domstol, der skal tage stilling til, om der er sket en lovovertrædelse, siger han.

Hvis man bliver kendt skyldig i bedrageri, lyder strafferammen som udgangspunkt på halvandet års fængsel. Der kan dog være formildende omstændigheder, der betyder, at den dømte slipper med en bøde, ligesom der kan være skærpende omstændigheder, der betyder, at den dømte i særligt grove tilfælde af bedrageri og økonomisk kriminalitet kan straffes med op til otte års fængsel.

Sådan får man sine penge

Mens kreditorerne overvejer en eventuel bedragerianmeldelse, er der flere skridt, de kan tage, for at få deres penge igen, nu når virksomheden tilsyneladende stadig er aktiv. At indgive en konkursbegæring bør dog ikke være første skridt.

- Som kreditor skal man passe på med at fare ud med en konkursbegæring, bare fordi man har penge til gode i firmaet. Hvis det viser sig, at virksomheden har penge til at betale det, den skylder, kan man nemlig blive erstatningsansvarlig for den skade, man måtte have forvoldt firmaets ry ved at indgive en konkursbegæring, fortæller Kim Sommer Jensen, der er professor i konkursret ved Aarhus Universitet.

I stedet bør man slå koldt vand i blodet og starte med at sende en rykker. Hvis den ikke bliver betalt, skal man forsøge at finde oplysninger om firmaets økonomi. I dette tilfælde er køreskolen drevet som en enkeltmandsvirksomhed, hvilket betyder, at regnskaberne ikke er offentligt tilgængelige, men det er ikke nødvendigvis en hindring for at finde brugbare oplysninger.

- Når det er drevet som en enkeltmandsvirksomhed er regnskaberne ikke offentligt tilgængelige, men til gengæld skelnes der ikke mellem personen og den virksomhed, han driver. Det vil sige, at man eksempelvis kan forsøge at danne sig et indtryk af økonomien ved at finde oplysninger om, hvilken gæld han har i sit hus osv., forklarer Kim Sommer Jensen og fortsætter:

- Hvis man føler sig sikker på, at der ikke er penge nok til at betale alle kreditorer, kan man indgive konkursbegæring. Det kan alle, firmaet skylder penge, gøre - uanset, om man er privatperson eller erhvervsdrivende.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt firmaet har penge til at betale eller ej, kan man i stedet gå den sikre vej.

- Den sikre vej vil sige, at man går til inkasso, hvis ikke ens rykker bliver betalt. Hvis kravet om betaling stadig ignoreres, kan der anlægges sag, hvor man kan få rettens ord for, at man har penge til gode. Den dom kan man tage med videre i fogedretten. I fogedretten skal skyldneren erklære, om han har penge til at betale eller ej, og hvis han ikke har, kan man gå videre med en konkursbegæring, uddyber professoren.

Mystik om køreskole-konkurs: Kan ende som bedragerisag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce