Ny lov udfordrer den lokale virksomhedsservice

Jens Enevold Kristensen er bekymret for fremtiden, når det gælder den lokale erhvervsservice. Arkivfoto: Richard Sylvestersen

Ny lov udfordrer den lokale virksomhedsservice

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lov om Erhvervsfremme, som trådte i kraft 1. januar, har udfordret Randers Kommune og dermed også Erhverv Randers' erhvervsservice økonomisk. Men en løsning på, hvordan man både overholder loven og bevarer en lokal erhvervs-service, er på trapperne.

Randers: - Vi har i det forløbne år været ramt af både opsigelser og sygdom på kontoret, men har undladt at ansætte nye på grund af den usikkerhed, som præger vores område, sagde bestyrelsesformand i Erhverv Randers, Finn Møller, blandt andet, da han onsdag i sidste uge aflagde beretning ved foreningens ordinære generalforsamling.

Usikkerheden, han hentydede til, er først og fremmest affødt af den nye lov om erhvervsfremme, som trådte i kraft 1. januar i år, og som medfører radikale ændringer i hele erhvervsfremmesystemet. Ændringer, som økonomisk udfordrer Randers Kommune og dermed også Erhverv Randers, der hidtil har modtaget et pænt årligt millionbeløb i støtte fra kommunen.

Men udfordringer er til for at blive løst, er holdningen hos såvel Erhverv Randers som Randers Kommune, som derfor de seneste måneder har været i dialog med henblik på at finde den bedst mulige måde at agere under den nye lovgivning.

Sidste år modtog Erhverv Randers 3,4 millioner kroner i støtte fra Randers Kommune. I år er det blevet til 400.000 kroner mindre, men de tre millioner, som foreningen trods alt har modtaget, er fundet ved blandt andet at gribe dybt i opsparingen i erhvervsfremme-puljen. Fra og med 2020 er der, som tingene ser ud nu, ikke en krone til Erhverv Randers.

- Vi er først og fremmest bekymrede for de helt små virksomheder, som vi af erfaring ved, har brug for helt basal rådgivning og vejledning i at drive virksomhed, siger direktør Jens Enevold Kristensen, Erhverv Randers.

Han tilføjer dog samtidig, at han også ser mange fornuftige ting i den nye lov.

Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt vil snart være klar med et forslag til, hvordan man fremover skruer de lokale tiltag på erhvervsfremme-området sammen. Arkivfoto
Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt vil snart være klar med et forslag til, hvordan man fremover skruer de lokale tiltag på erhvervsfremme-området sammen. Arkivfoto

Regionerne ude

Kort fortalt og i hovedtræk indebærer den nye erhvervsfremmelov, at regionerne, som hidtil har drevet de såkaldte væksthuse, nu er helt ude af systemet. Væksthusene, hvis opgave var at servicere og rådgive vækstvirksomheder, er nu erstattet af tværkommunale erhvervshuse, som skal servicere alle virksomheder. Samtidig oprettes en digital platform, hvor virksomhederne kan søge information og få vejledning i de mest basale spørgsmål om virksomhedsdrift.

Det er altså nu blevet en tværkommunal opgave at servicere alle virksomheder, store som små, og kommunerne skal derfor også være med til at betale for driften af erhvervshusene samt den digitale platform. Det betyder for Randers Kommunes vedkommende en årlig udgift på 1,3 millioner kroner. Samtidig pålægger en aftale mellem KL og regeringen kommunen at overføre et tilsvarende beløb fra erhvervsfremme-budgettet til almen velfærd.

Randers Kommune mangler med andre ord 2,6 millioner kroner på den konto, hvorfra tilskuddet til Erhverv Randers hidtil er blevet hentet. Men den økonomiske udfordring er ikke den eneste, man skal forholde sig til. Den nye lovgivning forbyder nemlig også kommunerne at etablere tilbud, som lapper over med den service, som tilbydes i de tværkommunale erhvervshuse og på den digitale platform.

Digital kontra personlig

Jens Enevold Kristensen er som nævnt mest bekymret for de helt små virksomheder, som er i markant overtal. Der findes godt 300.000 virksomheder i Danmark, og heraf er godt 290.000 mikrovirksomheder med færre end ti ansatte, og forholdet er ifølge erhvervsdirektøren det samme i Randers.

- Det er fint med den digitale platform, men jeg tror altså ikke på, at den kan erstatte den personlige vejledning. Det er muligt, at man digitalt vil kunne finde svar på de fleste basale spørgsmål om det at drive virksomhed. Men vores erfaring er, at lederne i de små virksomheder langt fra altid kender deres egentlige behov og derfor ikke stiller de rigtige spørgmål. Der kan vi, modsat en digital platform, med vores lokalkendskab og takket være den tillid, der ligger indbygget i at være netop meget lokale, udfordre dem ved at stille de rette spørgsmål og give dem nogle kærlige spark i en anden retning, siger Jens Enevold Kristensen og nævner endnu en fordel ved den helt lokale, ansigt til ansigt rådgivning:

- Vi kan sætte lokale, dygtige og erfarne erhvervsfolk i spil som mentorer for de uerfarne. Og vi oplever, at de gerne vil, fordi de fleste er optaget af at bidrage til fremgang i Randers og ikke blot i deres egne virksomheder.

Erhvervsdirektøren er dog fortrøstningsfuld, idet han oplever, at man i kommunen langt hen ad vejen deler hans bekymringer og derfor også er opsat på at finde en måde at bevare den lokale erhvervsservice på.

Det bekræfter kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, som er tæt på at kunne lægge sidste hånd på et forslag til, hvordan man fremover håndterer opgaverne med erhvervsfremme i Randers. Han forventer således, at forslaget vil ligge klart, så politikerne i udviklingsudvalget kan tage stilling til det på deres førstkommende møde 23. maj.

- Men man må ikke glemme, at man altså har indført en lov, der udstikker klarere regler for, hvad vi må og ikke må, og den er vi nødt til at overholde, siger kommunaldirektøren, der endnu ikke ønsker at løfte sløret for, hvad forslaget mere konkret indeholder.

Ny lov udfordrer den lokale virksomhedsservice

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce