DIKI ApS † Opløst

I disse dage er det 2 år siden, at ældstesønnen og jeg kørte 600 km (og 3 broer) til Blidberg i Sverige for at hente den flotte Tibetanske Terrier, der skulle udfylde mit savn, efter at

døde 1 måned før!

Han kan også godtfå mere plads, så han rulle sig sammen, selv om han er noget større end

.

Første gang udviklede det sig så hurtigt og lige op til en weekend, hvor jeg ikke kunne komme til dyrlæge for at få hjælp, så der gik betændelse i det, og den skærm, jeg havde fra

var alt for lille, så han kunne komme udenom med tungen 😉 , så der gik en dag, før jeg fik lånt mig frem til en større skærm.

Så jeg måtte satse på den spray + vaseline, og heldigvis havde jeg en “krave/skærm” fra engang, hvor

havde brug for sådan en.

Jeg børster ham lidt hver morgen (som jeg gjorde med

), sætter el-kedlen i gang (og så vender jeg mig om for at tage Diki's piller – nåh nej!!!

Jeg har flere rare mennesker at takke, bl.a. opdrættere i Dansk Tibetansk Terrier gruppe, som var opmærksomme på mit tab af

og et ønske om omplacering til nyt hjem af Aramis, som har været avlshund, men ikke kan avle mere, så ejeren ønskede et godt hjem for ham – og det håber (og tror) jeg meget, at jeg kan give ham!

Det er jo ikke kun

, jeg har gået morgentur med, det har jeg gjort, siden jeg gik på efterløn!

Der er mange tidspunkter på dagen, hvor jeg savner

– vi var så tætte på hinanden, og mine instinkter vidste hele tiden, hvor han var.

Forberedt Ja, jeg ved det jo godt – men det gør alligevel ondt, når dyrlægen forsigtigt siger, at det er på det sidste med

!

Jeg har i årevis brugt pulsvarmere i overgangstiden mellem efterår og vinter til ture med

– men disse er lidt længere og sidder utroligt godt, de kan også bruges ved tastaturet, når vi nu holder temperaturen nede!

Og Anders, som er ægtemand til én af dem, er glad for

, som elsker at blive kælet for af den store, rolige mand, så de 2 kunne godt finde ud af hygge sig, og se sport i TV, mens vi andre var på messe!

Elbobladet har igen i år udskrevet en konkurrence mellem alle de hunde, de har “interwiewet” på gaden – 1 el 1 par hver uge – heriblandt

's 2 “kusiner” (datterens Tibber/samme race som Diki).

Hun er så glad for

og ville ikke have noget for at passe ham, mens jeg var på ferie, men det betyder utroligt meget, og jeg kan være tryg, når jeg ved, at han bliver passet kærligt, så hvad kunne jeg give hende, der er bedre end det garn, jeg selv elsker!

Efter mere end 3 timers ventetid kom den ambulance, der skulle fragte mig hjem til Byhaven og

!