- Når jeg sætter mig et mål, går jeg 100 procent efter det

Nadia Nadim på vej gennem menneskemasserne til Viborg Rådhus, hvor fodboldlandsholdet blev hyldet på behørig vis efter sølvmedaljerne ved EM sidste sommer. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix.

- Når jeg sætter mig et mål, går jeg 100 procent efter det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hun er professional fodboldspiller, hun er snart uddannet læge, og så minder hun mest af alt om en moderne Pippi Langstrømpe. Men hun er også en flygtning fra Afghanistan, som mistede sin far til Talibans bødler. Onsdag udkommer hendes selvbiografi "Nadia Nadim - Min historie", og avisen Danmark tog til Manchester for at få en flig af hendes utrolige historie.

- Hvad med dig, er du sportsinteresseret? Spørger Nadia Nadim mig.

Den formelle del af interviewet er egentlig overstået, men jeg har bedt hende vise mig lidt rundt her i hjertet af Manchester, hvor hun har boet siden nytår, så vi slentrer og sludrer om løs og fast, mens hun peger og fortæller om sin nye hjemby.

Jeg overvejer et kort øjeblik, om jeg skal stikke en hvid løgn, men ender alligevel med sandheden og svarer, at ja, jeg godt lide sport, men at fodbold aldrig har sagt mig særligt meget. Hun tager det pænt og vil i stedet vide, hvilke sportsgrene, jeg har dyrket, og pludselig er det hende, der er intervieweren, og mig, der svarer. Det går op for mig, at hun måske i virkeligheden ikke er særlig vild med at snakke om sig selv - hun er mere nysgerrig på andre, og hun er nysgerrig på livet.

Nadia Nadim har da også et liv som få, og nu har hun fortalt om det hele i en ny biografi, "Min historie", der udkommer onsdag. Nogle vil måske indvende, at det er lige lovligt tidligt at udgive sin selvbiografi som 30-årig, men når man har en historie som hendes, er en 200 sider lang bog næsten for kort.

Nadia Nadim
Født i Herat, Afghanistan 2. januar 1988.Hun har en storesøster, Giti, og tre mindre søstre, Diana, Muskan og Mujda.

Hendes mor og far, Hamida og Rabani, bliver gift i 1985. Rabani er ti år ældre end Hamida, som på det tidspunkt læser til ingeniør.

Den første fodboldklub, Nadia Nadim spiller i, er Gug Boldklub. Senere har hun spillet i B52 Aalborg, IK Skovbakken, Fortuna Hjørring, Skye Blue FC, Portland Thorns FC og den nuværende Manchester City

Hun bliver student fra Marselisborg Gymnasium i juni 2008 - samme måned får hun dansk statsborgerskab.

Året efter spiller Nadia Nadim sin første fodboldkamp for det danske landshold med en dispensation fra FIFA. (Man skal have haft statsborgerskab i fem år for at spille på landsholdet.)

I 2009 begynder hun at læse medicin på Aarhus Universitet. I december 2017 består hun sin embedslægeeksamen.

Hun elsker dansk chokolade og ristet rugbrød med makrel i tomat på.

Aarhus om sommeren er noget af det bedste hun ved. At træne fodbold i frostgrader er til gengæld noget af det værste.
Selvbiografien
Selvbiografien "Nadia Nadim - Min historie" er fortalt til og skrevet af journalist Miriam Zesler og udkommer onsdag d. 13. juni. Foto: Politikens Forlag.

Livet i Afghanistan

Nadia Nadim bliver født i Afghanistan i 1988. Hun vokser op i en stor og moderne lejlighed i Kabul i en velhavende familie, hvor faren er general i præsident Najibullahs forsvarsministerium.

"Vi har plads nok. Og penge. Vi har bunker af penge i banken, men også bundter af penge derhjemme gemt i forskellige hulrum i lejligheden. Under badekarret bag en flise. I skuffer i køkkenet. Og andre steder jeg ikke må vide noget om," fortæller Naida Nadim i biografien.

Familien har også et hus i Kabul i et kvarter for de mere velslåede. Grunden er omkranset af en solid mur, så Nadia og hendes søstre kan lege frit i den frodige have med granatæbletræer og vinranker. Fordi de er generalens piger, er de i konstant fare for kidnapning og lever derfor et beskyttet liv.

I 1992 træder den russisk-støttede præsident Najibullah frivilligt tilbage efter at have tabt en borgerkrig til muhajedinerne, Afghanistan bliver en islamisk stat, og livet ændrer sig drastisk for familien Nadim. I første omgang får Nadias far nogenlunde reddet sin position ved at samarbejde med muhajedinerne, men bliver anholdt efter at være blevet kaldt til at møde i en af ministerbygningerne.

Seks måneder senere bliver han sluppet fri. I mellemtiden har Nadias mor formøblet en god del af deres formue på at prøve at finde ham. Det er 1996, Kabul er faldet, og nu sidder Taliban på magten. Det er ikke længere sikkert at være i Kabul, og familien Nadim må flytte rundt på må og få.

Nadias mor, der både har uddannelse og har arbejdet som lærer, må ikke længere færdes uden mandligt selskab, hun må ikke arbejde, og hun skal være totalt tildækket. Og en dag bliver Nadia Nadims far hentet og kørt bort. Familien ser aldrig liget af ham, de får blot at vide, at han er blevet skudt og dræbt af Taliban.

Nadia Nadim i hopla efter en scoring til 3-0 i en EM kvalifikationskamp mod Slovakiet i 2016. Arkivfoto: Henning Bagger/RitzauScanpix.
Nadia Nadim i hopla efter en scoring til 3-0 i en EM kvalifikationskamp mod Slovakiet i 2016. Arkivfoto: Henning Bagger/RitzauScanpix.

Ligesom sin far

- Du fortæller på et tidspunkt i bogen, at når du beder, beder du om én bestemt ting. Har du stadig et eller andet håb om, at han er derude et sted?

- Njah, det tror jeg ikke. Mere. Vi har jo aldrig set hans lig. Der er ingen grav, intet fysisk, der vidner om det. I mange år troede jeg, han ville dukke op, eller at han havde ledt efter os, men så havde startet en ny familie, og at en dag ville vi finde ham. Det var jo det, der var så hårdt, vi så det ikke.

- Er han stadig til stede - i dig?

- Min mor siger altid, at jeg minder meget om min far med mit gåpåmod og at jeg gerne vil kontrollere alt. Nogle gange bruger jeg endda vendinger, han også brugte, og det er jo ret vildt, for det kan jeg jo slet ikke huske.

- Tænker du nogensinde over, hvilket liv, du ville have haft, hvis I ikke var flygtet?

- Egentlig ikke. Men jeg havde nok været gift, fået en masse børn og haft et elendigt liv, hvor jeg ikke selv var herre over det, siger Nadia Nadim.

Herre over sit eget liv, er hun til gengæld suverænt nu. Hende, der af Berlingske Tidendes læsere blev kåret til årets dansker 2017. Og hende, der i efteråret blev hentet til en af de største fodboldklubber i Europa, Manchester City.

Muligheder frem for begrænsninger

12 år gammel står hun med sin mor og fire søstre på et fortov i en stille by med lave huse - uden en krone på lommen. Moren har i Afghanistan brugt de sidste af deres penge på at få dem alle til England, hvor noget af deres familie også er flygtet hen. Men de ender ikke i England. Den lastbil, der har kørt dem fra Italien og nordpå, stopper i Randers og sætter dem af.

De bliver efterfølgende sat på et tog til Sandholm af en flink politibetjent, og sådan starter et helt nyt kapitel i et helt nyt land for familien Nadim.

Når man sidder over for Nadia Nadim, virker hun ikke som en, der er tynget af hverken fortid, flygtningestatus eller ekstrem fattigdom. Hun tager tingene, som de kommer.

- Der er så meget i livet, som du ikke kan kontrollere. Det accepterede jeg i en ret ung alder. Mit 'mindset' er bare sådan, at selv om der er mørke perioder, kan jeg altid på en eller anden måde finde lyset. Jeg gider ikke gå og græde over det, der er sket. Du får intet ud af det. Det bringer ikke tingene tilbage, og det ville heller ikke hjælpe mig. Så hvad er pointen?

- Du ser muligheder i stedet for begrænsninger?

- Godt sagt! Ja, jeg ser muligheder... er det sådan et reklameslogan, haha? Det lyder meget godt. Men jo, jeg elsker at kaste mig ud i nye ting, selv om jeg ikke ved, hvad der kommer til at ske.

- Det er næsten helt Pippi Langstrømpe-agtigt; "Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt."

- Jah, fedt! Den bruger jeg fra nu af! Seriously, hvad er det værste, der kan ske? Havde jeg haft en mentalitet, der sagde "åh nej, åh nej, åh nej", havde det nok været svært. Der havde presset nok været for meget.

Hader at tabe

Og presset, det kommer nok mest fra Nadia selv. Hun begynder at spille fodbold, mens de bor på asylcenteret Visse i udkanten af Aalborg, og hun finder hurtigt ud af, at hun har et særligt talent. Men fodbolden skaber også et frirum:

"Når jeg spiller og er koncentreret, har jeg ikke tid til at tænke på de ting, der er gået forud for vores ankomst til Danmark. På banen er jeg ligesom alle andre, jeg er ikke fattig, jeg er ikke flygtningebarn, jeg er fodboldspiller. Det er ligegyldigt, hvor jeg kommer fra," står der i bogen.

Hun træner mere end de andre, og hun er fast besluttet på hele tiden at blive endnu bedre.

Sådan har hun det stadig. Da vi mødes, har hun og resten af Manchester City-holdet lige tabt semifinalen i Champions League. Og Naida Nadim hader at tabe.

- Det eneste, jeg kan tænke på, er, at jeg skal gøre et eller andet for at blive bedre. Vi får ferie nu her, og i de uger skal jeg bare træne.

- Så det at tabe er også en slags brændstof?

- Ja, 100 procent! Det motiverer mig. Det der med, at man ikke kan sove om natten, fordi man har tabt, det gider jeg ikke. Jeg vil hellere tænke: "hvad kan man gøre for at gøre det bedre næste gang?"

En fodboldspillende kirurg

Men så er der jo også lige et medicinstudie, der skal passes. Nadia Nadim begyndte at læse medicin på Aarhus Universitet i efteråret 2009, og i december sidste år bestod hun sin embedslægeeksamen. Nu mangler hun blot tiende semester for at kunne kalde sig læge.

Så hvad med fremtiden, vil jeg vide, for man jo nok ikke begge ting på én gang. Trods alt.

- Ja, lige nu er jeg mest fodboldspiller. Medicin er en hobby. Jeg er en hobbylæge! Kan man godt sige det? Griner Nadia Nadim.

- Men jeg glæder mig til at blive fuldtidslæge. Jeg kunne godt tænke mig at blive kirurg. Om det så bliver plastikkirurgi eller ortopædkirurgi, ved jeg ikke endnu. Det er mest rekonstruktion, jeg er interesseret i. Med ortopædkirurgi har jeg mulighed for at kombinere sportens verden med det faglige, men det er også mere fastlåst. Tiden må vise, hvad der er bedst for mig.

"Nadia Nadim - Min historie" udkommer onsdag 13. juni.

- Når jeg sætter mig et mål, går jeg 100 procent efter det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce